Profile
Blog
Photos
Videos
Kan se jeg har glemt at update bloggen i et stykke tid, så her kommer en ny bid af min rejse i Australien. Som sagt skulle jeg opholde mig på en cattle farm i Ingham i 2 ugers tid og lad mig sige det rent ud, det var helt fantastisk! Det var et ældre ægtepar som ejede stedet, men de var mega flinke og imødekommende og var næsten selvforsynede i alt mad, om det så var en ny slagtet kylling fra hønsegården eller en t-bone bøf fra den ny slagtede tyr. Arbejdet på gården var meget varieret og er indtil videre det bedste sted jeg har arbejdet. Allerede første dag, var jeg i gang med at arbejde på den nye lade som skule op inden regn sæsonen satte ind. Den næste dag skulle de nye køers horn brandes og vaccineres, og det var lidt af en opgave at få alle køer ind i indhegningen en ad gangen. Og selvfølgelig havde en af de små kalve rullet sig i en mudder sø, så den skule vasket og holdes så den ikke sprang løs, kan kun sige at mine converse ikke var til at gå i de næste 2 dage.. Men det var selvfølgelig ikke kun arbejde, der var også en masse fritid som man skule slå ihjel og det blev enten gjort foran fjernsynet, svømme i creeken eller fiske, og chancen for at fange noget var stor, men desværre var det enten hvide ål eller skildpadder på 2- 8 kilo, og en på 8 kilo fik jeg den ene dag, hvilket resulteret i at jeg måtte ofre en krog da linen kun kunne holde til 4 kilo og jeg fiske fra en 8 meter høj bro… Farmen var kæmpe stor og foruden cattle, havde de også mango træer og en masse høns. Jeg var ikke den eneste backpacker på farmen, Zack en amerikaner og Emma fra Frankrig arbejde der også og de var et godt selskab indtil de hver især rejste videre et par dage før mig. Den nærmeste by var Ingham, som ikke er noget at skrive hjem om. Dagen før jeg tog af sted besluttede min vært sig for at vise mig Wallamans Falls som er Australiens højeste (single drop) vandfald, på lidt over 300 meter, men grundet et heftigt regnvejr natten over droppede vi det og tog af sted til et andet vandfaldt syd for Ingham, er dog sikker på at dette var lige så smukt!
- comments