Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have brugt det meste af min nattesøvn på at sidde i Darwin Lufthavn, den absolute mindste og mest kedelige lufthavn jeg nogensinde har været i… sad jeg og tog en morfar i det næste fly mod Cairns, hvor den tropiske regnskov efter sigende lå og ventede. Der var fuldstændig overskyet, så luftfugtigheden var kanon høj selvom klokken kun var 8 om morgenen. De er åbenbart meget følsomme med udenlandske fødevare så alle passagers bagage skulle igennem en sniffe kontrol, hmm. Nå, da jeg kom ud af lufthavnen, stod min host og ventede. Hun førte mig ud til hendes enorme bil, en Toyota HILUX 3.0 D4D, som selvfølgelig også var ekstra hævet. Det var en fantastisk tur at køre fra lufthavnen og til Whyanbeel. Her lå den ene postkort strand efter den anden helt fantastisk. For at komme ind til hendes hus, hvilket er placeret midt i en dal midt i regnskoven skulle man passere små vandløb og snævre veje, men det var intet problem med sådan en kæmpe bil. Da jeg kom til huset fik jeg lidt af et chok, det lignede ikke noget jeg havde forventet, tror huset er bygget af tin eller et andet metal. Huset var fuldstændig åbent, da der ikke var vægge over det hele, og min seng var placeret i hjørnet af rummet som også blev brugt som stue og køkken hmm alright kommer nok ikke til at fryse lige med det samme da temperaturen normalt ikke kommer under 18 grader om natten, men det gjorde den… Dagen gik med at aflevere blomster på forskellige rige adresser. Efter arbejdet tog hun mig med ned på en cafe ved havnen og gav den nok bedste mojito jeg nogensinde har smagt, nam nam. Herefter tog vi hjem efter en lidt stressende første dag i regnskoven. Selvom det var mørkt var vejret stadig fantastisk varmt, så vi sad ude på terrassen hele aftenen. Inden jeg gik i seng blev jeg selvfølgelig gjort opmærksom på alle krybdyrene i området inklusiv den 2m lange slange der bor i skabet ved siden af min seng, dejligt at falde i søvn til sådan en!
Nu har jeg så været her i lidt over en uge og er allerede begyndt at glemme hvad dag det er. Der sker hele tiden et eller andet så tiden flyver af sted. Der er masser af blomster leveringer og en kæmpe have at tage fat på så det er altid noget at lave. I søndags tog min vært mig ud på revet sammen med nogle af hendes venner og 2 efter min mening meget mærkelige koreanere(de kunne næsten ikke snakke engelsk, og selvfølgelig skulle de have det obligatoriske billede med mig hver, for det er jo ikke hver dag man møder en dansker…). Vandet er vejret var perfekt i den ombyggede kæmpe gummibåd som ejeren normalt også lejede ud til filmhold fra National Geographic. Selvom vandet var lidt grumset så var det det hele værd og det var selvfølgelig gratis ;)! Dagene er meget forskellige nogle dage er der meget at lave og mange blomster leveringer og andre dage er der stille. Når man bor sådan et sted møder man virkelig også de lokale, om enten det er en gammel svensk glaspuster, en universitets lærer eller den klassiske australier som er iklædt en t-shirt uden ærme, en gammel kasket, mangler halvdelen af tænder og kører rundt i en kæmpe 4-hjulstrækker. Wynne som blomsterdamen hedder levere blomster til alle slags forretninger og får sin løn i enten Sushi, kaffe eller bare penge! Hun levere også blomster til et gay-resort ude ved kysten, heldigvis var det ejerens fødselsdag sidste lørdags, så der var stille og roligt ved resortet, men selvfølgelig skulle en af tjenerne lige sige at der var fuldt hus på næste lørdag, så det skal nok blive en spændene oplevelse….. Skal i hvert fald kunne løbe hurtigt… Nå men skal heldigvis ind til byen i dag (Port Douglas), og møde lidt civilisation efter 2 dage midt i en dal i regnskoven, hvor mobiltelefonen ikke virker, ikke noget strøm (kun hvis solen har været oppe hele dagen), vandet det pumper hun op fra vandløbet, der løber ved siden af huset og drikkevand det er regnvand hun samler via husets tag, yep det er regnskoven jeg er kommet til!
Nu er det ved at være et stykke tid siden jeg sidst har oploadet bloggen, men her er et kort uddrag over, hvad der er sket siden. Selve arbejdet på blomsterfarmen er ikke specielt hårdt eller krævende og det er kørslen rundt omkring i området heller ikke så der er meget tid til at se sig omkring i området. For et par dage siden vidste min vært mig et enormt smukt vandfald, mellem hendes og naboens hus. Selve vandfaldet lå omkring 1 times vandring opad vandløbet, hvor flere små vandfald skulle passeres, og ved hvert vandfald, var der en lille pool, hvor der sagtens kunne svømmes i, heldigvis uden krokodiller. Forleden besluttede værten sig for at vise mig endnu et smukt del af området nemlig Capa Tribalation og Cooktown. Det hele startede meget godt, da vi kørte fra farmen af, men et heftig regnskyl satte ind på færgen over Daintree river. Kørerturen deropad bestod af kørsel igennem tæt regnskov, hvor både store dybe vandløb og nedfaldne palmer skulle krydses. Efter en kørertur på godt 4½, var vi ankommet til Cooktown, byen hvor kaptajn Cooks skib "Endeavour" gik på grund. Selve byen, som er den sidste større by på østkysten, var ikke noget specielt, et par statuer, et gammelt museum og et smukt udsigtspunkt var, hvad byen kunne byde på, det var mere turen herop og hjemad igen der var kodyl! På vejen tilbage, stoppede vi ved Bloomfield falls, som er et alright vandfald, hvad der mere optog min opmærksomhed var krokodilen, der lå og solede sig på bredden ved siden af, min første krokodille i Australien!!! På det resterende stykke vej hjemad begynde regnen virkelig at tage fat, på et tidspunkt var det så slemt at det ville få et dansk skybrud til at virke som støvsprøjterne i bilka's frugt afdeling.
Nu var tiden nu komme til at jeg skulle sige farvel til Wynne og drage videre ned af den australske østkyst. Mit første stop på vejen var Cairns, der så fint kalder sig Australiens tropiske hovedstad, men ærgerligt talt en røv kedelig by… lange øde gader og de samme backpackere der trasker frem og tilbage. Tidligere i dag vandrede jeg ned til den berømte lagoon, en kæmpe saltvands lagoon anlagt, fordi Cairns ikke har nogle naturlige strande, den var selvfølgelig lukket… Så resten af dagen brugte jeg på at lede efter nogle nye støvler, da jeg er begyndt at blive indrømme over for mig selv at et par converse ikke helt er nok til 4 måneder i Australien.. Hostellet jeg bor på er faktisk overraskende godt, da det første man kom til var en lukket reception og et dyrt internet, men folk her er utroligt imødekommende. Største negative ting ved hostellet er alle tyskerne… I morgen går turen videre til Ingham en by ca. 300 km sydpå, hvor jeg skal opholde mig i ca. 2 uger på en farm med en masse dyr.. vi ses om ikke så længe.
- comments
Kim Wow! Lyder som et fantastisk sted du er havnet! Smider du nogle billeder af huset op snart? Lyder spændende med sådan et åbent hus. Ashley siger de er meget normale deroppe, men nøj, hvor ville jeg gerne se det! Giv den gas med blomsterleveringen, og husk at spænde snørbåndene ekstra godt om lørdagen! Ses mate!