Profile
Blog
Photos
Videos
En update fra LA!
Jeg vil lige give lidt info om hvad der sker herovre nu hvor vi nærmer os slutningen på semestret...
Dan skal i retten
Jeg tror måske nogle af jer har hørt om det, men jeg skal i retten d. 17 Dec. Historien bag er som følger.
På vej hjem fra San Francisco for noget tid tilbage blev jeg stoppet af politet for at køre lidt (eller rigtig meget) for stærkt. Man måtte køre 55-65 miles/hour, som ca. er en 80-90km/time - Jeg kørte lige omkring de 100-110 miles/hour, oversat til 150-160km/time. Okay vi havde travlt og jeg var utålmodig med at komme hjem. Anyway jeg blev stoppet, og efter en times tid med konstante spørgsmål om hvor jeg boede, lektioner i trafikloven i Californien, og trusler til både mig og de andre i bilen om at jeg skulle i fængsel og de ville tage vores bil fra os, endte det med følgende:
Betjenten var rigtig flink og skrev kun 85miles/hour i en 65/hour zone på billetten. Det var tildels min danske charme og "fuldstændige mangel" på viden om den amerikanske trafiklov, der gjorde udslaget.
Det alvorlige var dog ikke fartbøden, men at de sagde jeg ikke kunne køre på mit danske kørekort i Californien. Der har været meget snak om det, men jeg var nu overbevist om jeg kunne indtil jeg fik det af vide af betjenten.
Okay det var der ikke noget at gøre ved. Vi skiftede kører, mens jeg fik en lur på bagsædet. Da jeg kom hjem kunne jeg så vente på at bøden kom ind i systemet. Dog startede jeg at undersøge om bøden egentlig var helt korrekt og fandt hurtigt ud af at jeg sagtens kan køre på mit kørekort, og betjenten tog fejl - IND KOMMER DET AMERIKANSKE BUREAKRATI! Selvom fejlen er åbenlys skal jeg betale min kautein (lige under 4000,-), og møde op i retten og BEVISE min uskyld. Jeg har fået hjælp af en advokat på campus, med hvilke dokumenter der er gode at tage med. Det tog noget tid men nu har jeg fået en retsdato d. 17. Dec ved middagstid.
Som udgangspunkt har jeg sagt at jeg er uskyldig i det hele. Grunden til det er at hvis betjenten ikke møder op i retten - det er jo tæt på jul ;) så bliver jeg kendt uskyldig og skal ikke betale noget som helst. Hvis han mod forventning møder op, skal jeg ændre min statement på selve fartbøden til skyldig men forsvarer mig mod resten. Efter det skulle jeg gerne få min kaution tilbage og historien ender lykkeligt.
Lad os se hvad der sker, men sådan er historien indtil videre... :)
Okay det er da lidt koldt
Nu er tiden kommet hvor man virkelig kan mærke at det sydlige Californien er ørken land. Nu hvor i derhjemme får de første tegn på sne går folk stadig rundt i shorts og sandaler herovre. Dog er det blevet rimelig koldt om morgenen og aftenen, men midt på dagen står solen højt på en blå himmel - HERLIGT!
Turen går til New York
Jeg har planlagt at når jeg er færdig med mine eksamer skal jeg til østkysten, deriblandt selvfølgelig New York. Der regner jeg også med at få set en hel del andre ting, når jeg bliver træt at "The big Apple".
Jeg har bestilt mine billetter, og har i mine planlagte tur fået indlagt en vaskeægte selvmordsmission på dagen hvor jeg skal hjem. Jeg rejser fra LA d. 22. Dec - ingen problemer, direkte fly til JFK i New York og det er det. Turen hjem d. 13 Januar derimod:
6:10 - Afrejse fra New York i La Guardia
8:00-9:00 - Mellemlanding i Chicago
11:45 - Ankomst til LA
18:00 (samme dag) - Afrejse fra LA på min oprindelige billet
12:30-14 (14. Jan) - mellemlanding i Heathrow Londen
17:00 (14.Jan) - Ankomst til Kastrup
Ca. 1,5 dag i fly og lufthavne (selvfølgelig uden at tage hensyn til tidszoner) - Mon ikke jeg får opbygget et pænt Jetlag? :P
- comments