Profile
Blog
Photos
Videos
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive om mine Roadtrips.
Den første jeg vil skrive om er min første tur. Turen gik til San Diego. San Diego er en af de større byer i USA, og ligger ca. 2-3 timer syd for LA.
Hvordan turen blev planlagt er lidt af en sjov historie. Jeg havde aftalt med en tysk fyr ved navn Florian (Den høje blonde fyr på billederne ) at vi skulle se at komme ud og se noget. Om onsdagen før vi tog afsted holdt nogle franske piger en fest i deres lejlighed. Vi kendte ikke pigerne, men tog med til festen sammen med andre udvekslingsstudenter. Vi var alle rimelig berussede og kom rimelig godt ud af det med hinanden fra starten. Mig og Florian blev enige om at de var rimelig søde, og derfor valgte vi i vores brandert at aftale med dem at tage til San Diego den følgende weekend. Det var allesammen selvfølgelig helt friske på den aften, og mig, Florian og de franske piger Mouyassar, Caroline og Lucie havde nu en aftale. Næste morgen da alkoholen aftog, var alle lidt i tvivl om det stadig var en aftale at tage afsted, men vi fandt hurtigt ud af at selv i ædru tilstand havde vi det sjovt så vi tog afsted fredag eftermiddag.
Det første vi kørte imod var faktisk ikke San Diego, men en lille by der hedder Palm Springs. Det er den mest kendte af en række ørkenbyer, der midt i den californiske ørken ligger som en grøn oase. Vi kørte derud på en ca. 2,5 times tid, men pga. lidt manglende planlægning havde vi ikke tænkt på at sommeren ikke er sæson for en ørkenby, og der skete absolut intet! Jeg kan nu også godt forstå hvorfor, for aldrig har jeg været et sted hvor det var så varmt. Når man gik ud af bilen var det bogstaveligt som at gå ind i en ovn. Butikker og resuranter havde vandspray, ligesom dem man ser i bilka's frugt og grønt afdeling uden for deres butikker for at gøre det muligt at sidde udenfor. Men ja vi gik lidt rundt, spiste lidt is, og bestemte os for at se om ikke kunne nå til San Diego samme dag.
Det tog lidt tid at køre til San Diego, og det blev mørkt før vi var der. Jeg mener det tog ca. 3 timer at kører derned, selvom der ikke var så meget traffik på de gigantiske amerikanske motorveje, som jeg vil fortælle om en anden gang. Da vi ankom besluttede vi os for at tage et hotel lidt uden for byen, også kører mod centrum næste dag. Vi fandt et der kaldes "Hotel Circle", som er et område hvor der er fyldt med hoteller på begge sider af motorvejen. Vi valgte et lille motel kaldet "Vagabond Inn" - Hovedsagelig pga. en pool vi blev lovet var åben nogle timer endnu.. :) Der skete ikke så meget mere den aften andet end at bruge noget tid i poolen og drak os fulde i billig tequila, og den glimragende amerikanske øl "Rolling Rock".
Næste morgen kørte vi nærmere centrum af San Diego. Det første vi kørte igennem var en slags park, fyldt med bygninger der var bygget efter en spansk stil, som vidst skulle vises frem ved "World Exposition" (Frankrig lavede Eiffeltårnet til dette event). Det var rimelig kedeligt der så vi kørte hurtigt videre til "Point Loma" som er det sydligste af en halvø vest for San Diego. Dette var tilgængel helt fantastik. I kan se nogle af billederne derfra i fotoalbummet. Når vejret er klart skal man kunne se til Mexico derfra, men desværre var det lidt overskyet, så det kunne vi ikke. Men udsigten var stadig helt fantastisk. Derefter kørte vi ind mod byen og fandt et motel på vejen. Vi tjekkede lidt rundt og fik en pris på en lidt nasty hotel, som lugtede utrolig meget af Karry. Men vi endte alligevel med at sove på "Karry-motellet" senere den dag. Vi kørte videre ind mod centrum af San Diego, hvor vi fandt noget kaldet "Old Town". Det var også røvkedeligt, så det vil jeg ikke skrive så meget om. I kan selv se billederne i albummet... :) Vi endte med at finde et stort shopping center i Downtown hvor vi brugte lidt tid, før vi om aftenenen kørte helt ud til vestkysten for at tjekke et youth hostel ud som vi havde fået et tip om. Dette hostel fik dog "Karry-Motellet" til at virke som en drøm, så vi vendte tilbage dertil.
Søndag var slappe af dag. Vi kørte hjemad, men stoppede ved en by kaldet "La Jolla" på vejen. Vi havde fået af vide at de skulle have nogle rigtig lækre strande, som vi dog ikke synes de var. Men vi fik set søløver der lå og dassede på stranden (se billederne), og vi ellers dassede vi ellers bare lidt på stranden før vi kørte hjemad.
San Diego turen var helt fantastisk pga. mange ting. For det første fordi byen er mega lækker. Det er en by som vi alle kunne forestille os at bo i. Der er en fantastisk stemning og byen er rigtig flot. Derudover var selskabet selvfølgelig rigtig rigtig godt. 4 af os som tog afsted på denne tur, har samlet os til en ægte klike herovre og er sammen hele tiden. Alt dette blev starten på denne tur. Vi lærte også utrolig meget på denne tur omkring billeje, moteller osv. som vi kunne bruge på vores senere roadtrips (som jeg nok skal få skrevet på et tidspunkt :))
Alt i alt - en fantastisk tur!
- comments