Profile
Blog
Photos
Videos
Idag starter VM. Vi har fået lovning på at der nok skal blive sat et tv op inden kampen begynder. Jeg når at spørge til det et par gange, men personalet er helt sikre på at de nok skal nå det. For at få tiden til at gå får jeg en af medarbejderne på Casa del Mar til at vise mig et Kalaha-lignende spil i mørkt træ med glatpolerede sorte kerner som kugler. Vi spiller en times tid og snakker lidt om vind og vejr. Han fortæller at de fleste som arbejder her kommer inde fra fastlandet og arbejder ca. 10 måneder i træk hvorefter de kan tage hjem med lidt penge på kistebunden. Han vil selv gerne uddanne sig indenfor turistbranchen og forsøger derfor at spare op til studierne.
De går selvfølgelig igang ti minutter før showet i Soccer City går igang med at sætte tv og parabol op. Der står en seks syv fyre omkring tv'et og ser ikke ud som om de ved noget om hvad de laver. De har sat lille fyr op på en lille platform under taget og han drejer febrilsk på parabolen, men intet sker. Efter nogle timers forsøg tilkalder de en mand fra en anden landsby og han bruger ca. et kvarter på at hamre parabolen op på væggen med lynets hast, og indstille tv'et før han skynder sig videre til andre hoteller.
Vi når at se anden halvdel af kampen og langsomt dukker flere og flere medlemmer af personalet op og sætter sig rundt om os under stråtaget. Det ender med at vi, nogle franskmænd og nogle latinamerikanere som dukkede op nede fra stranden sidder sammen med det samlede hotelpersonale sidder og ser kampen mellem Uruguay og Frankrig i det lune mørke og selv den lille tyv sidder på en pæl under loftet og ser med.
- comments