Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankommer til lufthavnen O. R. Tambo i Johannesburg og der er folk fra Japan, Algeriet, Portugal og mange andre lande både mænd, kvinder og små og store børn alle med trøjer, huer og flag så man ikke var i tvivl om hvilket land de kommer fra. Der er også en hel del Sydafrikanske VM-hjælpere i gule og grønne trøjer så vi følte os allerede i stemning fra øjeblikket vi stod af flyet. Det er tydeligt at Sydafrika ville gøre så meget de overhovedet kan for at det skal blive et vellykket VM. Politiet er også meget tydeligt, men der lander også rigtig mange fly her med fans fra hele verden, som er kommet for at feste, så det er trygt og rart at se at der er opmærksomhed på at der ikke sker os noget.
Vi spørge nogle informationsmedarbejdere om de kan hjælpe os med at komme til Diepkoof i Soweto, hvor vi skal bo de næste tre dage. Efter at kigge lidt forvirret på os finder hun dog hurtigt en chauffør, som dog også kigger lidt underligt på adressen, men siger at vi kan spørge nogen på vejen, hvor det ligger henne. Vi drøner ud i den enorme lysende by som strækker sig kilometer efter kilometer. Over alt hænger der flag fra alle nationer og enorme billboards byder os velkomne til Sydafrika. Der er ingen tvivl om at Vm er kommet til byen. Jeg snakker lidt med taxachaufføren...om VM selvfølgelig og han håber inderligt at Syd Afrika vil vinde, men hvis ikke håber han det bliver et andet afrikansk land. Han mener også at alle sydafrikanere til det sidste vil bevare håbet om at de kan vinde VM og fans'ne skal i hvertfald nok gøre deres yderste for at støtte deres hold. På gadehjørner, i parkerne, i supermarkedet, på station og ikke mindst hjemme i stuerne bliver der set og snakket, set og følt VM den næste måneds tid det er helt sikkert.
Vi begynder at nærme os Soweto og chaufføren går ind på en tankstation for at spørge om vej. Han kommer ud og har fået vist vej til det kvarter hvor vores Bed & Breakfast skal ligge. Han forklarer at grunden til at det er så svært at finde huset er at det kun er den gamle del af Soweto der har gadenavne. Resten er delt op i extensions og vi prøver i øjeblikket at finde extension 2. Vi kører igennem en del af det gamle Soweto hvor besættere stadig bor i blikskure, som på billederne man har set fra de fattige dele af Johannesburg. Vi kører igennem og ind i et villakvarter, hvor jagten går ind på nummer 487. Chaufføren spørger om vej et par gange men vi kan ikke rigtig finde vejen. Han fortæller at grunden til at det er så svært er at husene ikke ligger i numerisk rækkefølge, det vil sige at 500'erne ikke nødvendigvis ligger ved siden af 400'erne. Han spørge om vej hos en anden B&B og får et telefonnummer til vores. Han ringer og det ender med at manden der ejer B&B'et kommer ned til et større kryds og henter os, da det er for indviklet at forklare vejen. Yes vi er fremme...men nåede at have vores første lille glimt af Soweto, som i denne del minder en del mere om et dansk villakvarter end en slumby.
Vi kommer ind til et stort hus og Marvis og Dumisani Mazibuko tager imod os med åbne arme. Det er deres hjem, der efter børnene er flyttet hjemmefra er lavet om til et B&B. Et par Argentinere sidder og ser fodbold i stuen og vi får at vide at der også bor nogle Mexicanere nede ad gangen. Ægteparret er virkelig søde og vi føler os hurtigt hjemme i deres hyggelige hus. Marvis spørger om vi er sultne og fem minutter efter kører vi til en lokal restaurant fyldt med festende Johannesborgere som drikker øl og ser fodbold. Vi får dejligt krydret lam med majsbrød og rødbedesalat med hjem.
Godnat....Soweto. Det lover godt...
- comments
mie så fedt et indlæg
Mime Alt for deg, Kamzy! <3Jeg gjf8r det for en god grunn, nettopp fordi du er god nok og fordi du vrieklig kan det du driver med!Og fordi du er den som holder meg i nakkeskinnet ne5r jeg er pe5 villspor <3 I LOVE YOU, KAMZY!