Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag aften blev vi alle genforenet i Bangkok lufthavn hhv. Fra Indien og Australien. Jeg tror vi alle syntes, at det var helt surrealistisk at møde hinanden i menneskemylderet af rejsende fra alle lande. Kort efter vores lille genforening, blev vi kørt af en veldig sød taxamand til Pattaya - byen der er domineret af russere, gamle mænd og unge thai-piger.
Vi har været så heldige at kunne låne, Sidsels mors norske veninde, Lises, lækre lejlighed, der havde alt hvad vores rejsehjerter manglede på daværende tidspunkt.
Generelt har vi bare slappet af, badet solet og spist lækker thai mad. Vi har nydt de 200 meter til Pattayas lækre strand, der både bød på gamle pensioneret par, østeuropærere, thai-piger og ihærdige sælgere, men også drinks, massage og bløde læggestole. Jeg tror vi alle har haft brug for en lille "ferie", et slags pusterum fra det ellers travle og kaotiske rejseliv.
Vores sidste aften i Thailand, tilbragte vi i indre Pattaya, i ønsket om at opleve noget af pattayas crazyness - Og det skete ganske vidst.
Vi tog en taxa ind til " Walking Street" som er den vilde party- gade. Og det var helt vildt. Hver anden bar vi gik forbi var fyldt med skilte som: "Living-Dolls", "Moscows", "Private Rooms" og "Beautiful Boys", sammen med diverse flyers med forskellige tilbud - tilbud som ikke lige fangede vores interesse..
I vores lettere forargelse over Walking Street tog vi en taxa hjem, trætte og fyldt med indtryk, vi slet ikke havde forestillet os.
Onsdag morgen stod vi tidligt for at nå vores bus. Alle klar og spændte på næste stop på rejsen - Siem Reap, Cambodja.
- comments