Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom en smule trætte og ømme i røven efter en lang bustur til Sydney torsdag formiddag og checkede ind på vores lidt halvklamme og lugtende hostel, Maze. Vi var herefter lidt kulturelle og tog på museum i Hyde Park, kaldet Hyde Park Baracks, som er nogle barakker/fængsel tilbage fra 1830'erne. Vældig spændende.
Næste dag, fredag, skulle vi skifte hostel, da vi kun havde booket det andet for én nat i og med, at vi oprindeligt først skulle have været kommet sent torsdag nat og havde brug for et hostel med 24 timers reception - men dette blev jo desværre droppet pga. de dejlige store mængder regn og oversvømmelser vi havde fået med i baglommen.. Men i hvert fald gjorde det os ikke noget at slippe væk fra den sure lugt af, ja må gud vide hvad! Vi var igen denne dag kulturelle og tog på Australian museum. Det var enormt stort og indholdt, sjovt nok, alt omhandlende Australien. Kulturen, dyrene, historien osv. Om aftenen var vi inviteret til 20 års fødselsdag hos vores tyske ven Jeroen i Bondi Beach, som vi boede på samme værelse med, første gang vi var i Sydney. Det var virkelig sjovt!
Lørdag var der Mardigras i Sydney, som er verdens største homofestival. Hele byen fester denne dag, der er pyntet op på alle gadehjørner, og om aftenen er der en kæmpe parade, hvor der hvert år kommer omkring 700.000 tilskuere for at kigge på. Herefter fester folk til langt ud på natten. Det var enormt flot og en kæmpe oplevelse at være en del af!
Solen valgte endelig at titte frem søndag, så vi hoppede hurtigt i shortsene og ud i byen. Først for at tage på kæmpe kunstmuseum, "Artgallery of New South Wales", hvor der var kunst fra hele verden i alle afskygninger. Vi gik herefter en tur gennem botanisk have og videre ud til Harbour Bridge og Operahuset. Amanda og jeg var ultraturister og tog på en guidet tur indenfor i Operahuset. Det var meget smukt og spændende at se - uden tvivl de 35$ værd! I mellemtiden tog de andre piger på endnu et kunstmuseum, dog med en lidt mere skør form for kunst :-)
Mandag fik vi afskrydset den sidste ting på de mange ting, vi skulle nå i Sydney, nemlig Blue Mountains. Vi tog toget derud kl. 11 og regnede med at være der ved 12 tiden, da det bestemt ikke ville tage længere tid - ifølge guidebogen. Det viste sig at tage 2 timer. Vi havde, lidt for desperat måske, tænkt, at toget stoppede lige ved Blue Mountains. Det gjorde det klart nok ikke. Vi skulle derfor enten med en bus, som vi ikke kunne finde, eller gå. Vi valgte så det sidste.. Herudover skal det også siges, at det denne dag også var solskin (wuhu). Altså i Sydney. Vi havde derfor i glædens lys ikke lige nået at overveje, at Blue Mountains ligger riiiimelig højt og der derfor er pænt koldt. Folk kiggede også en del, da vi stod af toget i vores små shorts og toppe, mens de sad i lange bukser og jakker. Jep, der var koldt. Vi kunne af kortet læse os frem til, at der var godt 2 km hen til selve viewpointet udover Blue Mountains, så vi skyndte os at gå afsted. I vores raske tempo og bakker der gik nedad, nåede vi derhen på 20 min. Til trods for kulden, de 2 lange timer i tog og de stejle bakker, var det bestemt besøget værd, da vi så så, hvad der ventede os. Det var virkelig smukt. Vi havde ikke så lang tid der, da vi nu pludselig var lidt mere tidspressede end vi oprindeligt havde regnet med, og tog derfor toget tilbage til Sydney kl. 14.30 igen. Vi tog på en italiensk restaurant om aftenen, og nød vores sidste aften i Sydney, inden turen gik til Thailand næste dag.
Vi blev hentet af taxaen kl. 10.30 næste morgen, som kørte os til lufthavnen. Her mødte vi lidt uforudsete problemer, da vi skulle checke ind. Vi havde hjemmefra, bevidst, ikke købt visum til Thailand, da man kun skal have det, hvis man er der længere end 30 dage, hvilket vi jo ikke skulle. Det kræves dog, at man har et bevis på, hvornår man forlader landet igen, hvor vi her troede, at det var nok, at vi havde vores visum til Cambodja, hvor vi skulle hen efter. Det var det så ikke, hvilket i bund og grund også er forståeligt nok. Så de kunne faktisk ikke lade os checke ind på flyet, før vi havde et bevis på dette. Enten en flybillet, booket bus el. lign.... ! Vi blev sendt over til et lille flightcenter inde i lufthavnen, hvor vi forklarede dem vores situation. De bookede så 5 flybilletter til os fra Bangkok til Phnom Pehn i Cambodja, dog på den måde, at vi betalte for det det koster at afbestille dem - dvs. 650 kr pr. person. Vi havde kun brug for et bevis og ikke selve flybilletterne, da vi ikke skal til Phnom Pehn, som det første stop i Cambodja, men det sidste. Det var lidt fjollet, men der var ikke andet at gøre og vi kunne nu checke ind uden problemer og komme med flyet mod Bangkok, hvor der ventede os et glædeligt gensyn med vores søde veninde Nina!
Enden på 1,5 måneds fantastisk, spændende og ikke mindst minderig tid i Australien er slut og et helt nyt kapital er begyndt. Vi har glædet os som bare pokker.
- comments