Profile
Blog
Photos
Videos
Turen fra Pattaya til Siem Reap havde vi ikke turde have nogle forventninger til - man har jo hørt så meget forskelligt om snydepelse ved grænsen, falske busfirmaer ect. Men vores tur, som vi havde købt af en sprudlende thaidame på gaden, gik helt smertefrit. Det eneste vi mærkede til Cambodias helt åbentlyse korruption var, at vi kunne vælge at bestikke politimanden med 300 bath og så komme hurtigere gennem visa-køen ved grænsen. Vi valgte bare at vente i køen den halve time det nu tog.
Den første dag i det nye land tilbragte vi med at undersøge byen og dens muligheder, gå på marked og til slut indtage et helt spa med vores ømme fødder. Den næste dag tog vi ud til en 'floating village', der, sjovt nok, flød ude midt på en sø. Vi fik en lille longtail boat for os selv og en sød Cambodiansk guide på 21 år, der talte glimrende engelsk, hvilket gav frihed til at spørge ind til eksempelvis hvordan det var at være ung i Cambodia, hvilket viste sig ikke at være meget anderledes end i Danmark. Han havde lige fået slået sine fortænder ud af sin kærestes (rettere eks) nye kæreste. Han var ret ked af hele affæren, så det fik vi også lige snakket med ham om over nogle øl og lidt slange(?!) ude midt på vandet.
Om aftenen mødtes vi med Daniel Litwin, der arbejder på en børnehjem i Siem Reap, på baren Angkor What, hvor vi festede igennem, sammen med en masse andre backpackere og en masse buckets.
Dagen efter kom Mathias (min søde kæreste) sent om aftenen og om søndagen tog vi alle ud til Angkor Wat, som jeg har svært ved at beskrive med ord. Jeg tror, at mit bedste forsøg er storslået. Det er så kæmpe stort, mystisk og fantastisk. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg sætter mine fødder der! Jeg håber også at billederne kan give jer et indtryk.
Næste dag tog vi på cykeltur med Daniel i udkanten af byen og børnehjemmet, han arbejder på. Vi brugte alle meget tid sammen Daniel, hvilket var rigtig hyggeligt!
Tirsdag blev Nina meget syg og vi tog på hospitalet med hende, hvor hun endte med at blive indlagt. Heldigvis er hun på dubberne igen, men det resulterede i, at kun Fie, Sidsel, Mathias og jeg kunne tage den natbus, som vi havde bestilt tirsdag til Koh Kong. Amanda og Karen blev hos hende og tog så bussen aftenen efter.
Og hvilken tur den natbus var! Turen, der skulle have taget 12,5 time, endte med at tage 19, hvor bussen i mellentiden nåede at gå i stykker to gange. Første gang var efter 4 timers køretur i 45 graders varme, liggende i lædersenge nede på gulvet af en bus uden affjedring. Der var ikke meget sovebus over det. Bussen holdt pludselig ind og da den havde holdt der i en halv time, fandt vi ud af at det var fordi den var i stykker og at der ville komme hjælp efter 2 timer. Vi lagde os trætte til at sove, lykkelige over at der var blevet en nogenlunde temperatur i bussen og at den ikke bumlede helt vildt. To timer efter kom der en ny bus og kørte os helt til Phnom Penh, hvor vi fandt ud af at vi først skulle med bussen videre 3 timer senere. Til sidst kom vi afsted i en bus med høj karaokemusik, som begyndte at ryge gevaldigt en time udenfor Koh Kong. Buschaufføren mente vist bare at motoren skulle have lidt luft og vi kørte videre efter en halv times tid igen.
Trods overtræthed og børn og voksne der brækkede sig i bussen, kunne vi ikke andet end grine over turen, hverken under den eller efter. Det hele var simpelhent for komisk. Desuden ville man ikke få noget ud af at brokke sig, da systemet ikke hænger bedre sammen. Selvom det egentlig var ret kaotisk, forløb det hele meget roligt og vi kom også frem i god behold - godtnok lidt senere end planlagt, men på den anden side, hvad kan man regne, når man kun betaler 60 kr for en busbillet der krydser landet?
- comments