Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en lang og noget underlig bustur med et "mindre" sammenbrud kl 4 om natten, i midten af ingenting, kom vi endelig frem til lille Koh Kong, 8 km fra grænsen til Thailand.... 8 timer forsinket. Gotta love Asian transportservices! Vi fik gennem en tolk på en telefon forbindelse fundet og forhandlet os frem til en pris med et herligt guesthouse ...
Morgenen efter vågnede jeg til gaver og sang på sengen af Sophie, Fie og Mathias. Det var noget anderledes at vågne i 35 graders varme på end fødselsdag, der normalt er sindsygt kold hjemme i Danmark. Vi brugte dagen på at finde er nyt sted at bo (vi opgraderede til VIP suite på et asiatisk hotel... fint skal det være!) og derefter tog vi på stranden og slappede af i bedste stil. Til aften kom pigerne med bussen og havde også haft en spændende bustur med et breakdown. Vi var ude at spise på en hyggelig fransk cafe med udsigt over vandet. Det er slet ikke så slemt at holde fødselsdag uden familie, boller og kakao når man har sine søde venner omkring sig :-)
Dagen efter, tog vi på tur. En sejltur halvanden time op ad floden og derefter på en lille trekkingtur i junglen i Kardemomme Bjergene. Det var fedt at komme ud og gå på små stier hvor der endnu ikke havde været et firma og anlægge stier så man præcist vidste hvor man skulle gå (hvis man ikke havde guide med). Her kom vi ind til et meget smukt vandfald hvor vi spiste frokost og alle mine vandglade venner fik sig en dukkert inden vi gik tilbage til båden. På turen tilbage skar han frisk kardemomme af træerne som vi fik lov at smage. Han bruge det selv i sine tænder mod huller. Det var en utrolig smuk tur. Men også lidt forvirrende at gå i en 35grader varmt jungle hvor der til tider duftede rigtig meget af jul! Den 23. marts tog vi bussen videre til Sihanoukville.
- comments