Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 15. november 2009
I dag står den på Harbour Cruise, hvor vi skal se Opera huset og Harbour Bridge. Vi starter med at gå ned til Darling Harbour hvor vi kan sidde og nyde solen, havnen og en Tim Tam eller to (fantastiske småkager, gid vi havde dem i DK). Ca. en time og nogle Tim Tams senere, går vi langs hele havnen af sted for at finde Circular Quay, hvor vores Cruise afgår fra. På trods af kort, lykkes det os at farer en lille smule vild, men da vi pludselig kan se spidsen af Opera huset, er vi klar over vi er på rette vej igen, og vi nåede da også at komme med på vores Cruise. Havnen er et fedt sted, der er hele tiden gang i den, en masse mennesker og ting man kan se og opleve. Af sted på Cruise, og her snakker vi altså ikke en sølle lille kanal rundfart - næh nej, skibet lokkes man til at sige, er 3 etager højt og turen tager 1 time og 15 min i alt. Her kom vi rundt og se Opera Huset, Harbour Bridge og en masse andet rundt omkring i Sydney havn. Efter Cruiset og en masse billeder og film rigere, står vi af og går lidt rundt og kigge. Vores blik falder på en sjov lilla og grøn båd, som vi lige må undersøge hvad er. Det viser sig at være en Jet Boat, hvor man sejler ud i den her båd og sejler lidt vildt rundt. Vi kommer til at købe en tur (ups!) og bliver, efter vi har lagt tasker og sko ned i en aflåst boks, udstyret med nogle kæmpe lilla regnfrakker! Man bliver vist lidt våd tænker vi. Vi bliver hjulpet ned i båden med en 10 andre stykker, og sejler derefter ud af havnen ved stille fart. Inden da får vi så af vide at man ikke skal tage turen hvis man har problemer med ryg eller nakke, hmm… Som vi kommer længere ud, bliver farten også sat op, og vandet plasker om ørerne på os. "Kaptajnen" stikke sin arm i vejret, og det betyder man skal holde fast, han tæller ned på fingrene og laver derefter det vildeste spin overhovedet. Vi bliver drejet rundt og bliver plask hamrende våde. En gang i mellem stopper han helt for lige at fortælle os kort om hvad vi ser de forskellige steder, og så er det ellers bare fuld kraft frem igen med flere spins. Utroligt sjovt - og meget vådt! Noget af det sjoveste var dog, at der bag ved os sad en pige, som vist havde fået lidt for meget ikke vandfast mascara på! Hun var ikke længere solbrun, men sort i hele hovedet - hun blev hele bådens klovn og grinepunkt. Efter 35 vilde minutter, er vi igen tilbage på land, godt våde - gudskelov for regnfrakkerne, men med helt vådt hår og smagen af saltvand i munden. Trætte efter en lang dag går turen tilbage på gå ben til vores hostel ad George Street, ca. en halv times tur. Hjem til et dejligt tiltrængt bad og cup nudler - Yummy!
- comments