Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den 17. november - søndag den 22. november
Bondi var skønt, og på den sidste dag inden vi skulle checke ud næste morgen og videre, fik Heidi sit ønske opfyldt. Hun tog sig endelig sammen til at gå op til livredder tårnet og snakke med livredderne! Bisho var inde i tårnet og han var så flink at inviterer os begge indenfor i tårnet, så vi kunne se os omkring og tage nogle få billeder - flinke mennesker! Vi fik en lille samtale i gang og Heidi fik taget et billede med 3 af livredderne - Bisho, Beardy og den sidste vi ikke kan huske hvad hed. Det gjorde Bondi oplevelsen ultimativ (for Heidi)! :P
Fra Bondi og videre til vores næste Hostel (fredag den 20.), som lå direkte nede ved Sydney Harbour, med udsigt til opera huset og Harbour Bridge - super flot på en solskins dag. Vejret de sidste par dage har været min. 24 grader og max. 33 grader - godt nok varmt, puha - men super dejligt. (Mærkeligt at tænke på det snart er jul!)
Om lørdagen mødtes vi med Peter (danskeren vi mødte ombord på flyet) og tilbragte dagen sammen med ham. Vi tog en tur op i Sydney Sky Tower, og så hele Sydney fra det højeste punkt. Super skøn udsigt over hele Sydney. I samme billet kunne man få en tur i OzTrek! En virtual Reality tur rundt i hele Australien - meget hyggeligt, men ikke så stor en oplevelse som de gjorde det til, og meget kort. Derefter gik vi ned i Coles (lokalt supermarked) og købte ind til lidt frokost. (Baguette med ost og skinke - meget opfindsomt) og gik ned til Sydney Harbour og spiste der og nød udsigten. En del måger kom til, og det var da lidt hyggeligt at fodre dem - lige indtil at Katia blev "angrebet" af en måge som stjal det sidste stykke baguette ud af hendes hånd og fløj væk med det - godt nok frækt!
Om aftenen gik vi alle 3 på pub og drak og spiste lidt, og derefter gik vi ned til Darling Harbour. En god dag endte her, da vi skulle hver sin vej til hver vores Hostel.
Søndag er det tidligt op og ned og spise morgenmad (toast og nutella, yougurt og juice) og derefter ned og pakke færdigt og checke ud inden kl.10. Nu sidder vi på det hostel hvor vi startede (Sydney Central) hvor vi har booket os ind for en nat, da vores Surf Camp afgår herfra i morgen tidlig kl. 7.15. Vi venter på at kunne få lov til at checke ind, og derefter står den på afslapning, lidt indkøb, vaskning og måske et frisør besøg.
Surf Camp i morgen og en uge frem, Yay det bliver godt! Bare vi kan komme op og stå på de pokkers surfboards - skal nok blive sjovt! :P
Till next time - see ya! :D
- comments