Profile
Blog
Photos
Videos
5 maj -
I dag har været en af de dage, hvor man tænker, "forhelvede da også, så lad da være". Vi skulle rejse fra Sydlaos til Siem Reap i Cambodia. Vi havde booket en VIP bus som skulle kører af sted kl 8 og vi skulle ankomme kl 21:30 i Siem Reap. Det viste sig at intet af det skulle komme til at holde. Vi blev hentet til tiden i en minibus, men blev ikke kørt til grænsen. De sagde at når vi var så mange skulle vi lave vores visum ansøgning nu, ellers ville det tage for lang tid ved selve grænsen. Vi har fået af vide mange steder at prisen for Visum til Cambodia er 20 dollers, men at der ved alle grænseovergange er en masse steder der tager overpris. Vi vidste godt hvad det betød. Vi ville komme til at betale mere. Stort set alle de andre havde ingen ide om det, og det endte med at vi skulle betale 30 dollers, ellers kunne vi ikke komme med bussen, som vi havde betalt for. Vi kørte derefter til grænsen i minibus hvor de sagde at den store bus ville samle os op. Efter at vi havde ventet ved grænsen i 4 timer kom der to minibusser. Nu var alle ved at være godt irriterede, men det endte med at vi måtte tage minibusserne, som var overfyldt. I starten sad Joe, Corey og Dan på halvanden sæde, men det endte med at Dan og Joe lå i bagagerummet oven på alle taskerne. De sagde at kl 19 om aftenen ville vi skifte til en VIP bus og køre de sidste par timer i den. Det var også rigtigt nok bortset fra at bussen først kom kl 22 og derfra tog det 5 timer til Siem Reap. Vi havde ikke booket noget sted at sove da vi havde regnet med at være der tidligere, men vi fandt heldigvis et ret lækkert hotel rimelig hurtigt som stadig er ret billigt. Så det var en ret irriterende tur og alt man kan sige er velkommen til Cambodia !
- comments