Profile
Blog
Photos
Videos
4 maj -
I dag tog jeg tidligt af sted for at tage til 4000 Islands til en lille ø kaldet Don Det. Jeg havde aftalt med Joe, Dan og Corey at mødes med dem på øen så vi kunne rejse videre til Cambodia sammen. Vi startede dagen med at ligge lidt på "stranden", som mindede mere om en sandbunke, men sandet var fint og vandet forfriskende. Som navnet hentyder til er der en masse øer her i området og en af øerne ligger lige op den den vi bor på, men med en lille bro i mellem. Forskellen på de to øer er at don det (der hvor vi bor) er der der er fest og den anden er der hvor der er ting at se. Vi lejede derfor en cykel hver og kørte ud af grusvejene på vej mod den anden ø, hvor de har en strand med en bestemt delfin art, men den er næsten uddød på grund af et eller andet i vandet den ikke kan tåle. De er derfor et sjældent syn og man skal være ret heldig for at se dem og være der enten tidligt om morgenen eller lige når solen går ned. Vi var der midt på dagen, så vi så ingen ting, men udsigten var stadig flot. Vi cyklede derefter videre for at se et vandfald, der skulle være sydøstasiens største. Ikke på højden af vandfaldet men på mængden af vand. Og der var også meget vand der hvert sekund strømmede igennem vandfaldet og videre til Cambodia, som er ret tæt på øerne her. Det var dejligt at cykle lidt rundt og bare nyde varmen, naturen, den lette brise af vind som kommer når man cykler og bedst af alt, så fik vi en sød lille ven. En lille sort hund fulgte efter os hele vejen. Ud fra de km skilte der var på øen har vi cyklet omkring 15 km og på stort set hele turen var hunden med os. På et tidspunkt fik hunden (vi døbte den blackie) øje på nogle geder og den løb efter dem. Joe og jeg råbte, blackie, da vi ikke kunne se den mere hvorefter den kom spurtende tilbage og fulgte os igen. Sjov lille hund, og stort set første gang jeg har set en hund bevæge sig på hele rejsen. Vi har booket en bus til Cambodia til i morgen tidlig, hvor vi tager til Siem Reap for at se verdens største religiøse bygning.
- comments