Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen, denne gang er vi lidt mere præcise med bloggen, stadig i Chile, men ikke meget længere!
Ja det var så søndag aften vi ankom til La Serena, to kilometer fra Stillehavskysten, hvor vi indlogerede os hos Hostal Maria Casa, et lille hyggeligt hjem komplet med tilhørende blomsterhave og bedstemor, omdannet til hostel for op til 10 unge. Mandag gik vi på oplevelse i byen og besøgte en cafe, porten foran et lukket musuem og et åbent marked med alt-muligt-gøgl-håndværksmarked. Derefter brugte vi et par timer på at gå i ring i søgen efter et supermarked, der endelig blev fundet, og vi kunne få noget i skrutten inden aftenens tur til observatoriet Mamalluca. Chile er hjemsted for 30% af alle verdens teleskoper fra rumorganisationer fra alle verdenshjørner pga de høje bjerge, det stabile vejr og den lave luft- og lysforurening. Det tog os en lille time at køre op til observatoriet i bjergene, hvor der hastigt kom flere og flere stjerner frem og sluttede sig til de tusindvis der allerede var spredt med løs hånd på himmelhvælvingen. Vi fik en "rumvisning" (badum-tisj) af en entusiatisk guide og så stjerner, galakser og gaståger gennem to forskellige kraftige teleskoper. Til sidst blev vi kørt hjem og gik stjerneglade i seng.
Tirsdag startede meget tidligt og gennem den kolde morgen, tog vi tour-bussen et par timer til Reserva Nacional Pingüino de Humboldt. Her ventede grå skyer, bølger og en båd, som skulle sejle os ud til øen, Isla Damas, som er kendt for at huse tusindvis af forskellige udgaver af havfugle. "Kaptajnen" på vores lille motorbåd klarede bølgerne sindssygt godt og fik os tæt på søløver, pingviner, mini-ænder, pelikaner og endda også delfiner, som pludselig dukkede op et par meter væk fra. Vi tumlede lidt rundt på båden sammen med resten af gruppen for at få nogle ordenlige billeder, indtil båden sejlede os til en nærliggende Isla Choros. Der var meget fint tegnet små stier op af store skaller, hvor vi fik lov til at gå en halv times tid og nyde de mange kaktusser og kondorer, som så også blev fotograferet pænt meget. Efter shooting, hoppede vi tilbage i båden og et lille stykke tid og 10 minutters bustur efter, sad vi og spiste lækker frokost på en gård omringet af oliventræer Rigtig lækker og flot oplevelse, så vi da også rigtig trætte resten aftenen, da vi blev sat af foran Maria Casa.
Onsdag tog vi os god tid til at stå op og pakke vores sager, da vi vidste, at vi skulle få resten af dagen til at gå i den stille by. Vi besøgte det ikke-store, men yderst interessante arkæologiske museum, der ud over udstillinger af lokale fund af keramik, smykker og et par for længst afdøde havde en enorm Moai fra Påskeøen, der var intet mindre end ærefrygtindgydende. Resten af dagen lavede vi mere eller mindre ingenting - ikke noget, der har været vigtigt nok til at huske det i hvert fald. Klokken 23 om aftenen travede vi hen til busterminalen og kørte mod nord og Antofagasta.
Torsdag formiddag trådte vi fra bussens kummefryserkulde ud i solen og 29 grader varme Antofagasta. Vi starter dagen ud med en minibus ind til centrum fra bussen, hvor de har en miniudgave af Big Ben stående. Efter en billig frokost besluttede vi os for at tage hen til det geologiske museum, der skulle være fyldt med ineteressante mineraler (uuuhhh!). Vi hoppede på den rigtige bus i den forkerte retning og kørte 40 minutter langt ud i forstæderne, hvor vi til sidst hoppede af og tog en modkørende bus tilbage. Vi stod af omkring den korrekte adresse, men chilerne havde i mellemtiden revet hele blokken ned og var i fuld færd med at bygge et kæmpe fodboldstadium. Derfor tog vi slukørede tilbage til rutebilstationen, hvor vi lige præcis nåede bussen videre nordpå til ørkenbyen San Pedro de Atacama, en lille by der består af fire slags bygninger: Restauranter, hostels, tourbureauer og kunsthåndværksælgere. Vi ankom om aftenen og nåede lige at finde en lækker, lille, lokal restaurant, der lavede superpizza til to supersultne rejsende.
Fredag havde vi først planer om eftermiddagen, så vi havde god tid til at stå op og kigge lidt på den lille hyggelige og sandede by. Det blev til lækker frokost og en ny rygsæk til Dani (wooo!). Spændte kørte vi om eftermiddagen sammen med vores turgruppe i en minibus ud i Atacamaørkenen og det var bestemt pengene værd! Vores meget kompetente guide viste os fantastiske udsigter over ørkenen, mærkeligt formede klipper og vulkaner blandt Andesbjergene. Vi løb ned af kæmpe sandbakker og stejle klipper, indtil vi satte os ind i minibussen igen, for at køre til Valle de la luna. Smukt landskab á la saltklipper (som for øvrigt har meget smagfuldt salt) og en dal med en fredet sandklit, formet som en kæmpe halvmåne på den ene side. Der skulle lidt senere nydes solnedgang på toppen af en anden sandklit lige ved siden af, hvor vi så bjergene skifte farve jo længere solen gik ned. Afslutningen på denne dag blev på vores sædvanlige cafe med lækker, lækker pizza og derefter var det sove, sove, sove, for næste dag skulle starte ret så tidligt.
Lørdag stod vi op med solen og hoppede på turbussen med en meget glad (og lidt for friskfyr) canadier som guide, der fik os og en gruppe andre turister til Salar de Atacama - verdens tredjestørste saltslette. Der spiste vi morgenmad efter at have sagt godmorgen til vilde flamingoer, der gik rundt og strakte benene og fjerene i morgensolen. Så kørte bussen os et par kilometer op i vertikal retning til to azurblå bjergsøer med vulkaner, bjerge og vicuñaer (lamaagtige hjortedyr) som baggrund. Der fik vi lov til at strække benene og nyde udsigten i 4200 meters højde, før vi blev kørt en time længere op i bjergene, hvor vi spiste dejlig frokost i et vindblæst, øde bjerglandskab ved en saltsø, kun delt med et hold gæster fra et fem-stjernet hotel. På vejen tilbage til San Pedro besøgte vi en landsby, Toconao, hvor vi ikke engang kunne købe os en øl i eftermiddagsvarmen, fordi vi havde glemt at tage ekstra penge med. Byen var dog hyggelig på trods med masser af legende børn og nysgerrige herreløse hunde. Tilbage i San Pedro var vores hostel fuldt booket, så vi måtte rykke hundrede meter hen ad gaden for at få et sted at sove denne nat.
Søndag havde vi igen god, da vores bus til Calama først kørte sent på eftermiddagen. Vi fik slappet af ved byens lille torv, sammen med herreløse hunde under den bagende sol og spist lækker landsbkylling på en lille baggårds cafe. Busturen til Calama tog ikke mere end en times tid, så der var tid til at tjekke lidt af centrum ud. Der var dog meget, som havde søndagslukket, så egentlig blev det bare til engang aftensmad på Schopdog og derefter overraskelses mini-fest foran kirken. En gruppe på ca. 20 mænd/drenge, kvinder/piger dansede omkring med traditionelle chilenske dragter til det lille orkester, som fyrede den af med sydlige rytmer. Derefter gik/dansede vi tilbage til hostellet.
Nu smutter vi til Bolivia og de endnu højere luftlag!
- Stffn & Dnl
- comments
Axel Hej STAF og DENI Tak for endnu en super dejlig fortælling drømmer mig med hver gang. Glæder mig allerede til at høre fra jer næste gang. Gad vide om der er helium i de højere luftlag så lyder i sikkert sjovt Hygge og fortsat god tur. Axel