Lørdag den 24. juli 2010

I dag stod vi op til vores første hele dag i Whistler, værstbyen for vinter OL 2010. Vi vågnede op til en skyfri klar blå himmel og udsigt til sneklædte bjergtoppe. Efter morgenmaden tog vi en shuttelbus fra campingpladsen og ned til Whistler village, hvor vi havde besluttet os for vi ville med en gondol op på bjergtoppen. Far var lidt skeptisk, da højder ikke er hans store favorit, men han blev dog overtalt. Vi købte et tourpass, som galdt til alle lifter og gondoler på bjerget. Vores første tur op ad til Whistler Mountain var i en lukket gondol, udsigten blev bare flottere og flottere som vi kom opad. På vejen derop sad vi i kabine med to englændere og vi sad netop og snakkede om bjørnen vi havde set dagen før, da den engelske kvinde pludselig råber "there is a bear"!!!! Lige nedenfor os gik en bjørnemor med sine to små unger, virkelig en smukt syn, det skulle dog vise sig ikke at blive det sidste. Da vi kom op på toppen var vi helt oppe ved sneen, der lå stadig meget sne, mere end sædvanligt sagde de lokale, da det havde været en hårdt vinter. Men selvom der lå meget sne var det ikke koldt med shorts og t-shirts. For at komme helt op på toppen, the peak som de kalder det, kunne man tage en stollift det sidste stykke op. Far ville ikke med op, så han og mor blev nede, mens Kim, Mette og jeg tog derop. Det var hele turen værd. Fra toppen havde man udsigt ud over hele Whistler med udsigt til masser af sneklædte bjerge og smukke grønne søer. Efter at have foreviget dette smukke sted med en hel masse billeder, gik vi nedad igen. På vejen ned stod der 4 meter høje snedriver i vejsiden, så der må virkelig have ligget meget sne i vinter, når der stadig var så meget tilbage. Da vi kom ned til mor og far sad vi og solede lidt mens vi spiste frokost. Vildt at sidde i sneen, men stadig i ca. 25-30 graders varme. Herefter besluttede vi os for at tage en anden gondol over kløften til Blackcomb Mountain. Man kunne både tage en gondol med glasbund og en uden, men vi skulle ikke nyde noget af den med, selvom folk stod i kø til den. På vejen derover så vi vores femte bjørn, som gik lige neden under os, denne gang en brun bjørn. Så nu tror vi i hvert fald på, at de har bjørne i CanadaJ. Da vi kom til Blackcomb Mountain nød vi igen den fantastiske udsigt og de andre gik en lille tur op ad bjerget, mens jeg blev på en bænk nede ved restauranten og nød udsigten og solen. Pga. den megen sne stod de stadig på ski og snowboard deroppe. Efter nogle timer på bjerget begav vi os nedad mod byen igen. Vi skulle med to stollifte hele vejen ned. Halvejs nede af den første lift så vi endnu en bjørn, helt fantastisk at der er så mange bjørne i området. Vi nåede ikke at få et rigtig godt billede, så Mette, Kim og jeg tog liften op og ned en gang til og denne gang var der nået at komme endnu en bjørn til, så der var hele to. Det var virkelig vildt at sidde i en stollift med benene svingende ud og så kigge lige ind i øjnene på to bjørne, som sidder tre meter under en, det var en vild oplevelse vi aldrig glemmer. Vi fik en masse gode billeder og video. Hele 8 bjørne har vi set på to dage og de syv af dem i dag. Vores største ønske på turen var at nå at se bare en imens vi var herovre, så det må siges at være opfyldt nu. Da vi kom ned af bjerget gik vi en tur igennem Whislter village, det er en virkelig smuk by med blomster i gaden. Strøget er fyldt med divese skiforretninger, så man kan godt forestille sig et leben der må være om vinteren. Vi fik også fotograferet OL-ringene, som står som en symbol på de netop afholdte Vinter Olympiske lege i byen i år. Derefter gik vi hjem fra byen. Mor, far og Kim tilberedte dagens ret som bestod af canadisk grillet laks og imens løb Mette og jeg en tur. Imorgen skal vi videre mod Kamloops, som bliver turens længste endags køretur på knap 350 km.