Profile
Blog
Photos
Videos
Vancouver - onsdag den 21. juli 2010
Vækkeuret var sat til kl. 06.00 - kunne sagtens have sovet en time længere, men vi skulle nå en bus
Kl. 07.50, som skulle køre os ud til Richmond, hvorfra vi skulle på whalewatching.
Buschaufføren (efter Kim's mening Vancouver's svar på Finn Nørbygaard) fortalte om Richmond, hvor
størsteparten af indbyggerne er Japanere og som er et ret mondænt kvarter.
Ved havnen blev vi udstyret med gule regnbukser og jakker samt huer og handsker. Synes måske det
var lidt overdrevet, da vejret var det bedst tænkelige. Måtte dog senere sande, at vi fik brug for det hele.
Vi skulle sejle i en åben båd, dog helt ny og helt OK. Forvæntningerne til at se hvaler var store.
Vi sejlede i næsten 2 timer - en fantastisk tur med flot natur. Første stop var ved nogle sæler, som havde
slået sig ned på nogle klipper tæt ved kysten.
Turen fortsatte i i fuld art og vi var glade for alt det tøj vi havde på - det var ret koldt. Pludselig sagtnede
de farten og der var spækhuggere i sigte. Et fantastisk øjeblik - der var omkring 7-8 stk. Ifølge guiden er de kendt med flokken og har givet dem navne. Den ældste hun Alexis er fra 1933 og den ældste nulevende er omkring 100 år. Familierne bliver sammen hele livet og moderen skal lære ungerne alt også at trække
vejret. Det er også den ældste hun der bestemmer i flokken og dør hun er det den næste hun i rækken der tager over.
Spækhuggerne kan svømme og hvile samtidig og skal spise ca. 500 pund føde om dagen.
Vi kredsede rundt omkring spækhuggerne i et stykke tid inden vi begav os hjem igen og vi synes alle 5,
at det havde været en fantastisk sejltur.
Tilbage på hotellet igen kl ca 14.00 - eftermiddagen blev brugt til afslapning på stranden.
Aftensmaden blev indtaget på hotellet, hvorefter Mette og Trine løb en tur ud til Stanley Par. Vi aftalte, at
vi andre skulle gå ud og møde dem efterfølgende. Det viste sig, at der skulle være stort fyrværkeri på
stranden kl. 10.00 og der var tusindvis af mennesker på gaden og stranden med diverse boder m.m.
Hele bugten var sat til af både, som var sejlet ind for at overvære fyrværkeriet.
Sjældent har vi set så flot et fyrværkeri, som varede i 25 minutter - tør næsten ikke tænke på hvad det
har kostet.
Vi gik tilbage gennem parken for måske at se en vaskebjørn - men desværre.Stranden var ved at blive ryddet for folk og skraldebilerne blev eskorteret af politiet til at komme og rydde op efter menneskemængden.
Trætte hjemme igen på hotelllet og klar til at gå i seng efter en oplevelsesrig dag i Vancouver, som er en fantastisk flot by.
- comments