Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 29. juli 2010
I dag vågnede vi op til vores første hele dag i Nationalparken Jasper. Dagen startede da vækkeuret ringede kl 5. Vi havde besluttet os for at vi ville tidligt ud af fjerne for at køre ud til søen Magline, som ligger ca. 40 km fra Jasper. Vi havde hørt det skulle være køreturen værd og at der skulle være stor chance for at se en masse dyr på vejen, hvis man stod tidligt op. Canadierne har et rim der hedder, at det tidligt om morgenen og sent om aftenen er "prime animal time". Så det måtte vi ud at opleve. Det blev dog desværre ikke til hverken elge, bjørne eller bjerggeder på den køretur, men tilgengæld så vi en masse Wapiti hjorte og en enkelt Wapiti Elk, som er en stor flot hjort med gevirer. Den gik lige i vejsiden lige op og ned af bilen. Selvom det ikke blev til det store dyreskue vi havde håbet var udsigten ved søen det hele værd. Søen var fuldstændig blikklar og sneklædte tinder spejlede sig i vandet, imens solen stod op over bjernene Vi fik dog også bevist at temperaturen kan svinge meget her i bjergene. Dagen før havde vi siddet i solen og svedt i 30 grader, men her tidligt om morgenen var det kun ca. 6 grader og mindede mere om en efterårsmorgen i Danmark. Efter at have nydt den postkort værdige udsigt ved søen, spiste vi morgenmad i autocamperen. Det er jo en fordel at man altid har sit hus med sig når man rejser på denne mådeJ. Efter at have gået en lille tur langs søen, hvor vi nær var blevet ædt op af myg, kørte vi tilbage mod Jasper. På vej tilbage kørte vi ind forbi Magline Canyon, som er en stor kløft skabt af is og senere smeltevand fra den seneste istid. Nede i kløften løb en stor brusende flod, som stadig skærer sig vej ned i klipperne og gør kløften dybere. Det var et rigtig smukt og fascinerende syn. Da vi kom hjem fra turen spiste vi frokost på campingpladsen og herefter tog vi alle os en velfortjent middagslur i solen. Senere hen på eftermiddagen belsuttede vi os for at tage med Jasper Tramway (Canadas højeste og længste gondoltur) op på toppen af Whistler Mountain (dog ikke det i OL- byen WhistlerJ). Det var en rigtig fin tur op af bjerget og udsigten udover Jasper by og Rocky Mountains deroppe fra var storslået. Fra hvor gondolen stoppede kunne man gå de sidste 200 meter op til toppen af en meget stejl bjergstig, men det skulle vi selvfølgelig prøve. Vi kom helt op hvor vi nåede snen og kunne se bjerge hele vejen rundt. Det var helt klart og solen skinnede fra en blå himmel, så man kunne se langt. Kun til den ene side var det lidt disset. Vi fik senere af vide at det skyldets en skovbrand i Kamloops. Da vi kom ned fra bjerget, var klokken efterhånden 20, så vi blev enige om at tage den nemme løsning med aftensmaden og kørte ned i byen og købte en færdigstegt kylling. Vi nød aftensmaden ved bænken på vores skønne naturcampingplads med diverse jordegern og egern løbende om benene på os. Imorgen kører vi videre mod Lake Louise.
- comments