Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen. I skrivende stund flyder jeg ned ad Amazonas med 25 km/t mens flodens liv langsomt passeres og iagttages. Turen begyndte i Manaus, en storby på omkring 3 mil. mennesker - midt i Amazonasjunglen! Portugiserne kom til Manaus, men fandt ikke noget brugbart. Det gjorde derimod de lokale stammefolk og nogle få tjente styrtende på gummitræet. Da det oppustelige dæk så dagens lys var Manaus verdens rigeste by og gummibaronerne levede som konger. Manaus har et operahus som blev bygget på den tid og materialerne blev fragtet hertil fra Frankrig, Italien og Tyskland. Da gummiboomet var ovre faldt byen mere eller mindre sammen og er ikke specielt charmerende i dag, men et interessant sted i og med den ligger midt i Amazonas.
Jeg tog en 3-dages tur ind i junglen fra Manaus, men så desværre ikke det store. Måske var mine forventninger for høje efter min tur i junglen i Peru, men det siger nok mere om Manu end om denne del af regnskoven. Jeg så lidt aber, mange fugle, leguaner, jeg holdt et par små krokodiller og så ryggen af delfiner. Intet gummitræ (som jeg ellers var blevet lovet), desværre ingen store krokodiller eller dyr jeg ikke har set.
Der findes dog et meget interessant fænomen der hvor Amazonasfloden begynder. De to bifloder Rio Negro og Solimoes mødes inden Amazonfloden dannes, men de to floders vand blander sig ikke med det samme. På grund af vandenes temperatur og hastighed kan man se den lyse- og mørke flod side om side og først efter lang tid blandes floderne og deres farver. Fænomenet kaldes "meeting of the waters" og findes flere steder langs floden.
Selve turen fra Manaus til Belem tager 4 dage, da man sejler med strømmen, mens det tager 5 dage den anden vej. Man glider langsomt nedad Amazonas mens livet på flodbredden observeres fra hængekøjen. Man lever stort set i hængekøjen, da man ikke vil efterlade sin baggage. Flere historier beretter om stoffer der bliver lagt ned i turisternes tasker og vi har da også haft besøg af politiet, som netop ledte efter det. Jeg begyndte turen fredag eftermiddag og er fremme tirsdag morgen, men tiden går overraskende hurtigt. Man socialiserer sig let og mine "naboer" fra Tyskland, Frankrig, Brasilien og Spanien er flinke - faktisk er jeg fremme i Belem i morgen, så 3 dage er allerede fløjet af sted. Det bedste ved at komme frem bliver, at vi kommer til at spise ordentligt. Maden om bord er det samme hver dag - ris, pasta og kød, så jeg glæder mig til at spise noget andet.
Turen her fra Manaus til Belem er endnu et højdepunkt på min tur. Det lyder måske lidt kedeligt og er meget primitivt, men en unik oplevelse, som faktisk er lidt svær at beskrive. Det hele foregår i et roligt tempo og man hviler sig meget, men alligevel er det ret spændende - en ny måde at rejse på.
Det var alt fra nu. Det er tid til en tur i hængekøjen, en kold Guanará-sodavand og lidt chokolade sammen med "vennerne" på midterste dæk - en kombination der er set før :-).
- comments