Profile
Blog
Photos
Videos
Wow for en opstart!
Efter en overnatning i Atlanta, hvor jeg uden problemer sov 9 timer i træk, steg jeg ombord på flyet til Liberia med de største sommerfugle i maven. De fire timer, som flyturen varede, føltes som to, fordi jeg var så spændt på hvad der skulle ske, og fordi jeg endelig havde fået en vinduesplads og kunne følge med i det smukke landskab 10 km under os. Som i kan se på billedet er det ligesom på postkort med azurblåt hav og solskin - det er næsten ikke til at tro at jeg kan benytte mig af det de næste tre måneder!
Da jeg landede blev jeg hentet af en medarbejder fra PA, Andrés, som tog mig med ud i en taxa. På køreturen sad jeg på bagsædet og lyttede til samtalen mellem Andrés og chaufføren, og jeg fattede ikke en brik. Men jeg sad og nød indtrykkene af naturen og de lokale mennesker i fred, hvilket passede mig meget fint. Taxaen kørte mig hen til mit hus og jeg fik hilst på min værtsfamilie som består af Ania og Luis, som er gift, hushjælpen Ana og de to bittesmå hunde Chippi og et navn jeg ikke kan huske. Faktisk mødte jeg kun Ania, fordi Luis lige nu er i Costa Ricas hovedstad San Jose, fordi deres søn er alvorligt syg med hjertet. Derfor skiftes de til at være hos ham en halv uge ad gangen, fortalte Ania mig, så jeg møder først Luis på torsdag. Hele denne forklaring foregik på spansk, da Ania ikke taler et ord engelsk. Derfor var det lidt svært at forstå det hele og ikke midnst reagere på en passende måde. Men til trods for denne sørgelige familiesituation i øjeblikket, blev jeg taget rigtig godt imod. De havde lavet mad til mig, som jeg nåede at spise inden jeg blev hentet af en medarbejder fra PA, som skulle introducere mig til byen.
Sammen med en anden frivillig, Trisha, som lige var ankommet med flyveren, viste medarbejderen os rundt i hele byen. Vi blev introduceret til deres meget anderledes måde at finde rundt, eftersom de ikke benytter sig af vejnavne. Det foregår i stedet for ved at sige 100 meter syd derefter 300 meter øst. Det bliver en udfordring i starten! Derefter fik jeg også vekslet mine medbragte US dollars til Colones, og aldrig om jeg før har stået med 30.000 i cool cash i hånden - okay, det svarer til 350 danske kroner, men det var stadig lidt vildt! Da vi havde gået lidt rundt og set de forskellige ting, bød medarbejderen (jeg kan simpelthen ikke huske hendes navn) os på en lille forfriskning i form af en mega lækker friskpresset juice på den lokale cafe, hvor de frivillige fra PA mødes efter arbejde. Det var en rigtig fint sted, og jeg kan allerede fornemme at jeg kommer til at blive afhængige af de lækre juice for at afkøle min krop i denne hede hernede.
Vores rundvisning sluttede halv 6 ca, hvorefter Trisha og jeg skyndte os hjem os skifte til noget lettere tøj, da vi allerede havde forvildet os ud i at sige ja tak til salsatimer samme aften. Så ja, jeg dansede salsa på min første aften i Costa Rica - det er da meget godt gået, hvis jeg skal sige det selv. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men jeg blev i hvert fald overrasket over at se over 40 velmødte personer, hvoraf halvdelen var drenge/mænd (det kunne danske hankønsvæsener lære noget af!) Det meste af timen gik med at læreren stod og fortalte alt muligt på spansk, hvoraf jeg kun forstod orden 'silencio', altså 'stille'. Men det var rigtig sjovt at prøve, og vi fik også danset en del. Jeg dansede bl.a. med en 12-årig, som knap nok nåede mig til hagen, men det betyder ingenting hernede, alle danser med alle. Efter lige knap to timers undervisning gik Trisha, Marie (en frivillig fra Sverige) og jeg trætte hjem. Igen havde Ania mad klar til mig, hun er rigtig sød. Efter et tiltrængt bad sagde jeg godnat og lagde mig ind i seng, og sov under viften i loftet og blæseren på væggen, som tilsammen lød som en togstation i myldretid. Her må jeg endnu engang sætte pris på mine utrolig veludviklede sovegener!
I dag har jeg haft min første rigtige arbejdsdag. Jeg startede med at male køkkenet i en børnehave sammen med to tyske piger, men det er tydeligt at se forskellen på standarderne her i forhold til Danmark. Eksmepelvis fandt jeg noget der lignede en halv kokosnød på gulvet, som ikke længere indeholdte frugtkød men derimod små, klamme dyr. Og der er intet legetøj i rummene, til gengæld skal vi male motiver på væggene af dyr, regnbuer og andre små tegninger. Det kommer der nok billeder af senere. Efter at have malet og svedt som en sindsyg havde jeg et par timers middagspause, hvor jeg for første gang siden jeg ankom havde noget tid for mig selv - sådan føltes det i hvert fald. Det var rart, men det gik også op for mig at jeg er ret alene her. Det hjalp dog da jeg skulle undervise om eftermiddagen, hvor jeg mødte flere nye frivillige. De virker alle sammen rigtig søde, og jeg er også blevet inviteret med ud at spise med nogle af dem i aften, det glæder jeg mig til :-) hvad angår undervisningen tror jeg ikke jeg kan beskrive på skrift, hvor hektisk det var! Forestil jer dette: 25 skrigende børn (på spansk) i alderen 10-13 år, jeg får at vide at jeg bare skal undervise dem, uden at have fået nogen forberedelsestid, der var en anden frivillig fra Sverige, som ikke taler et ord spansk, og værsågod at undervis! Puha for en time, men jeg tror at de allerede godt kan lide mig. Jeg fik i hvert fald at vide, at jeg havde smukke øjne - åååååh :-)
Nu vil jeg gøre mig klar til at komme ud at spise, så dette er alt for nu. Jeg håber i alle har det godt!
- comments
Sofie-Ellis-Bexter Dejligt at høre fra dig søs :* Lyder spændende det hele, og du må altså lige lære mig salsa når du kommer hjem :P Og og, jeg havde jo ret. Du er jo HOT (i hvert fald dine øjne) <3 See ya :*
Stevns Det lyder så godt det hele. Du er sej, manner! Hvis jeg kender en person der kan klare uforberedt spanskundervisning for 25 spanske børn i en time, så er det dig. Sejt. Jeg glæder mig til at følge med i dit eventyr, inden vi selv skal ud og lave vores egne, små eventyr om tre måneder. Kramse til min vense. Marie Ps. Jeg elsker din søsters kommentarer, og hun har altså ret; du er HOT! :)
Elin Jensen Kære Laura. Stor hilsen herfra med tak for en fantastisk rejsebeskrivelse. Fortsat god arbejdslyst/rejse. K.h. Mb.