Profile
Blog
Photos
Videos
Ø-tur til Bohol d. 3-6. september:
Uha jeg havde store forventninger til denne ø, fordi man havde hørt så mange rygter om den, så det var med spændinger i maven at vi drog mod Bohol en fredag morgen. Turen var sammen med mine roommates og vi skulle mødes med vores nabo dernede nemlig Line, Simone og Mads, som var taget derhen dagen før os. Vi tog taxaer ned til havnen, men den båd vi skulle med var booket op, så det var med stress på ind i en anden taxa og hen til en anden båd, hvor der var plads og som vi lige nåede til tiden. Det var en udmærke sejltur i færge på ca. 2 timer, så her fik man sig en lille lur. Der var utroligt smukt da vi ankom, vi fik så fat i en van, som kørte os til "Alona beach" på "Panglao Island". Vi havde på forhånd bestemt os for hvor vi skulle bo, "Rock Beach Resort" for der boede de andre, som var taget derhen dagen før os. Det var et billigt sted, og standarten kunne også ses efter dette. Det så rigtig hyggeligt ud udefra, men værelserne var ikke så lækre. Der var fugtig/mug i væggene og ja dårlig luft derinde. Og ja så skal det lige siges at vi kom hjem med bid på kroppen, som højest sandsynligt var fra Bed bugs. Er glad for at biddene først blussede frem da vi kom helt hjem, uheldigvis var Charlotte det største offer, for ellers havde jeg ikke sovet der.
Vi boede 1 min fra standen "Alona Beach". Utrolig flot syn, når man står og kigger langs stranden, med det blå vand, palmerne og bådene. Men var lidt skuffet for den var fyldt med tang og så var Charlotte og jeg ude og snorkle fra stranden af og det var slet ikke noget ved, der var sandstrand en 6 meter ude og så var der bare tang og det eneste vi kunne se var søstjerner i forskellige farver og vildt store søpindsvin, som er farlige og sigtbarheden var rigtig dårlig, så det var et minus. Ellers er standen fyldt op med hoteller, og ned langs stranden ligger der en masse spisesteder, vildt hyggeligt, især om aften hvor der bar er lys hele vejen hen. Om aften spiste vi på stranden super hyggeligt, men vi skulle tidlig i seng pga. af at dem som kom før havde fået planlagt en båd tur dagen efter med os kl. 6.
Lørdag kl. 6 om morgen sejlede vi af sted. Vi nød vores morgenbrød i solopgangen på vej ud til et spot hvor vi skulle se delfiner, virkelig smukt syn. Der var nok 30 både som lå og ventede på delfinerne, og pludselig så var de der bare, det var så vildt at opleve. Men så synd fordi alle bådene jagtede efter dem. Derefter sejlede vi mod en ø, hvor vi skulle snorkle og nu kommer det fantastiske, her kom der delfiner og vi havde dem for os selv, det var så vildt. Jeg blev helt høj af det og havde bare lyst til at komme ned og svømme med dem, men det måtte man ikke da de sagde at de var farlige, men det forstår jeg ikke, men ja ev ev. Da vi kom hen til øen kom vi en i lille båd, hvor vi blev sejlet ud til et rev, hvor vi snorklede, der var sindssygt flotte fisk af alle slags. Derefter var det tilbage i båden igen og så sejlede vi ud til en bounty ø og på vejen så vi igen delfiner og denne gang svømmede de med vores båd, kan kun igen sige "WOW". Bounty øen var også super flot, her stod det på fotografering og afslapning i en times tid før vi sejlede hjem igen. Da vi kom hjem stod det på afslapning på stranden under palmerne, hvor Maj og jeg fik massage mmmm. Til aftensmad fik jeg en meat pie med kylling, sovs og champignon med kartoffelmos, hvis jeg lukkede øjnene så smagte det af tarteletter MUMS, jeg følte mig lykkelig. Derefter fik Helene og jeg lige skypet, Helenes far havde fødselsdag nemlig, men så fik jeg også lige snakket med min dejlige kæreste og svigermor, det var skønt. Derefter hørte vi et lokalt bandt, som sad på stranden og spillede musik og sang, det lød virkelig godt. Charlotte og jeg bestemte os for at gå en lille tur lags stranden. Det var super hyggeligt. Vi satte os ned og snakkede i vandkanten, med den åbne stjerne himmel over os og lyn i horisonten, virkelig smukt. Her kom Kenneth savnet især over mig, fordi det var så romantisk, så det glæder jeg mig til at han skal opleve.
Lørdag havde jeg fået en tur i hus. Nogle af de andre skulle nogle andre ting, så det var bare mig, Charlotte, Pia, Helene og Maj som tog af sted. Først kom vi en til en hængebro, hyggeligt at se men så er der heller ikke mere at sige.
Derefter tog vi hen til et sted hvor vi skulle prøve en zipline. Det er en line som går fra det ene bjerg til det andet. Det var kun Charlotte og mig som pressede ballerne sammen og prøvede det. Da vi skulle have udstyret på osv. var vi godt nervøse, da vi ikke vidste hvad der ventede os. På vej der over var det 2 liner så vi kunne "flyve" derover sammen, men tilbage var der kun én. Jeg synes det var så fedt, blev helt høj af det. Det var ikke så hurtigt som jeg frygtede heldigvis, så det skal jeg helt klart prøve igen når Kenneth kommer.
Derefter tog vi på sejltur ned af en flod. Det var rigtig hyggeligt, på båden var der tagselvbord, filippinsk mad, som jeg må indrømme ikke lige falder i min smag, og så var der live musik. På turen så vi filippinsk folkedans, det var ret sjovt at se og en virkelig smuk natur.
Derefter tog vi hen og så spøgelseaber, de var vildt søde. Helt bitte små aber, som man bar har lyst til at putte i lommen og tage med hjem. Aberne er natte dyr, så synes det er synd for dem at de skal holdes vågen for turisternes skyld.
Da vi kom tilbage så tog vi os en skøn morfar på stranden under palmetræerne. Da vi vågnede gik Pia og jeg hen og fik gudeskønne pandekager med ananas inden i og chokoladesovs udover MUMS. Derefter stod den på manicure og pedicure til mig, samt en fod behandling. Til sidst stod den på spisning og hygge med spil.
Mandag, den sidste dag, tog vi på skildpadde/båd tur. På vejen derud så vi igen delfiner, jeg føler mig så heldig, der er sikkert ingen når jeg skal vise familien og Kenneth det. Vi stoppede tæt på en ø, ved et rev, men strømmen var simpelthen så kraftig og godt med bølger at jeg til sidst måtte opgive sammen med et par andre. Der var kun to som så skildpadder, så det var øv. Efter ikke så lang tid ude på vandet besluttede vi os for at tage tilbage igen, da mange plus mig selv var blevet søsyge. Da vi kom hjem spiste vi frokost og så fik vi alle tøser lidt skønhedspleje inden vi skulle tilbage til Cebu igen.
Massere af billeder fra turen på facebook og i et album her på siden.
Knusser Cat
- comments