Hej med jer!

Saa er vi endelig naaet op i bjergene, efter en laaaang tur i tog og bil. Vi skulle med et aftentog fra Old Delhi Station, som koerte mod Kathgodam (endestationen). Stationen i Delhi, var ikke bare Hovedbanegaarden i myldretiden omkring jul, det var 50 gange vaerre, med mindst 40 perroner! Virkelig forvirrende - Men vi klarede det. Vi kom ind i vores kupe, som vi delte med en aeldre amerikansk dame. Der var 4 koejesenge, indenfor 4 kvadratmeter - det var vaeldig hyggeligt ;). Vi naaede frem til vores hotel her i Kausani kl.10 om morgenen. Dagen startede fantastisk, da Charl finder ud af at hun havde glemt sin telefon i Chauffoerens bil (som vi ikke havde noget nummer paa). Heldigvis tog han telefonen da vi proevede at ringe til mobilen, og han kom tilbage med den.
Hotellet er noget for sig. Det er super hyggeligt - men der maa vaere 30 minus grader inde paa vaerelset. Folkene paa hotellet er ved at gaa os paa nerverne. De staar 7 mennesker og dovner hver dag udenfor, og vi er de eneste geaster paa hotellet - eksemplet kommer her: Forleden dag, skulle vi have morgenmad, vi ringer derfor til roomservice (da der ikke rigtig er nogen restaurant), og bestiller ristet toast og haardkogt aeg - det tog dem 40 MINUTTER at lave? Og saadan er det ogsaa med aftensmad. Igaar ville vi gerne have gjort vores vaerelse rent, imens vi var oppe paa skolen. Men da vi kom tilbage havde de stadig ikke gjort rent. De mente, at de kun kunne goere rent, hvis vi var til stede. Altsaa, kom der en gut ind paa vaerelset imens vi sad og saa noget tv, toerrede vores fjernsyn af, sofabordet og spejlet. Dernaest kom der en ny gut ind, fejede lidt med en lille kost og toemte en af skraldespandende.. Wow!! Saa var der rent, maa man sige.. hmm! En ret akavaet situation maa vi indroemme. Saa vi flytter imorgen op paa Ashramen, som det rigtigt var planglagt.
Vi har siden i onsdags tilbragt rigtig meget tid oppe paa skolen. Folk er saa soede og venlige, og boerne er virkelig skoenne. De forstaar ikke megen engelsk, men vha. nogle ord og lidt fagter, gaar det fint. Det er mest de yngre boern vi er sammen med, da de store piger, paa 14 aar og op efter synes de er lidt for seje :) Pigerne er dog helt vilde med vores urer isaer mit (cecilie), da jeg har et digital ur, med maaange knapper der siger bip! De synes det er enormt skaegt at sammenligne mit ur, der er stillet efter indisk tid, og Charls der er stillet efter dansk tid. Idag har vi dog valgt ikke at tage urer paa, fordi ellers faar vi ikke vores arme i fred :). Men det er jo ogsaa helt iorden. Dagen begynder tidligt for dem, allerede kl. kvart i 7 om morgenen har de morgen boen, derefter er der morgenmad kl. halv 8. Fra 8-9 er der enten sang undervisning eller danseundervisning. Dernaest skal de ud og arbejde rundt omkring i omraadet: Feje, goere lidt rent, sortere ris eller linser, lave mad osv. Fra 11-12 har de fri tid, som de fleste bruger til at vaske sig eller vasketoej. Kl12 er der frokost., som bestaar af ris, noget kaal, salat og urter mixet sammen, og noget roti/chowpatty (broed), og Dal (groentsagssuppe m. linser). De bliver serveret paa en soelvbakke, og man sidder paa gulvet og spiser med haenderne. Fra 12-14 har de igen fri tid, til at lege osv. og kl. 13.30 er der eftermiddagsboen. kl.14 gaar de saa i skole indtil kl.17.oo. Derneast staar den paa arbejde i skoven omkring eller i koekkenhaverne. Kl.19.30 er der saa aftensmad, og derefter aftenboenner. Der er den smukkest udsigt heroppe fra, og bevaeger man sig lidt rundt i byen og skovomraaderne, er der den smukkeste udsigt udover Himalayabjergene.

Det var lidt fra nu, haaber at kunne opdatere igen, snarest muligt!

Kram Cecilie og Charl.