Hej Allesammen

Vi er langt om laenge - efter en meget laaaang rejse - tilbage ved internet der virker igen (saadan da), saa nu kan vi endelig faa skrevet alt det vi ikke har fortalt.. Vores ophold i Kausani og Lakshmi Ashram er nu slut, og vi er tilbage i New Delhi efter en 7 timers bustur (i en meget proppet bus) og 6 timers tog tur (i et ligesaa proppet tog), saa nu kan man i hvert fald sige, at vi har oplevet Indien!!Vi fik tilbragt 3 rigtig gode uger paa skolen, og vi har faaet en masse med videre i bagagen! Det skal lige siges, at Lakshmi Ashram er en skole i 1800 meters hoejde for piger af fattige bjergboender mellem alderen 8-18 aar. Her har de mulighed for at studere indtil de bliver 18 og faa en uddannelse. De kan dog ogsaa vaelge at laese videre, men saa er det selvstudie. Pigerne bor paa skolen mens de laeser, og ellers har de en maaneds ferie hvert aar, hvor de kan besoege familien. Ud over skolegang har de ogsaa opgaver/arbejde og andre aktiviteter hver dag. Paa skolen lever de meget enkelt (ligesom i resten af Indien), da det gaelder om at "eje" saa lidt som muligt, saa pigerne var rigtig gode til at vaere kreative. De er meget meget soede, og de elsker at snakke med en, selvom det til tider maa klares med fakter og haandbevaegelser, da de fleste ikke er helt gode til engelsk, og da vi selvfoelgelig ikke kan mere en et par ord paa hindi :) ..

Til prayers (aftenboen de har hver aften inden aftensmad), blev vi bedt om at staa for noget underholdning i form af en sang. De ville meget gerne hoere en dansk sang, men da vi kun husker barndomssange som "se den lille kattekilling", "lille peter edderkop" og "oles nye autobil", valgte vi at synge The Beatles' sang "let it be", da vi egentlig synes budskabet i den var bedre en "toef toef toef toef toef". Vi fik hurtigt stablet flere mennesker paa projektet - en tysk praktikant ved navn Magda og naturdrengen Christian fra Odense - som gerne ville hjaelpe! Sangen blev lynhurtigt et hit, og vi aftalte at laere dem teksten efter morgenmaden dagen efter. Det gik rigtig godt, saa vi fik lov til at undervise de smaa pus i sang hver morgen resten af ugen.

Ud over undervisningen var der hver dag forskellige goeremaal, som vi selvfoelgelig hjalp til med. Vi skulle bl.a. sortere ris, hvede og linser, samle blade til koerne, hjaelpe til i koekkenet, hente braende i skoven, lave havearbejde, jage bavianer og lemuraber vaek fra grunden og feje paa omraadet. Ud over dette skulle man selv soerge for at holde vaerelset rent, vaske toej og braende eget affald.

Toiletfaciliteterne var langt fra ligesom hjemme - her skulle man sidde paa hug over en kumme, der var placeret midt i gulvet. Her maatte man ikke smide toiletpapir ned, saa det brugte papir skulle skulle gemmes i en plastikpose, som man senere hen selv skulle braende, naar den var fyldt eller efter eget behov. Indtil da havde poserne imidlertidig adresse paa vores vaerelse, saa det var alt sammen vaeldig skoent!

Badefaciliteterne var heller ikke helt moderne, da man foerst skulle koge vand i en gryde over et ildsted. Herefter skulle det skoldhede vand blandes op med koldt, indtil man synes om temperaturen. Det resulterede i knap saa mange bade, da denne proces let kunne komme til at tage 2 timer, og et koldt bad, var ikke det foretrukne valg. Meget anderledes var procesuren ikke, naar man skulle vaske toej. Her skulle vandet igen varmes over ildstedet og blandes op med koldt vand. Det vaade toej skulle laegges paa stenene, skrubbes igennem med et stykke haandsaebe til det skummede og vaskes fri fra saebe i en spand - Her kunne vi godt have brugt en vaskemaskine, da vi forleden kom galt afsted med cillos lillae bukser, som vi - uden stoerre omtanke - lagde sammen med vores nyvaskede hvide toej - ups!! Men vi ser dog positivt paa det, da vi nu betragter vores hvide t-shirts med lilla farvepletter som et meget flot abstrakt-selvlavet-maleri.

Maden paa Ahrammen var meget anderledes end vi er vant til, og alle maaltider skulle spises med fingrene - uden bestik! Morgenmaden blev serveret kl halv 8, og bestod gerne af kikaertesuppe med chapati (indisk fladbroed) eller smoer ris med kartofler og guleroedder. Frokosten (kl 12) var ris med enten spinat, kaal og kartofler med urtechutney, dal (suppe med groentsager og linser) og chapati. Aftensmaden (mellem kl halv 8 og 8) var en urtegroed dertil serveret med chapati, curd (youghurt) og enten dal med kartofler eller en groentsagssuppe. Ved siden af fik man et glas varm maelk. Portionerne var meget store, men til tider var det svaert ikke at snuppe en lille kiks eller andet laekkert, vi havde liggende paa vaerelset. Vi savner meget koed og rugbroed, da kylling, ris og groentsager bestemt ikke ligger paa vores top 5 af mad vi skal have, naar vi kommer hjem!! :)

Soendag d. 14. marts var blomsternes festival (Phule-kile), og blev vi vaekket med sang tidligt om morgenen. Pigerne kom med deres tali (tallerkener) fyldt med blomster og slik og sang "phul-deli, Phul-deli" (blomsterdag). Pigerne havde forberedt et skuespil om en skovgud, som blev opfoert ude i skoven. Koekkenet havde lavet snacks til turen, som vi fik efter forestillingen. Hele dagen var der masser af sang og dans, og nogle af pigerne havde klaedt sig ud i flotte kostumer. Det var rigtig sjovt og festligt at deltage, og vi fik filmet og taget en masse billeder.

Om tirsdagen blev vi inviteret med hjem til Ramashish Ray, en ven af Lakshmi Ashram. Han er forretningsmand og arbejder for NOKIA. Vi skulle over og se hans hus, som han selv havde bygget, men som fungerede mest som et sommerhus, da han ofte rejser. Huset var japansk/indonesisk inspireret og utrolig smukt! Pigerne fik lov til at se film paa fladskaerm, imens vi blev forkaelet med laekre snacks med dertil normal ikke chai te, som hans kok lavede til os. Selvom tv var spaendende, var toilettet en stoerre underholdning for pigerne, da de jo ikke er vant til europaeiske toiletter, saa der blev trykket pa "skyl"-knappen hele tiden. Til sidst maatte vi bede pigerne om at holde op! Ramashish inviterede os og Christian til at bruge sit hus saa tit vi ville, da han ikke selv bruger huset saa ofte. Desvaerre har vi ikke haft mulighed for at komme dertil igen, da vi allerede ugen efter skulle videre.

Om torsdagen tog vi en tur til den store distriktsby Almora, som ligger 2 timers koersel fra kausani. Vi skulle med en "shared-taxi" i form af en stor jeep, hvor der kan sidde 13 mennesker meget taet sammen. Det kostede dog kun 7 kr pr. person, saa det var til at overkomme. I Almora gik vi rundt og kiggede lidt, og fandt en slikbutik med laekre sweets. Vi besluttede os for at koebe noget med til pigerne, saa vi koebte 1 kg "chokolates" (egentlig karameller), som vi delte ud til aftensmaden. Vi koebte ogsaa 2,5 kg til os selv, da det egentlig smagte meget godt!

Soendag d. 21. marts var vores sidste soendag/fridag med pigerne. Magda havde forberedt stafetleg, hvor vi blev delt op i smaa grupper paa 5: "dal", "namak" (salt), "chapati", "Chutney" og "rice". Det var rigtig sjovt, og pigerne morede sig meget! Da vi kom op til vaerelset, opdagede vi 4 bavianer i haven, som vi besluttede os for at jage vaek. Vi tog hver en kaep og loeb skrigende efter dem. Selv efter vores super kondition efter stafetlegen og den lange vej op af trapperne, fik vi jaget bavianerne et godt stykke vaek. Vi blev ledt rundt om et hjoerne, og uden vi vidste af det, havde de ledt os i armene paa resten af familien. Situationen vendte sig hurtigt, og pludselig havde vi 40 meget utilfredse bavianer i haelene. Vi endte med at falde over hinanden, tumlede rundt i jord, og midt i forvirringen og farten havde cillo mistet sin ene klip klap nogle meter tilbage. Heldigvis saa Christian, hvad der skete og smed straks strikkepindene fra sig, og var klar til at vise, hvem der bestemte, og stak i rend efter dem. Vi er kommet os over choket, men vi regner staerkt med ikke at skulle jage bavianer igen paa resten af turen!! Om aftenen iil prayers blev det annonceret, hvem der havde vundet stafetlegen, og vinderne blev beloennet med 2 stykker mangobolcher - vi var paa vinderholdet, heldige os!

Tirsdagen efter stod vi op til solopgang ved Himalayabjergene kl halv 6 om morgenen. Det var fantastisk at opleve, men det var dog lidt tidlig paa dagen til den vilde bjergvandring..

Onsdag morgen fik vi taget afsked med pigerne. Det var meget soergeligt, da vi lige var begyndt at laere dem bedre at kende. Vi fik udvekslet adresser med nogle af pigerne, og en af pigerne fik givet os en lille tegning med til turen.

I morgen skal vi se de sidste ting i New Delhi, inden vi tager videre herfra loerdag morgen med fly mod Mumbai. Vi haaber I alle sammen har det dejligt, og nyder at solen endelig er kommet frem!

Mange Hilsner

Cecilie og Charlotte