Profile
Blog
Photos
Videos
Det har været en måned med fuld fart på. Efter en uge i smukke dejlige Monterey nåede jeg lige hjem til Valget og til at søde Linn kom på besøg. Det har været rigtig hyggeligt at have hende på besøg, og selvom jeg har arbejdet har vi oplevet en masse sammen. En af de nye oplevelser for mig var at opleve en amerikansk basket kamp. Det var Brooklyn Nets vs. Cleveland Cavaliers og det var rigtig sjovt at prøve. Kampen blev holdt i brooklyn på deres helt nye stadium Baclay Center, der er super flot! Til sådan en kamp kan man købe ALT hvad måtte have lyst til at indtage - og her snakker vi alt fra Cupcakes med Nets logo til beskidte wings og nachos. Det var sjovt at opleve - og "vores" hold vandt (the nets), så det var jo heldigt :)
Valget var sjovt at opleve - herovre for man et klistermærke når man har været nede og stemme, hvor der står hvem man stemte på, så alle på arbejdet rendte stolte rundt med deres "I voted Obama" stickers på trøjerne. Hans sejr var allerede sikker omkring 23.30 om aftenen, så der var rigtig god stemning. Men som mange amerikanere sagde - "det er som om alle jer der ikke bor her synes det er mere interessant end os"... så jeg tror jeg havde forventet lidt mere - men det var stadig sjovt at følge det og den måde de vinkler tingene på diverse tv stationer! Der bliver virkelig ikke lagt fingre imellem hvem man holder med skal jeg love for!
Ellers har den bare stået på lækker mad og shopping og et museumsstop på Museum of Natural History der ligger omkring 20 blogs fra hvor jeg bor så der tullede vi ned på en søndag hvor det var omkring 20 grader og central park var helt fantastisk... og her ser vi så noget jeg aldrig i min vildeste fantasi troede jeg skulle opleve "live". For os der kender til Harry Potter bøgerne, kender vi også til den fantasy sportsgren de dyrker - Quidditch. Det er et boldspil, der foregår på deres koste...koste der kan flyves på i historien....Det var der simpelthen nogle meget dedikerede fans der havde valgt at spille i parken. De løb rundt med deres koste imellem benene og lejede at de fløj alt imens de spillede Quidditch. Det var virkelig komisk - de tog det voldsomt seriøst.
Linn tog hjem i fredags og i går (torsdag) var det så Thanksgiving. Vi var lidt delt op I lejligheden i forhold til hvor vi skulle hen men startede morgenen med at fejre Anna, der havde fødselsdag. Det blev fejret med stor lækker morgenmad, gaver og Annas mor har også været her den sidste uge så det var rigtig hyggeligt. Efter morgenmaden sagde vi farvel til hinanden og der var helt julestemning i lejligheden. Så tog darshi og jeg ned til Columbus Circle for at få et glimt af den kendte Macy's parade der kørte for 86. gang i år. Det var ret fint og alle familierne med deres børn var kommet ud for at se den. Der var en helt speciel stemning og der var overfyldt med mennesker alle steder - mange gader er helt lukket af og der var slet ikke den samme støj fra biler og taxaer, der drøner af sted med hornene i bund. Rigtig skønt.
Derefter tog vi ud til Prospect Heights hvor vi skulle til Thanksgiving middag med vores ven Andreas, hans amerikanske room mates og deres venner. Det var voldsomme mængder mad og alt var som det skulle være, med gravy, kalkun, stuffing, yams, mashed potatoes, tranebærsovs og det hele. Puha! Efter indtagelsen måtte vi sidde helt stive i blikket i godt en time og lige slå mave inden vi gik over til pumpkin og apple pie… at mine bukser ikke gik i stykker er et vidunder. Hold da op det var godt. Kalkunen havde ligget i salt i 4 døgn og det var faktisk virkelig lækkert. Det var en rigtig hyggelig oplevelse og dejligt at det var med "rigtige" amerikanere, der lavede det som deres mødre plejer. Og lige til at afslutte på, spurgte vi danskere selvfølgelig indtil hvad Thanskgiving betød for dem hvortil de blev enige om at "Thanksgiving is the time of year when you get into a fight with your family, get fat and depressed and its the start of a holiday that just will not end"… så ved I alle, hvad I er gået glip af.
- comments