Profile
Blog
Photos
Videos
Har haft en skøn weekend med en festival lørdag og hygge på Governors Island søndag. Mandag morgen var en lidt mærkelig følelse, for jeg glædede mig til at starte på arbejdet men det var ikke særlig sjovt at skulle sige farvel til Christoffer. Men klarede den og havde en rigtig spændende første dag med introduktion og vi fik at vide hvilke opgaver vi skal sidde med.
De kunder vi sidder med er meget videns- og teknisk tunge virksomheder, så efterfølgende har der været rigtig meget læsning, for overhovedet at forstå hvad deres produkter kan og gør, og hvorfor/hvordan de vil ind på det amerikanske marked. Så i går sad jeg stort set i 9 timer og læste læste læste! Så jeg var fuldstændig ødelagt i hovedet da jeg havde fri.
I dag har været meget mere sjov for jeg har fået lov til at starte research på en markedsanalyse og det er super interessant. Så idag er tiden fløjet af sted. Selve kontoret er rigtig lækkert. Vi bor på 99 madison på 17 etage som er øverst. Jeg sidder ved vinduet og kan se hele vejen igennem Manhattan ud til vandet og på min venstre side sidder man og ser på Empire.
Dog er det voldsomt irriterende med alt den airconditioning! Jeg sidder med cardigan, halstørklæde og hælder the indenbors så jeg ligger i pendulfart til toilettet fordi der er skide koldt... så kigger man ud hvor solen brager ned! Det er virkelig en syret fornemmelse. Og så er man ude til frokost, sidder i en park og nyder det, bliver helt varm og afslappet og tænker "mhh, det ku være man skulle have en iskaffe med op", men nej nej, for når man har siddet 10 min er man igen på de varme drikkevarer... I give up!
I aften kommer en af de to piger der skal bo i lejligheden ved siden af os, men der kan hun først flytte ind fra fredag, så i mellemtiden skal hun bo på vores sofa. I midten af september burde vi være dem der rent faktisk skal bo her permanent, og det glæder jeg mig til.
- comments
Ianne Elo Hej cille. Det tegner aktivt og lærerigt med den praktik, synes jeg. Og det lader til, at du går løs på det med hele din energi. Det bliver helt sikkert spændende altsammen. Her i DK er det allerede lidt efterårsagtigt - men det har det sådan set været hele sommeren, ikke? Men nu er efterårslyset, lydene og lugtene der, og mejserne siger deres efterårslyde. Har i denne uge haft to rare oplevelser. mandag en lille koncert på Rosenborg slot, i vinterstuen, hvor man har fundet de glemte lydkanaler, som Chr 4. lod lave, så han kunne have et orkester, der spillede i kælderen og kunne lyde smukt op i salen. Igår onsdag var det et stort spisearrangement (under Copenhagen cooking) på restaurant Søren K i Den sorte Diamant. Det var "arabisk mad" og oplæsning fra rejsebeskrivelsen fra den danske ekspedition til Yemen i 1761. Meget festligt, og flot mad. Hvor var jeg mæt, da jeg kl 22.45 gik op mod Nørreport til den næstsidste bus 150S hjem. Ha' det godt, og jeg håber du lærer at leve med air-con - det er simpelthen så dumt, at det skal være så koldt! kærlige hilsener Ianne