Profile
Blog
Photos
Videos
Kia Ora derhjemme!
Fox Glacier var destinationen den 17. marts, hvor vi havde bestilt en halvdags gletscher vandretur. Før start blev vi udstyret med vandrestøvler, tykke sokker og regntøj i forhold til den ustabile vejrudsigt. Derudover fik vi et par "cramp on's" til at montere på vores støvler, så vi kunne stå bedre fast på den utilregnelige is. Vi blev kørt samlet ud til startpunktet som lå et par få kilometre fra selve gletscheren, og så var det ellers bare at gå op, op og atter opad. Vi gik imellem to enorme lodrette klippesider, hvor gletscheren engang havde været, og længere mod gletscheren vandrede vi gennem en stenskredszone og langs smeltevandsfloden. Vi så nogle unikke is grotter og gik på den specielle is, men det var den fabelagtige udsigt over hele landskabet som virkelig fængede os. Men stadigvæk er det vildt nok at kunne krydse gletschervandring af på sin liste, da det jo eftersigende er en uddøende race. Så om mange år kan vi sige til oldebørnene at vi har haft gået på en rigtig gletscher, og de vil selvfølgelig ikke tro os...
Regnen indhentede os på tilbagevejen, så da vi var færdige og havde smidt det våde overtøj, købte vi en varm kakao og en milkshake, som supplement til vores lækre smurte madpakker. Gps'en blev sat til Wanaka, en flot lille turistby på mellemvejen til Fiordland parken. Her gik vi på internetcafé og fik længe ventet lagt en masse gode billeder op på nettet. Vi fandt en smuk eng som var beregnet til camping, og parkerede helt ud til flodkanten.
Om aftenen så vi 'Grusomme Mig 2', en film vi havde bragt med hjemmefra på gps'en. Det var super hyggeligt og det var en god film. Det syntes Søs nok også, selvom hendes hovede blev lidt tungt halvvejs igennem filmen, hehe. Næste morgen åbnede vi bagklappen på camperen og kunne betragte den fabelagtige udsigt over floden og bjergene i horisonten, mens vi varmede os under dynen i camperen. Hvilken måde at vågne op på! Formiddagen blev tilbragt ved Diamond Lake, hvor vi gik en af New Zealands tusindvis af vandreture. Vi havde dog helt klart fundet en af de bedste var vi overbevist om, for udsigten over bjergene og den store Lake Wanaka var ubeskrivelig smuk! Vi blev siddende oppe på en skrænt i et godt stykke tid og faldt fuldstændigt hen til landskabet der omsluttede os. Det var svært at gå væk fra udsigten, men da vi endelig kom ned fra de store bakker, blev kursen sat mod Wanaka igen. Her spiste vi middagsmad ved den selvsamme sø vi havde betragtet oppe fra Diamond Lake turen, og derefter blev der henholdsvis taget lidt sol og læst i en bog. Gæt selv fordelingen...
Om eftermiddagen begyndte vi at køre mod Fiordland Parken på den sydvestlige del af sydøen. Helt præcist kørte vi mod Te Anau, byen hvorfra man kommer rigtigt ind i Fiordland Parken. På denne køretur, og generelt for sydøen, har vi fundet ud af at der får over alt. Bogstaveligt talt over ALT. Før vi rejste ud læste vi, at der skulle være omkring fyrre millioner får i New Zealand. Men på nordøen så vi næsten ingen. De gemmer sig nemlig hernede, har vi fundet ud af! Nå, men vi fik campet op på en campingplads i Te Anau, og aftensmaden blev en prøve. I Wellington så vi en backpacker varme bønner i tomatsovs op, og spise det på ristet toast. Billigt, let, men stadig nærende - Det SKULLE vi da prøve. Oplevelsen var dog ikke det store. Det smagte ikke af særlig meget, men mættede da fint. Dog køber vi nok ikke flere dåser bønner lige foreløbig - Så tom er pengepungen heller ikke.
Næste dag fik vi vasket lidt tøj igen, og derefter GIK vi (temmelig dumt) mod byens supermarked og café. Hvad der ventede os var en 35 minutter lang gåtur hver vej, og på hjemturen begyndte det selvfølgelig også at regne, så vi med alle vores varer blev nødt til at power-walk'e mod vores vasketøj der hang til tørre på campingpladsen... Ja, ja, vi overlevede jo, og var klar til om eftermiddagen at møde Pete og Max, som vi fulgtes med fra Waitomo.
Dansende til irsk folkemusik fra Saint Patricks Day, var der skruet max op på blaupunkt radioen, da Pete og Max kom trillende hen til campingpladsen i deres camper. Med sådan en entré, var en uforglemmelig sjov aften fuldstændig selvskrevet! Med lidt frisbee, fodbold og spas blev det aften, og vi lavede en efter min (Chris) mening, virkelig tiltrængt portion spaghetti kødsovs, for første gang siden vi forlod Danmark. Med rigeligt af drikkelse holdte vi vores egen lille fest i camperen, og havde en ufattelig sjov aften sammen med de to engelske gutter.
Næste morgen kørte vi samlet mod fjorden Milford Sound, et af de mest fotograferede steder i hele New Zealand. Flere gange på vej derhen blev vi nødt til at stoppe op for at betragte det fantastiske landskab og da vi endelig ankom til fjorden var det også et overvældende syn der imødekom os, med enorme bjerge og små vandfald over det hele. Vi bestilte en kajaktur til os alle fire næste dag, og brugte ellers det meste af dagen på at slappe af på en parkeringsplads ved fjorden. Om aftenen tog vi på en lokal restaurant, eller nærmere den eneste restaurant ved hele Milford Sound... Vi fik noget mad, fik spillet lidt pool og bordfodbold, og gik ellers fornuftigt tideligt til ro.
Tideligt næste morgen stod den på kajaktur, hvor vi blev udstyret godt og grundigt op, og blev smidt i de gule dobbeltmandskajakker. Søs som pacemaker forrest og Chris bagerst som styrmand. Vejret var mere end perfekt, med spejlblankt vand og fuld sol uden én eneste sky! Vi padlede langs de kæmpe klippesider og vandfald, og nåede både at se to sæler på tæt hold og drikke vand fra et vandfald. Vi havde cirka 4-5 timer i kajakkerne og derfor var vi så heldige at have en virkelig god guide, som kunne fortælle fantasifulde historier og havde rigtig god humor. Tiden var derfor også meget passende, til en af vores mest fantastiske ture til dato. Når man ser på landskabet fra kajakkerne, ser man det hele fra et meget anderledes perspektiv, hvilket var en stor oplevelse i sig selv.
Da vi var kommet sikkert på land, stadig uden at have faldet i vandet, tog vi afsked med Pete og Max som kørte nordpå, mens vi ville tilbage mod Te Anau for at se lidt mere af Fiordland Parken. Det var underligt at sige farvel til dem, uden at vide om vi nogensinde vil komme til at se dem igen. Men vi skiltes og kørte tilbage til Te Anau for at campe op på en campingplads tæt på byens midte. Selvfølgelig en taktisk placering da vi ville i byen om aftenen.
Da vi kom til det sted vi havde udset os, var der fuldstændigt tomt, og vi troede at vi var kommet til en udslukket bondeby. Men lige pludselig var der mennesker over alt, og vi snakkede med både englændere, italienere, schweizere, luxembourgere, tyskere, new zealændere, og et par danske landbrugsdrenge! Det var en på mange måder virkelig underlig aften, som blev endnu mere mærkværdig da en flok "lidt for friske" middelaldrene kællinger inviterede os danskere og nogle af de andre vi havde snakket med, over til deres sommerhus. Skeptisk, meget skeptisk sagde vi ja tak til invitationen, for at få et virkelig godt grin, og et virkelig godt grin fik vi i aller højeste grad! Klokken halv tre lå vi i sengen og kunne se frem til at stå tideligt op om morgenen, for at skulle ud og vandre.
Kepler Track som den hedder, er en af New Zealands mest berømte vandreture på 3-4 dage. Vi nøjedes dog bare med at tage en af afstikker-ruterne på cirka 3 timer. Vi var lidt nervøse for at vandreturen ville minde for meget om vandreturen ved Diamond Lake, men heldigvis var det en helt anden oplevelse, hvor vi brugte det meste af tiden i en fascinerende regnskov. Det var en rigtig flot tur, og til sidst følte vi os så sporty, at vi prøvede at løbe noget af ruten. Ja, ja, vi har det stadig i os! Eller der havde vi det da...
Godt brugte, kørte vi tilbage mod Te Anau for at spise middag på en café og planlægge hvorhen vores videre rejse skulle føre os. Næste stop blev Queenstown, som vi er i lige pt, men det må i vente lidt med at høre om.
Knus og kram fra Søs og Chris
- comments
Tascha Fede oplevelser! I bliver nød til at uddybe lidt nærmere, hvad der skete i sommerhuset med de 'middelalderen de kællinger'?!?! Det lyder i hvert fald som en af de byture man ikke bare umiddelbart glemmer ;)
Lotte Endelig tid til at læse jeres blog, hvor fantastisk man bliver jo i så godt humør af at læse om alt det i oplever. Her hos os er der travlhed med kurser, messer og klargøring af klinik derfor har jeg ikke fået fulgt med. Kan i nu fortsat have det super godt i dejlige unge mennesker. Knus herfra
chriswahl94 Tascha, hmm, nej det kan ikke uddybes. Simpelthen alt for underligt... Det bedste vi kan frembringe er et par billeder på Søs' telefon, som du kan se når vi kommer hjem ;) Mange tak Lotte, vi har det også super godt hernede. Det er dejligt at kunne dele vores oplevelser med jer alle. Håber det går godt med alle forberedelserne derhjemme :)
Leif/Far Utrolig dejligt blog indlæg, du skriver godt Chris, som at være med på jeres tur. Vi er kun lidt misundelige på alt det I ser og oplever og måske turen i sommerhuset havde været noget for os?????? altid sjovt at møde nye mennesker. Há det godt, vi tales ved. Knus fra Mor/Moster og Far/Leif