Hej folkens

Vi er nu kommet til Peru saa vi syntes det var paa tide at skrive noget om Ecuador.

Det hele startede med loerdagsmarked i Otavalo, som er en lille by kun 3 timer fra graensen til Columbia. Det er tilsyneladende det stoerste marked i Sydamerika. Det var sjovt at se - specielt dyre-markedet, hvor de lokale saelger og bytter alle slags dyr. Vi saa baade koeer, grise, faar, hoens aender, kalkuner, hamstre, hunde og katte. Naar de lokale koebte dyr smed de dem alle ned i en stor saek, og slaebte deres kyllinger, hamstre osv. hjem over skulderen. Paa resten af markedet kunne man koebe alt mellem himmel og jord. Los Otavaleños er beroemte for deres vaevekunst og man kunne derfor finde utrolige maengder af taepper, troejer, sokker osv. Vi fik koebt en del paa markedert og det var sjovt at gaa rundt og prutte de alt for hoeje gringo-priser ned.

Efter Otavalo tog vi bussen til Quito. Turen tog kun 2 timer, og det er det fede ved Ecuador: alting ligger utroligt taet, saa vi skulle ikke bruge lang tid i busser. Quito er en uoverskueligt stor by. Det er utroligt at man kan bygge en saa stor by i 2800 meters hoejde. Ecuador var meget anderledes end Columbia. Naturen er ogsaa ekstrem flot der, men de lokale virker ikke saa glade for turister, som de gjorde i Columbia, og vi foelte os mere usikre i Quito, end vi har gjort noget som helst andet sted. Det vendte noget op og ned paa vores forestilling om landede, da vi troede at Columbia skulle vaere det "farlige" land. Saa vi blev et par dage i Quito, men vi broed os ikke saa meget om byen. Vi besoegte ogsaa Mitad del Mundo (equator-linjen), hvilket er den mest opblaeste og overvuderet turist-attraktion - det er blot et monumet og en linje... Men en god ting om Quito er at der er en rigtig sej katedral. Man kan kravle helt op i toppen af det hoejeste taarn og kigge ud over hele byen. Og den gamle bydel har en flot arkitektur, som er vaerd at gaa rundt og kigge paa. Den nye bydel er tilgengaeld forfaedelig. Den er saa turistet at den har faaet navnet Gringolandia, og der er ikke andet end diskoteker og fulde turister.

Naa men efter Quito tog vi til Latacunga, som er en lille by taet ved, men meget anderledes. Her kunne vi gaa paa gaden uden at foele os udsatte. Vi brugte Latacunga som base, mens vi tog trekken til kratersoeen, Laguna de Quilotoa, ogsaa kaldet The Quilotoa Loop. Det var en 3 dages trek, gennem et aegte eventyrlandskab, og endte ved soeen. Det er svaert at beskrive det med ord, men der er billeder paa facebook, som kan give et indtryk af stedet - selvom billeder ikke kan goere stedet retfaerdighed! Leon og Christoffer besluttede at de ville bestige Cotopaxi efter The Quilotoa Loop, saa for at klimatisere blev vi ved soeen, som ligger i ca. 4000 meters hoejde, en nat. Og dagen efter gik vi ned til soeen og lejede kanoer, for at proeve hvordan det er at sejle rundt i et vulkankrater.

Dagen efter tog vi (Leon og Christoffer) afsted mod Cotopaxi med vores guide, og alt udstyr til bestigning af vulkanen, hvilket inkluderde alt fra ishakke og pigsko til hue og vanter. Vi koerte op til den hoejest beliggende p-plads paa vulkanen i 4500 meters hoejde og gik herfra op til base-campen i 4800 meter, som ligger lige ved kanten af gletscheren. Her oevede vi lidt isklatring, spiste og sov et par timer inden vi stod op kl 00.00 for at starte opstigning. Toppen af vulkanen ligger i 5897 meter, og goer den til en af de hoejeste aktive vulkaner i verden. Klokken 5.00 naaede vi toppen (2 timer foer planen). At naa toppen vil sige at naa det allerhoejeste punkt paa vulkanen, og vi havde derfor fuld udsigt i alle retninger. Det var helt utroligt at se alle de andre bjerge og vulkaner omkring os, og at se Quito sprede sig ud under os. Vi kunne loebe hele vejen ned og det sidste stykke kunne vi glide paa ryggen, og bruge hakken til at bremse. Saa vi naaede ned paa kun lidt over en time. Det var en helt fantastisk oplevelse, men ogsaa utroligt haardt - Jeg havde stadig smerte i laarene 5 dage efter!

Vi var hjemme i Latacunga, hvor Ida ventede paa os, allerede kl 10 om morgenen, og tog afsted samme dag til Baños. Baños er en turistet by kendt for en overflod af ekstremsport. Vi var dog totalt moere efter The Quilotoa Loop og Cotopaxi, saa det blev ikke til mere end en cykeltur rundt og se nogle af de mange vandfald omkring byen.

Herefter tog vi til Cuenca, som er paa UNESCOs liste over verdens kulturarv, pga. den godt vedligeholdte kolonistiske arkitektur. I Cuenca moedtes vi med Anne og Tine, som er to veninder fra folkeskolen. Anne havde smidt sit andet dankort vaek og jeg havde taget et ekstra med til hende saa de kom hen til os i Cuenca. Vi havde en rigtig dejlig dag sammen hvor vi var paa museum for moderne kunst og to forskellige museums med Panama hatte. Et af stederne var ogsaa en fabrik og butik, saa vi saa hvordan de lavet hattene. Bagefter fik vi lov til at proeve alle de hatte vi ville og det endte med at baade Anne og Christoffer koebte en hver. Ellers hyggede vi bare rundt, spiste noget laekkert mad og snakkede om Danmark.

Tidligt naeste dag tog vi en bus til Máncora, som er en turistby ved Perus kyst. Det er rart at vaere kommet til kysten igen og maerke noget varmt vejr, hvilket vi ikke har haft meget af siden vi forlod den karibiske kyst. Det er desuden en rigtig party-by, saa vi har fyret den rimelig meget af i to dage nu, og traenger til at kommer videre. Saa i aften tager vi en natbus til Huanchaco, taet ved Trujillo, som er en mere rolig surferby.

Det var alt for nu. Vi nyder de omkring 30 grader og kysten her er skoen! - Ikke for at goere jer misundelige hjemme i Danmark :)

Stort knus fra Ida og Christoffer.