Hej folkens

Det er nu 20 dage siden vi skrev vores sidste blogibndlaeg, og der er derfor ret meget at fortaelle. Saa vi maa hellere starte fra en ende.

Efter Taganga tog vi til Santa Marta for at planlaegge en tur ud til Taroyna Park. Vi havde ikke forventet meget af Santa Marta, men blev positivt overraskede. Der er ikke mange sevaerdighedert i byen, men tilgengaeld er der en del hyggelig smaa caféer nede ved havnen, hvilket er en mangelvare i Columbia, hvor en café normalt er et lokale med plasticborde og stole oplyst af lysstofroer og druknet i forfaerdelig columbiansk salsamusik. Vores oplevelse af byen blev ogsaa bedre af at vi boede paa et hostel med en masse dejlige mennesker. Blandt andre to amerikanske piger, Darcy og Kelsey, som vi faldt godt i hak med. Der var ogsaa en skoer columbianer, som havde hoert om en folkefest i en naerliggende landsby. Det viste sig saa at denne "landsby" var en stor by med op til flere skyskrabere. Og folkefesten var en kaempe gadefest, med en stor scene, utallige telte og madboder, og en hjemmelavet roulette, hvor selv vi havde raad til at spille med.

Dagen efter pakkede vi en taske med toej og mad til et par dage og tog ud til Tayrona Park med Darcy og Kelsey. Vi koerte derud i en Buseta, som er en bus med ca. 10 pladser, men som (vi fandt ud af) nemt kan indeholde 18-20 mennesker. Tayrona Park var helt fantastisk! (Vi var glade for at Christoffer havde faaet koebt et nyt kamera i Santa Marta). Fra indgangen til naturparken, gik vi halvanden time gennem junglen, foer vi naaede Finca Don Pedro, hvor vi lejede et telt. Herfra var der 10 minutter ned stranden. Det mest fantastiske ved Tayrona Park er den taette jungle der straekker sig op fra bjergene og munder ud helt nede ved det krystalblaa hav med aegte bountystrande. Ved det meste af kysten er det farligt at bade pga. den staerke stroem, som tilsyneladende allerede har draebt flere mennesker. Men med jaevne mellemrum ligger der forskellige badestrande. Specielt Stranden ved Cabo San Juan, hvor vi overnattede anden nat, er helt paradisisk. Vi var dog ikke saa glade for at se en naesten 2 meter lang slange blive jagtet vaek fra lige under vores haengekoejer. Manden, der jagtede slangen, kastede den vaek med en rive, men ved et af kastene ramte den en toeresnor, som den lynhurtigt vinklede hovedet rundt om, og vi kunne se hvor lang den virkelig var! (se billeder paa Facebook). Vi gjorde desvaerre den fejl at spoerge en af de lokale om den var farlig - Det var den... Vi fik en noget haard nat i haengekoeje med hullet myggenet, og kraftig regn og stormvejr, og vaagnede op uden meget soevn og med myggestik over hele kroppen. Men vi skulle op, for vi ville op til Pueblito, inden det blev for varmt. Det var en haard hike, der gik meget stejlt op gennem taet jungle. Men det var en fantastisk tur, og vi saa en masse flotte, eksotiske sommerfugle, fireben og endnu en slange. Og vi var desuden taette paa at se en abe, som vi nemt kunne hoere, men kun Ida formaede at se halen af den. Da vi kom ned til stranden igen, var det skoent at koele sig af i det karibiske hav.

Dagen efter tog vi tilbage til Santa Marta, hvorfra vi havde et fly torsdag til Armenia. Vi havde valgt at flyve, da det var billigt og sparede os for 2 doegn i en bus. Fra Armenia tog vi direkte ud til Salento, som er en lille charmerende by i bjergene i Zona Cafeteria (omraadet hvor de producerer kaffe). Vi boede paa La Serrana, som er en eco-farm og hostel. I Salento besoegte vi en kaffefarm. Manden som havde farmen gik meget op i oeko-turisme og havde ikke kun kaffeplanter men havde en hel skov af forskellige blomster, traeer, kaffeplanter og andre frugter. Vi fik lov til at foelge hele processen for hvordan kaffe laves og fik til sidst lov til at drikke vores egen kaffe, helt fantastisk. Dagen efter stod vi op kl. 5 om morgen for at malke koeerne paa vores hostel, det var virkeligt sjovt og maelken smagte faktisk ret godt selvom den var varm. Dagen efter tog vi ud til Valle de Cocora sammen med nogle dejlige mennesker som vi havde moedt paa den enste bar i byen som solgte alkohol den weekend (hvilket ellers var ulovligt fordi der var valg, og saa skal folk altsaa holde sig aedru). Valle de Cocora er et rigtigt smukt omraade med meget blandet natur, groen skov, vandfald og voks plamer, som er Columbias national trae. Paa slutningen af hiken kunne vi skimte disse voks palmer som vist nok kan blive 60 m hoeje. Der var virkelig taaget da vi var der, saa palmerne var som silhuetter i den hvide himmel, hvilket var et fantastisk syn.

I Salento moedte vi Leon, fra New Zealand. Han skulle tilfaeldigvis til Cali ligesom os. Saa vi tog bussen sammen - og har nu rejst sammen i 2 uger. Cali er kendt for sin Salsa og er en rigtig festby. Vi kom desvaerre paa en mandag saa vi maerkede ikke meget til det, ud over den gratise salsatime pa hostellet. Cali er ikke meget andet end fest og salsa, og saa deres Zoo, som er ret kendt. Derfor tilbragte vi en dejlig dag i Cali Zoo foer vi tog bussen til Popayan.

Popayan er en rigtig hyggelig by, uden saerlig meget at lave. Det var perfekt efter en uge med rigtig meget hiking - og saa var det dejligt med en dag i den naerliggende by, Coconuco, som har nogle varme kilder og termiske bade.

Fredag tog vi fra Popayan mod Otavalo i Ecuador. Denne straekning var farlig at tage om natten, saa vi maatte tidligt op og koere hele dagen, foer vi naaede Otavalo om aftenen.

Det var det sidste fra Columbia. Det var en noget soergmodig afsked for Columbia har vaeret over alle forventninger, hvilket ogsaa er grunden til at vi blev i 5 uger, og ikke i de planlagte maks 4 uger. Vi synes det er passende at slutte med deres eget turist-slogan: The only danger is wanting to stay!

Vi er nu i Latacunga (stadig sammen med leon), og har ogsaa vaeret i Otavalo og Quito, men det kommer der mere om senere..

I morgen klatrer Christoffer og Leon op paa Cotopaxi, som er en af de hoejeste aktive vilkaner i verden. Vi ender i en hoejde af 5900 meter, og det meste af turen foregaar paa gletcher med pigsko og ishakke.. Spaendt!

Stort knus fra Ida og Christoffer