Profile
Blog
Photos
Videos
Fra første skridt, da man trådte ud af flyet følte man sig kendt! Det er nok så kendt, som jeg nogensinde bliver. Alle stirrede på en, vinkede, klappede, ville give hånd osv. Mange folk har jo aldrig set hvide mennesker før. Nogle børn kigger også ekstra mærkeligt på en. Det er fordi de tror vi er syge når vi er så hvide. =)
Mange steder hænger der sko oppe i elmasterne. Det virker utrolig mærkeligt.
Nogen folk bor i vildt primitive hytter uden el eller noget, men der er alligevel en del der har mobiltelefoner. Og hvordan kan de have forbindelse til deres mobiler, når vi ikke kan? Så man skulle lige vænne sig til, slet ikke at være i kontakt med omverdenen i 10 dage!
Alle folk spiser sådan nogle klamme nødder. Betelnuts. Der er et eller andet stof i, som vidst gør, at de bliver afhængige og lidt snaldrede. Den gør dem også totalt røde i og omkring munden. Det ser vildt ulækkert ud. Så det er utrolig grimt og klamt når det smiler. Og de må vidst ikke synke det, så de går og spytter det der røde ud hele tiden. Ad! Og alle lugter helt utroligt meget af sved. Virkelig ikke særlig attraktive mennesker. Men de var nu alle meget søde og flinke og hjælpsomme.
Der er generelt ikke mange biler på vejen. Dem der er, er sådan nogle små busser og de er bare overproppet med folk. Vejene er også utrolig dårlige! Få asfaltveje med kæmpe huller i, og ellers bare grusveje som også er vildt ujævne.
Alting tager laaaang tid! Når man kommer ind på en restaurant på et hotel tager det mindst to timer før maden kommer. Også selvom det bare er pommes frites. Det undrer mig lidt. For det virker ikke som om folk har skide meget at lave. Mange går eller sidder bare langs vejkanten.
Vi måtte ikke gå nogen som helst steder for os selv. Vi skulle hele tiden holde os inden for det sted hvor vi boede og det var altid vildt sikret med pigtrådshegn osv. Vi skulle have folk og vagter med OVERALT! Alt kan ske i Papua Ny Guinea. Expect the unexpected!
-C!
- comments