Profile
Blog
Photos
Videos
18/4-2012
Stod op omkring 7.30 for lige at kunne nå et SIDSTE bad inden vi forlod civilisationen. Kl. 10 blev vi kørt til lufthavnen. Vi skulle egentlig flyve kl. 12 (boarde 11.30). Men som med alting på Papua Ny Guinea (PNG) gik det ikke liiige til tiden. Men det gik da J. Efter en flyvetur på 1 time og 20 min. Ankom vi til The Land of the Unexpected. Lufthavnen i Port Moresby (hovedstaden) var nærmest bare et skur. Vi skulle så flyve videre til Mt Hagen. I begge lufthavne vinkede folk til os og klappede af os, som om de aldrig havde set hvide mennesker før. Utroligt at et land SÅ tæt på Australien, som jo er ret vestligt, kan være så uciviliseret! Mt Hagen lufthavn var VIRKELIG bare et skur! Bagagen kom bare kørende på nogle vogne, og så tog man bare hvad man nu lige syntes. Omkring det de kaldte "lufthavnen" var der et hegn, som folk klamrede sig til udefra for at se os hvide, nyankomne. Ved bagage"udleveringen" var der en hvid mand der lignede crocodile Dundee, som spurgte hvad fanden vi lavede der. Kan godt forstå, at han har undret sig lidt over os 21 unge danskere i PNG. Jeg svarede "vacation" og så så han helt forkert ud i hovedet. Man kunne virkelig mærke, at der ikke kom særlig mange turister.
Efter at alle havde fået bagage kom vi i nogle busser og blev kørt til vores lodge. Det tog et par timer. Hver gang vi kørte forbi folk smilte og vinkede de til os. Hvis de var tæt nok på, ville de røre os. Vi vinkede og smilede selvfølgelig igen fra bussen. Så ankom vi til Magic Mountain Lodge. Magic Mountain var et bjerg der lå lige ved siden af. Det ser ens ud uanset hvorfra man kigger på det. Derfor hedder det MAGIC Mountain. Vores Lodge lå lige ved siden af. Der var dog en lang sten/grusvej op til, hvor bilerne ikke kunne køre. Så der måtte vi gå. Silvia fortalte, at de andre grupper altid har skulle bære deres egen bagage op, men det skulle vi (heldigvis) ikke! Vi satte os ved et stort bord og så bar guiderne vores bagage op til os. Vi følte os lidt som konger. Vi fik forholdsvis lækker (men kold) aftensmad og så blev vi indkvarteret på vores værelser. Eller nærmere hytter. 3 personer, NORMALE senge, IKKE køjesenge. Ret luksus J.
19/4-2012
Stod op kl. 5.55 for at gå op og se solnedgang. Da vi kom var det nået at blive mørkt, så vi anede jo ikke hvordan stedet så ud. Men nøj hvor var solopgangen flot. Stod og stirrede i en halv time. Kl. 7 var der morgenmad. 3 stk. mega lyst toastbrød (har aldrig set så hvidt et brød) - ikke ristet, og så nogel pulver-røræg. Ikke lige det lækreste. Derefter kørte vi noget tid indtil Mt Hagen by. Det er PNG's 3. største by. Vildt mærkeligt at alle "butikker" og supermarkeder er inde i en slags containere. Vi startede i et supermarked, hvor vi fik købt en masse vand. Ca. 30 kr. for 2 liter. Det er jo dyrt! Tænk at et land som ligger SÅ tæt på Indonesien som jo er helt vildt billigt, kan være så dyrt! Derefter blev vi kørt til et marked. Vi fik konstant at vide, at vi hele tiden skulle holde os til gruppen, gå samlet, følge de lokale guider osv. På markedet var alle folk totalt meget oppe at køre over os! De vinkede og klappede og skulle give hånd til os alle. Kommer nok aldrig til at føle mig så kendt som der. Midt inde i markedet var der en lille "gård" - et lille asfalteret areal, hvor der ikke var noget. Her gik vi ind efter vi havde gået en lang runde på markedet. Det var foto-tid! Alle børnene og en masse voksne kom ind i gården, så vi kunne få billeder sammen med dem. På markedet var der alt muligt sjovt. Grøntsager, frugt, tasker, garn, snor, osv.
Efter markedet blev vi kørt til en lille landsby. Her var nogle af beboerne klædt ud i deres traditionelle dragter, de dansede og vi tog nogle billeder med dem. Det var meningen, at vi skulle spise frokost i byen, men da der jo ikke er styr på en skid i PNG, havde de ikke lavet noget til os. Så efter en del ventetid ble vi kørt til Mt Hagen by igen, hvor Silvia så måtte give frokost til os på en restaurant på et hotel. En pizza og en cola kostede næsten 60 kina = 180 kr.! Klokken blev efterhånden 15 og vi kørte hen til en anden landsby, hvor vi bl.a. mødte høvdingen og hans 3 koner. Derefter blev der aftalt med nogle af de lokale, at vi skulle mødes med dem på fodboldbanen og spille fodbold. Fodboldbanen var et firkantet jordstykke. Jeg spillede ikke, kiggede bare på og prøvede at kommunikere lidt med nogle af børnene. De er seriøst vildt beskidte! Og mange af dem har MASSER af snot hængene ud af næsen på dem. Om natten er her også VILDT koldt. Utroligt temperaturerne skifter så meget, for om dagen er det vildt varmt.
Efter kampen kom vi hen på vores Lodge, spiste aftensmad og så så en Sing-sing. Det var en "dans" om hvordan man møder sin ægtefælle. Jeg synes godt nok den var mærkelig!
20/4-2012
Præcis halvvejs med min rejse! I dag var den store dag! Var vildt nervøs! Vi skulle bestige PNG's anden største bjerg. Jeg syntes vi startede hårdt ud! Var vildt udmattet allerede efter 15 min. Havde KÆMPE vabler på begge mine hæle efter min og Katjas gå-tur i Cairns. Vabelplaster hjalp ikke rigtig og mine knæ gjorde simpelthen så ondt. Tog løbende nogle piller, men det hjalp sgu ikke…. MEN jeg gjorde det sgu! Hele vejen! Alle 10,5 timer! Nogle af pigerne (tror de var 3) faldt fra på vejen. Men de fleste klarede den. Bare i forskelligt tempo. Er vildt glad for, at jeg gjorde det. Det var FEDT at nå toppen! 3824 m! Men nøj hvor fik jeg ondt i knæene. Vi startede med at gå 7.30. Den første time var i sådan noget højt græs. Derefter gik vi i en regnskov indtil kl. 12-13 og så kom vi ud på græs-landet, som guiderne kaldte det. Det lignede lidt savannen fra Løvernes Konge. Her faldt nogle piger fra, men vi andre fortsatte. Endelig nåede nogle af os toppen og vi var helt oppe at køre! Havde pludselig en masse energi igen. Vi tog billeder med et dansk flag og hyggede.
På vejen ned knækkede mine knæ fuldstændig sammen under mig. Flere gange. HELE turen var vildt stejl og glat og mine sko og alt mit tøj er totalt mudret til. Guiderne var vildt søde til at hjælpe os når vi faldt. På vej ned var vi 4 piger der var lidt hurtigere end de andre, og da vi kom ud til det nederste høje græs farede vi vild. Rente rundt i over en halv time for at finde ud af vejen. Det var jeg godt nok træt af! Da vi endelig fandt vores Lodge kom Silvia ned til os. Hun var SÅ stolt. Til sidst var det nemlig også begyndt at regne, lyne og tordne, så hun var lidt nervøs. Vi syntes bare det var lidt mere hardcore gjort af os i det vejr. Vi var helt tilbage kl. lidt i 18.
-C!
- comments