Hej igen derhjemme..
saa er der nyt herfra, vi er i Cusco i Peru og har det skoent.. men at komme hertil har ikke vaeret lige nemt!!! Sidst vi skrev var vi i la paz og paa vej til Copacabana. Dette gik ogsaa smertefrit.. Copacabana var en rigtig hyggelig lille by lige ud til Titicaca soen.. vi tog ud paa Isla del Sol, og overnattede der.. Et helt fantastisk sted, der var meget smukt og primitivt!, Det var en lille landsby, med masser af legende boern og masser af dyr. Vi var der den 21. juni, som er Bolivias korteste dag! Dette bliver fejret ceremonielt at indianerne, inden solopgang. Vi var morgenfriske, og stod op kl 4.30 for at overvaere dette.. Det var baelgmoerkt, og vi vidste ikke helt, hvor vi skulle gaa hen, vi var fulgtes med 4 andre, men endelig fandt vi stedet, hvor en gruppe indianer var ved at forberede baal. Vi blev moedt med aabne arme, og de spurgte om vi ville deltage, hvilket vi selvfoelgelig gerne ville! Det var en meget speciel oplevelse, at staa der og overvaere hele denne ceremoni, der blev smidt cocablade paa baalet, og 4 spillede musik dertil. Da solen stod op bukkede de sig og kyssede moderjord, bagefter sagde vi godt nytaar til hinanden. En unik oplevelse.
Da vi vendte tilbage til Copacabana, skulle vi med bus til Cusco.. Men dette kunne pluselig ikke lade sig goere alligevel (typisk hernede),og vi maette tage til Arequipa i stedet, og se hvad man kunne goere derfra. Vi var der kl 4 om natten, og der var absolut ingen maader at komme til Cusco (pgs.blokader), saa der var ikke andet for end at finde et hostel. Til vores held fandt vi verdens bedste hostel, hvor ejeren bare var saa hyggelig, og det hele foeltes som hjemme!
Kaellinger i Colca Cayon! Da vi nu var tvunget (ikke det vaerste der kunne ske) til at vaere i Arequipa, taenkte vi, at vi ligesaa godt kunne udnytte tiden, og tage en smut i verdens dybeste kloeft, saa det fik vi arrangeret. Det var saa smukt.. og vi noed det meget, men vores saakaldte engelsk guide forstod ikke et ord af hvad vi sagde, og vi fodstod virkelig heller ikke ham!! hvilket bare var begyndelsen paa et forhold, der ikke ville gaa godt. Den foerste dag gik det ned af, skoent.. men selv vi kunne regne ud, at det gjorde det nok ikke naeste dag.. Men det slog os ikke ud, men det gjorde det tilgengaeld, da vores guide gav os den besked, at der ingen morgenmad var, foer efter disse 3 timers vandring stejl opad. Saa bliver 2 ellers saa soede danske piger, til.. ja KAELLINGER.. og vores guide fik bestemt at foele, at danskere paa tom mave, slet ikke er et sjovt selskab! Naa men naar det er sagt, saa var det en fantastisk oplevelse, og vi fik ogsaa fornoejelsen at se den kaempe fugl, kondoren!
Vi vendte bagefter traette hjem paa hostellet, hvor der blev lavet popcorn og drukket vin, sammen med alle de andre herlige mennesker paa hostellet. Ejeren spurgte os naeste dag, om vi ikke vil med ud og spise traditionelt peruiansk mad, og foer vi vidste det sad vi og spiste marsvin... ("undskyld Gumle.." Christines gamle kaeledyr)!! Hvis det ikke havde vaeret fordi, at marsvinet blev serveret paa en yderst ubehalig maaede, med kloer, hoved og taender, havde det maaske vaeret en hel fornoejelse.. for selv jeg maatte inderoemme, at det smagte godt! Sofie spiste marsvinet fra top til taa, og havde ingen problemer, men havde heller ingen traumer om gode gamle "Gumle".
Det lykkedes os endelig at faa fat i en bus til Cusco, efter 5 dage i Arequipa. det eneste problem med bussen, var at den skulle en lille omvej for at overhoved at komme til Cusco.. det endte med at betyde 26 timer i bus!!! Den laengste og mest kedelig tur nogensinde.. vi kunne ha rejst til DK paa samme tid. Men da vi endelig var der, var vi lykkelige, og NAESTEN ligeglade med den lange reje. Familien tog imod os med aabne arme, og har bare vaeret alletiders lige siden.
I sidste uge startede vi paa vores frivillige arbejde, en lille fattig skole udenfor Cusco. Boernene er helt fanstastiske dejlige, men ogsaa fraekke! Sofie er i 4 klasse, hvor hun underviser med en anden voluntoerer paa SPANSK, saa det er noget af en mundfuld. Jeg er i en boernehaveklasse, hvor den yngste er 4 aar. Der er en lille dreng, som vi er faldet pladask for, Louis. Han kommer hver morgen forestillende at han er et fly, i hvert frikvarter loeber han rundt som et fly, og han forlader skolen som et fly.. ja fantasien kan man aldrig tage fra disse boern! Hver dag efter arbejde, er vi ligesaa beskidte,som havde vi trillet rundt paa jorden hele dagen, hygiejne kender boernene ikke for meget til, selvom vi proever at laere dem at vaske haender. Det bedste tidspunkt paa dagen er frikvarteret, hvor vi leger og hygger med boernene, de elsker voksen kontakten. Men det er haardt, at vi kun er 3 uger ved dem,man ville oenske man kunne hjaelpe dem i laengere tid.. men maaske en anden gang.
Vi har allerede moedt en masse dejlige mennesker her, og saa har vi moedt Tessa (fra Sucre) igen, saa det var bare rigtig hyggeligt! vi har taget det saa nogenlunde stille og rolig her (sammenlignet med foer), og har slappet en smule mere af og generel bare nydt, at vi er et sted for en laengere periode! Men denne weekend kunne vi ikke dy os, og vi maette ud og faa adrelinen op igen, saa vi har moutainbiket hele loerdagen, og vaeret paa motorcross hele soendagen.. det var saa sjovt, saa sjovt!! Vores guide om soendagen var efter vores mening en tant for langsomt. saa vi saa det som vores held, da en af den andre fra gruppens maskiner gik i stykker, for saa havde vi tid til at fraese rundt, som to lallegladeidioter:) (ja endte I en kornmark for en kort stund, da banen pludselig var kortere end regnetJ)
Naa men det var alt herfra.. haaber alt er vel i DK, gem nu lidt friske jordbaer til os:)