Det er nu den sidste aften i Sucre, og i morgen tager vi videre til Salar de Uyuni, som er en kaempe stor saltoerken. Vi var lige ved ikke at kunne komme afsted da de havde lavet vejspaerring paa vejen til Uyuni(deres maade at demonstraere at de vil have en ny vej), men som vores rejsebureau hernede sagde "tienen suerte"(i har held). De er nenlig netop i dag holdt op med at demonstrere og er klar til nye Gringos/turister i morgen:)

Tiden her i Sucre er floejet afsted og vi har maattet droppe nogle at vores ambitioner om at se alt. Det er simpelthen ikke muligt. Ligesom vi undskylder vores elendige service om informationer og billeder. Hvis i ikke allerede har opdaget det er vi dog begyndt at ligge billederne ind paa facebook(Christine moeller Kortegaard), saa det sku vaere muligt at se bare lidt. Vi er nemlig blevet lidt hidsige paa denne hjemmeside(og som i ved er vi ikke saa rare at vaere sammen med naar vi bliver hidsige:). Saa nu krydser vi fingre for at den vil gemme dette(det er saa traels at vaere hidsig naar vi om lidt skal ind og lave yngligsmad med de andre studerende).

Naar men lidt om hvad der foregaar hernede:
For at starte med hvad der skete for lang tid siden. Har vi vaeret paa hesteryg op i bjergene til "de 7 vandfald", det var en fantastisk tur hvor vi foerst red op igennem slummet her i Bolivia. Folk var meget fattige, det var ikke uset at se boern med "luft i maven", men det var paa samtidig fantastisk livsbekraeftende at se at boern komme loebende og raabe "hola hola" og klappe i deres smaa haender i over de mange heste med fremmede mennesker paa. Da vi kom frem til vandfaldene var vi de eneste der var seje/dumme nok til at hoppe i det kolde vand. Men Vikinger er man vel.

Dagen efter boed paa Indianermarked i en lille landsby Tarabuco. Det var en oplevelse og at se hvordan alt liv foregik her. Hvordan de rent faktisk lever her (ikke kun for turisternes skyld), i det originale toej osv. Og samtidig med vores spansk faar vi ogsaa talt en del engelsk, da vi tilbringer en del tid med tre hollaendere hernede.

Vi har ogsaa vaeret paa weekendtur til Potosi som er stedet hvor "det rige bjerg" er. Der er her soelvminerne er og her spanierne tvang Indianerne til at arbejde helt umenneskeligt. Minerne er stadig arbejdsplads for tusinde mineabejder som sjaeldent bliver mere end 40 aar gammel pga. det selicium de indaander. Vi fik en guided tur i minerne som var en ret stor graense overskrivedelse for os begge pga. de meget moerke snaevre gange. Paa turen saa vi minearbejderne arbejde med kinderne fulde af Coca og 96% alkohol i rigelige maengder. Man kan aldrig sige at saadan et syn er en god oplevelse, men en speciel dag som aldrig vil blive glemt var det. Vi var paa et tidspunkt en smule bekymrede for i minerne skulle vi haelde alkohol ud over deres guds penis for frugtbarhed. Christine var maaske en anelse gavmild, hvilket resulterede i droemme om graviditet den foelgene nat (Vi krydser fingre for at det ikke er djaevlelignede afkom). Dagen efter fordoejede vi oplevelserne med en svoemmetur i de varmekilder i bjergene. Smukt og laekkert!

Der har desuden vaeret vildt gang i den, og det smukkeste fyrvaerkeri og det stoerst antal marcherene mennesker i Sucre, i det de fejrede 200aars dagen for deres frihed den 25 maj. Man maa sku sige at vi har set deres festcultur hernede!

I den her weekend var vi paa trekking paa inkastierne sammen med en amerikaner og en hollaender(Tessa, pigen paa billederne). Vi vil ikke engang foersoege at beskrive det for det var helt simpelt ubeskriveligt smukt og fredeligt.
Da vi troede vi sku hjem koerende i en lille lastbil, ku vi godt tro om igen. Ingen vidste om der kom flere lastbiler, og der var kun en telefon i hele byen, hvis ejere var i marken hele dagen. Men hvorfor gaa ned over de,t naar man ku lege petangue og klunse. Vi troede vi var alene men vi har senere aendret mening. For foer vi endelig fik en lastbil blev vi spurgt af en lokal med 96%alkohol i haanden om det var os der havde leget hele dagen(i ka tro de altid holder oeje med hvad de tossede gringoer laver). Turen hjem var helt enestaende. Staende i en lastbil med hele klare stjernehimmel over os.
Vi er i den grad paa farten!