.. Er vi ved at have faaet nok. Her er stadig frygtelig turistet, saa de sidste dage har vi soegt vaek fra omraadet Lakeside, hvor alle japanerne holder til.

D. 24. var det Christina E's foedselsdag, og hun skulle derfor bestemme hvad vi skulle lave. Hun havde bestemt at vi skulle paraglide, saa det maatte vi jo hellere! Sidsel var en anelse negativ overfor ideen, og overvejede mange gange at springe over. Vi endte dog med at goere det alle tre, og havde en fantastisk oplevelse. Vi floej ud fra Sarangot, et beroemt viewpoint, men vi fik hurtigt en meget bedre udsigt. Vi var meget hoejt oppe (ca 600 m over havoverfladen), og floej hen over bjerge og Phewa Lake.
Bonusinfo; I foedseldagsgave fik Christina den laekre Ivan som pilot. Et pragteksemplar af et mandfolk.
Om aftenen valgte Christina en restaurant hvor vi fik dejlig mad og laekre drinks. Derefter gik vi paa Busy Bee, en hyggelig bar, og fik en oel. Her moedte vi to irlaendere som vi har laert at synge 'Hvis Odense aa var fuld af oel'. God foedseldag.

Onsdag lejede vi cykler, hvilket viste sig at vaere en forholdsvis daarlig beslutning. Cyklerne var noget lort, og vigepligt er ikke noget man har her. Vi fandt dog frem til Davi's Fall, et vandfald opkaldt efter en dame der druknede der. Det viste sig at vaere lidt antiklimaks, og vi satte derfor kursen mod en en tibetansk flygtninge lejr. Det var rigtig spaendede at se. Der var meget fredfyldt og paent i forhold til resten af omraadet, og der laa bl.a. en boernehave, en skole og en munkeskole.

Vi har ogsaa vaeret i bydelen Old Pokhara (tror vi). Og hvor vi var, var de i hvert fald ikke vant til at se lyse piger hver dag. Det var befriende at komme vaek fra alle souvenirbutikkerne, restauranterne og hotellerne, og vi fik hurtigt et indtryk af hvordan nepalesere lever. De fleste bor i meget usle huse, bygget af skraat og braedder, lever i bunker af skrael, arbejder haardt og laenge (hvilket vi ogsaa ved da vi bor ved siden af en byggeplads, hvor de starter omkring kl 7 og foerst stopper kl ca 19 - non stop).
Det var spaende at se, og lige meget hvor vi kommer er folk rigtig soede og hjaelpsomme. Isaer boern er vilde med os!

I dag gik turen til The World Peace Pagoda. En stor tempellignende bygning, der laa paa toppen af et meget hoejt bjerg (ikke mount everest, men taet paa). Det var skide haardt, men ogsaa meget fint. Der var en rigtig flot udsigt og turen ned igen gik vaesentlig nemmere.
Bagefter var vi paa en massageklinik kaldet Seeing Hands, hvor det er blinde nepalesere der laerer at massere og saa gaar overskudet til de mange blinde i Nepal der har det svaert.

De naeste par dage skal vi gaa lidt mere i det flotte landskab omkring Pokhara, og onsdag gaar turen videre. Paa vej tilbage til Kathmandu skal vi besoege byen Gorkha og ud og river rafte.

Hold jer muntre, det er vi!