Efter en meget lang tur, og isaer en lang nat i Doha (hvor flyet endda var forsinket) er vi nu endelig fremme.
Vores foerste dage i Kathmandu er gaaet, og vi har allerede oplevet en masse, synes vi. Vi bor i omraadet Thamel i Kathmandu paa et, for at sige det mildt, ret daarligt hotel. Der er saadan set meget fint og paent, men ISHAMRENDE koldt!!!!!! Vi sover med alt vores varmeste toej, sovepose og to taepper. Vandet er ogsaa koldt, saa det var ikke ligefrem en fest at gaa i bad i morges. Vi ville derfor finde et nyt, men alle de steder vi har spurgt efter et vaerelse med varme, svare de at vi kan faa et ekstra taeppe, fedt nok.
Indtil videre har vi mest vaeret omkring i omraadet hvor vi bor, og i dag har vi vaeret paa jagt efter busstationen, dog uden succes. Maaske primaert fordi vi ikke kan laese deres vejskilte og det der med gadenavne ikke rigtig er noget de arbejder med. Det lykkedes os dog alligevel at finde et kontor hvor de solgte billetter og vi fik billetter til en bus til Pokhara paa fredag. Christina P har dog vaeret syg og ligget paa det kolde vaerelse hele dagen, aev for hende!
Her til aften har vi faaet dejlig nepalesisk mad, meget meget spicy og laekkert. Alt her er virkelig billigt, saa vi betalte omkring 60 kr for to retter.
Kathmandu er en meget overvaeldende og lettere kaotisk by. Vejene er smaa og snoede, og det vrimler med biler, taxier, busser, cykler, mennesker og hoens, der larmer og dytter og koerer som sindssyge. Det er et meget stort projekt at komme over vejen! Stemningen her er ret svaer at beskrive.

I morgen regner vi med at tage ud og se Kumari templet, hvor deres levende gudinde bor. Vi synes alle at det er ret spoejst og lidt ubehageligt, men skal naesten opleves naar vi bor lige ved siden af.
Fredag gaar turen saa til Pokhara med en bus, der tager 6 timer. Vi glaeder os til at komme frem, da det skulle vaere mere stille og roligt og med flot natur. Her regner vi bl.a. med at skulle trekke.

Vi ville gerne ligge lidt billeder ind, men den computer vi er ved kan man ikke putte et memorycard i, og Sidsel har ikke taget kaplet til hendes kamera, ret dumt. Forhaabentlig finder vi en loesning paa et tidspunkt.