Profile
Blog
Photos
Videos
Saa fik vi igen tid til at skrive lidt blog. Vi har netop afsluttet en 14-dags tur med Gap Adventures fra Kathmandu til Delhi, hvor vi har haft et stramt program og derfor ikke har faaet skrevet blog. Mere om det.
Vi blev i Pokhara indtil vores tur startede i Kathmandu, da Christina E blev syg. Vi kom derfor hverken til Gorkha eller ud at rafte som vi ellers havde planlagt. Til gengaeld fik vi tre gode besoeg hos Dr. Gupta ud af det i stedet. Han var en funky faetter af en laege, der gav hende "special price for you" for alle de mange maerkelige piller hun skulle tage (5-6 forskellige slags). Christina blev heldigvis rask igen, og vi kunne starte vores Gap tur som planlagt.
Turen startede i Kathmandu og saa videre til Pokhara, hvilket var to destinationer vi foelte vi havde set rigeligt til. Derefter gik turen videre til Chitwan National Park, hvor vi havde to overnatninger paa et hyggeligt resort. Her var vi ude at ride paa elefanter tidligt om morgenen, for at lede efter naesehorn - med succes.
Om eftermiddagen var vi paa 5 timers jeep safari, hvor vi oplevede meget forskellig og imponerende natur, saa mange flere naesehorn, krokodiller, slanger, forskellige slags fugle og oven i koebet en leopard, hvilket vores guide sagde vi var heldige med, da det ikke sker saa tit. Desvaerre saa vi ikke den ellers meget omtalte tiger.
Fra Chitwan tog vi videre til Lumbini, stedet hvor Buddha blev foedt. Her havde vi kun en enkelt overnatning, og saa omraadet hvor han blev foedt, hvor der nu bl.a. ligger et tempel.
Og saa blev det Indiens tur! Vi koerte 10 timer i en bumlebus paa de meget daarlige veje, inden vi kom til Varanasi. Det var noget af en oplevelse, og et halvskidt foerstehaandsindtryk vi fik af Indien i kaotiske Varanasi. Trafikken var ubeskrivelig, folk var naergaaende og uden haemninger og her var utrolig mange tiggere, de fleste med fysiske handicap. I Varanasi saa vi den hellige flod, Ganges, baade til solopgang og solnedgang. Om morgenen var der mange der badede, vaskede toej, bad og mediterede. Om aftenen saa vi hvad de goer med deres doede, hvilket maa siges at vaere noget af et kulturchok! Vi sejlede forbi deres "krematorium" (en plads hvor de braender de doede paa store baal, lige ud til vandet), hvor der paa den tid vi var der blev braendt 8 lig af. Asken kommer i floden, hvor de mener man bliver forenet med elementerne. Da solen var gaaet ned startede en ceremoni, som var en hyldest til gudinden Ganges. Der var rigtig mange mennesker, baade paa floden i baade og paa bredden, og det var en meget speciel oplevelse.
Aftenen efter tog vi et sleeper train mod Orcha, en lille fredelig og hyggelig by, altsaa en stor kontrast til Varanasi og allerede her fik vi et bedre indtryk af Indien. Vi boede igen paa et fint resort, denne gang i "telte", de havde dog ikke meget med telte at goere, da de baade havde toilet, bad, aircondition, fjernsyn og koeleskab. Her spenderede vi en dag ved poolen, inden vi om aftenen saa solnedgangen over floden og drak et par oel med de andre.
Dagen efter saa vi et gammelt slot, hvilket pga. af aftenen foer, ikke gjorde noget stoerre indtryk paa os.
Saa gik turen med tog til Agra, hvor vi naturligvis skulle opleve Taj Mahal. Det var en stor oplevelse, og det var meget smukt. Dog var vi lidt sure over at det IGEN skulle vaere til solopgang (det gode ved det var dog at der ikke var ret mange mennesker). Om eftermiddagen saa vi Red Fort, som var der kongerne boede, inklusiv ham der byggede Taj Mahal.
Naestsidste stop var Jaipur, ogsaa kaldet "the pink city" (dog ikke saa pink laengere, naermere falmet orange). Her brugte vi en hel dag paa slotte og forte, hvilket liiige var i overkanten. Hvis i vil hoere mere om det emne, maa i sporge nogen andre - primaert fordi vi ikke fattede en brik af de lokale guiders engelsk. Om eftermiddagen var vi paa et meget lokalt marked, hvor de solgte alt fra krydderier og mad til toej og smykker. Her oplevede vi ogsaa hvordan de fejrer bryllupper i Indien, hvilket er meget farverigt og festligt. Det foregaar bl.a. i gaderne, hvor gommen og bruden har hvert sit optog, hvor de sidder paa en udsmykket hest og deres venner og familie danser rundt om dem i farverigt toej.
Saa kom vi til turens endestation, Delhi. Her tog vi en rundtur i byen, inden vi om aftenen havde afslutningsmiddag med vores gruppe, efterfulgt af fest.
Vi bor nu paa et hotel i Delhi sammen med to andre danske piger, Malene og Cecilie, som vi moedte paa turen. Vi bruger nu de naeste 3 dage paa at opleve byen, inden vi paa torsdag tager toget mod Mumbai for at flyve til Goa.
I dag har vi vaeret hos en organisation der hedder Hope Project. Her hoerte vi om hvordan de bl.a. hjaelper de daarligst stillede med at faa en uddannelse og et arbejde. Det var rigtig spaendende at hoere om, og det loed til at de gjorde en stor forskel. Derefter var vi paa rundtur i omraadet, hvor en stor del af Delhis muslimske mindretal er bosat. Det var et meget spaendende og anderledes omraade, hvor der var fattigt men meget hyggeligt. Det gjorde det meget kaotisk at der i dag var mandagsmarked, hvor der kommer virkelig mange mennesker fra alle dele af Delhi.
Som sagt gaar turen snart til Goa, det glaeder vi os meget til at opleve og fortaelle om.
- comments


