Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu en dag med ø-rundtur på Koh Samui. Morgenmad kl. 7.00 og afgang kl. 7.30. I dag havde vi vores første stop ved nogle klippesten, som blev kaldt grandmother and grandfather. Efterfølgende blev vi kørt ud til et sted, hvor vi så en abe plukke kokusnødder. Vi fik fortalt at en af grundene til at de havde snor i aberne mens de var oppe i træerne, var for at aberne ikke skulle falde i søvn deroppe. Bagefter fik vi lov til at holde en lille abeunge på armen. Dernæst gjorde vi et hurtigt stop ved nogle gummitræer. Derefter holdt vi ind ved "Samui Tropical Garden", hvor der var utrolig flotte vandfald. Derudover tog vi os en dukkert i vandet, for at blive afkølet. Efter vores dukkert skulle vi se, hvordan man lavede karry. Bagefter skulle vi smage det i en risret - det var meget stærkt! Derefter så vi endnu en gang en abe plukke kokusnødder, men denne gang viste de, hvordan man lavede kokusmælk. Derudover fik vi lov til at smage et stykke kokus.
Da vi kom hjem, var det tid til en lækker frokost på Smile House. Bagefter gik Louise og jeg ned til vaskekonen for at hente vores nyvaskede tøj. Det var rent, duftede, strøget og lagt sammen. Idet jeg blev en smule solbrændt i går, måtte jeg hellere holde mig væk fra poolen og kravle ind i skyggen. Jeg fik lagt endnu flere billeder ind på bloggen. Om aftenen tog vi på marked lige indtil det begyndte at regne og så gik vi hjem i seng.
- comments