Nå, nu er det vidst på tide bloggen bliver opdateret igen..

Siden sidst er der sket en del ting..

Onsdag: Skulle vi til møde med alle de andre studerende og Rise Above Foundation som jo er dem der har hjulpet med praktikpladser og bolig. Det var lidt svært at finde hen til det sted vi skulle være og der var ingen taxaer eller lokal der vidst hvor det var heller.. til sidst stod vi en flok dansker på 8 personer og så meget forvirret ud og prøver at finde ud af hvordan vi skal derhen.. Pludselig er der en af pigerne der skriver, jeg kigger og tror så det er fordi hendes bluse er kommet til at hænge fast i den scooter der lige er kørt forbi os men det er noget mere alvorligt.. Hun havde en taske hængene om halsen som, han ville stjæle, så da han er kørt forbi hende griber han fat i tasken og hun ryger med efter scooteren et par meter hen af vejen indtil remmen springer, hun slipper heldig vis med to hudafskrabninger og ondt i nakken. Vi står alle og er fuldstændig i chok, men ikke nok med vi er det, kan vi se at det er de lokale også ! Så er den gal, vi har fået af vide vi skal bare kigge på deres reaktion. Så det var en skræmmende oplevelse.. Vi
kommer til mødet hvor vi skal høre noget om hvordan man skal opføre sig og hvordan og hvorledes vi skal handle i praktikken.. Hvordan vi skal være over for filippinerne og læse dem. Hvor vores "vært" siger at sådan nogle ting, som vi lige har været ude for sker IKKE i Cebu! Nå, men det gør de jo altså så !

Torsdag: Er vi ude og besøg vores praktiksteder for første gang.. Det var faktisk finere forhold end jeg havde regnet med. Men stadig ikke et dansk niveau. Besøget gav ikke det store billede af hvad det er vi skal lave der, Så det bliver godt nok at komme i gang..
Torsdag var også den dag vi startede på vores dykkercertifikat, vi startede ud med 4 timeres teori !!

Fredag: Stod på dykning hele dagen på et lækkert ressort.. Vi fik alt det TUNGE udstyr på og kom så i poolen hvor vi skulle lave en masse øvelser. Syntes faktisk det gik ret okay.. også med vejrtrækningen som jeg var bekymret for og som de altid siger der til er svært for nogen at finde ud af man kan trække vejret under vandet. Men syntes det blev svært at få alt den luft jeg syntes jeg skulle bruge. Jeg synes ikke jeg nåede at blive fortrolig med den der maske og det at være under vandet før, vi skulle ud i det rigtige vand.. Så jeg var sgu lige trykket ved det.. Men så let slipper jeg jo heller ikke.. Jeg gik med ud i vandet og svømmede med ud hvor vi skulle dykke ned, og jeg havde en lille filippiner mand ved min side som lovede han nok skulle passe på mig.. Jeg kiggede ned i vandet.. NEJ ! Der skulle jeg i hvert fald ikke ned. Om jeg ikke bare måtte dykke rundt i overfladen? Nej, danske pige der er både der sejler ind i dig og det vil så også sige at hvis jeg vil op er det ikke sikkert jeg kan komme op fordi der er både over mit hoved. Jeg tog et par dybe indåndinger og kiggede ned i vandet et par gange for at tage tilløb til at dykke ned. Men kunne slet ikke få mig selv til det. Så sagde jeg ville ind igen, det der fik han mig ikke overtalt til..
Så ikke noget dykkercertifikat til mig.

Mandag: Starter vi så i praktik. Det var lidt som det altid er, man holder sig lidt i baggrunden den første dag og kigger på hvordan dagen forløber, stiller en masse spørgsmål og hjælper og leger hvor man kan. Meen det bliver nok lidt sværger end jeg havde regnet med, børnene taler ikke engelsk og forstår kun meget lidt, lærerne der er der taler rigtig dårligt engelsk, så det er ikke helt nemt at forstå hvad hun mener :/ Men mon ikke det bliver bedre..
Mandag var også dagen hvor der var jordskælv! Ja, den havde jeg ikke lige set komme. Pludselig siger min medstudere, "hvad er det" og jeg mærker da en mærkelig rystelse. Som at sidde i en bil der køre på en bumlet vej.
Vi kigger på hinanden "som i hvad gør vi nu" og inden vi ved af det er det holdt op. Vi er meget forvirret og endelig er der en der får spurgt, om det var et jordskælv? Det var det jo så. I vores institution er de meget afslappet omkring det, mens vi stadig er meget rystet. Vi får fri to timer senere, og der skal jeg bare hjem, så jeg kan nå a fortælle mine forældre at der har været jordskælv og jeg er okay inden medierne gør det. Jeg hopper i en taxa. Der snakker jeg frem og tilbage med taxamanden om hvad der er sket. Trafikken er mere hektisk end den plejer, han fortæller så at det er fordi alle studierne og ansatte i høje bygninger her blevet sendt hjem på grund af fare for skader på bygningerne. Mens vi sidder der kommer der tsunami varsel, så han sidder og beroliger mig hele vejen hjem, for at det ikke kan ramme der hvor jeg bor.
Senere mærkede vi et par efterskælv og det mærker vi stadig selv om det er tog dage siden.

Folk her nede har oplevet det meget forskelligt, nogen helt rolige og andre totalt i panik. Når de så siger vi skal gøre som lokalbefolkningen er det ikke nemt.. Men vi er da alle overlevet i god behold.

Så må det være godt for nu :9