Profile
Blog
Photos
Videos
Sabaidee ( Hej på laotisk)
Næste stop på sejlturen ned af mekong var Bad Lan Khamoune en lille landsby. Her lagde båden til ud i ingenting og vi stod af til de andre passageres store forundring, som skulle til Luang Prabang ( det var kun os med stray, der kunne stå af) Vi måtte først kæmpe os op af en lille bakke fyldt med mudder og derefter en trappe med rygsække og klipklapper og masser af regn før vi nåede landsbyen.
Her blev vi modtaget af flere nysgerrige børn og ført til et af de private huse. Det var her vi skulle sove, huset var et af de pæneste i byen og bygget af sten ( de andre var af træ eller flet) til trods fra det var huset meget tomt (se billede med uno). Toilettet var heller ikke noget at skrive hjem op, det var et stå toilet med ske som udskylning, de havde dog toiletpapir. Man skulle stå i bare tæer, fordi man i Laos skal tage skoene af før man går ind i et privat hjem. Det vil sige at vi også måtte vaske fødder med vand og kop efterfølgende. Vi fik en rundvisning i byen ( denne foregik på bare taget, fordi der var så mudret, at alt andet var umuligt) vi så templet, den lokale skole, bryggeriet for lao lao whisky (nærmere et skur) og selvfølgelig de private hjem udefra.
At bevæge sig rundt var dog ikke så nemt, som det lige lyder, landsbyen var meget mudret og kuperet, hvilket medførte at vi gled rundt til de stor morskab for de lokale. På turen rundt i byen så vi også, hvordan de forarbejdede sticky Rice (en speciel form for ris, lidt hårdere og klistrede sammen i klumper, de spises med fingerne) derudover så vi også de mange dyr, der rendte frit hund, der var både hunde, kyllinger, høns, ænder, gæs og katte. Rundturen sluttede af i huset, hvor der efterhånden havde samlet sig mange af byens børn. Vi blev tilbudt ris pakket ind i palmeblade, som smagte ligesom risengrød af moderen i huset. Rigtig lækkert.
En af de lokale børn trak lidt efter et spil uno op af lommen hvorefter vi satte os på gulvet og spillede med mange af de lokale børn. Desuden havde vi et spil fire på stribe spil med, som mange af børnene var meget interessede i. Man må ikke give dem gaver så vi "glemte" spillet da vi forlod landsbyen. De ville nok få mere glæde af det end os. Da vi var færdige med at spille gik vi en tur ned til floden, med alle børnene efter os. Der blev leget en masse og alle børnene ville tage billeder med vores kamera, holde i hånden, have svingture osv.
Båden vi skulle videre med næste morgen lå allerede i landsbyen og vi blev budt indenfor af bådens besætning. Da vi kom ind var gulvet fyldt med massevis af lokale retter og vi blev budt på lidt forskelligt. Vi skulle dog op at spise i huset en halv time efter, så det var ikke meget vi fik smagt. Desuden er det tradition i Laos, at man skal drikke 2 shots Laolao-whisky når det er første gang man er i landet. Vi prøvede pænt at takke nej men sådan fungerer det desværre ikke. Vi måtte tage vores 2 glas og skylle ned med den lokale Bearlao.
Da vi kom tilbage til huset, var det spisetid. Der var fint dækket op til os 6 fra stray, og vi fik serveret noget af det bedste mad, vi har fået på rejsen. Det var RIGTIG meget mad, og der blev med det samme fyldt op, når skålene var tomme ( Stine var i den syvende himmel (; ) vi fik lidt af hvert af de lokale retter og frisk melon.
Efter var det tid til baci ceremoni ( en lokal buddhistisk ceremoni ) vi sad alle i en rundkreds omkring er bord med lyd og blomstredekoratios, os inderst da vi var aftenenens hovedpersoner. Ceremonien startede med at vi skulle bede og holde på bordet ( det var helligt ) og folk holdt derfor på vores skulderen, hvis de ikke kunne røre bordet. Herefter var det tid til hoveddelen af ceremonien. Her havde hver personer nogle hellige bånd (for os bare bomuldssnor se billede ) som de først strøg hen over hånden for at trække de dårlige ånder ud af kroppen, og derefter bandt de dem rundt om vores håndled, for at vi skulle få de gode ånder og ønske held og lykke på rejsen. Vi endte med ca 40 armbånd. Tilsidst skulle vi spise lidt mad fra en tallerken på bordet, vi tog lidt og sendte det videre til folkene bag os. Ceremonien sluttede af med endnu en bøn og så var det tid til sjov, spas og mere laolao.
Nu var det lokale band klar til at starte festlighederne. Der var øl, cola, rød sodavand og bolscher som vi som gæster skulle gå rundt og skænke til alle i lokalet. I Laos er der tradition for at når man køber en øl, vand mm. Skal den deles med alle i lokalet. Derfor nød de at der kom gæster som gad betale for festlighederne. Xylofon-manden fra bandet flyttede sin xylofon ind i midten af cirkelen og det var nu tid til "druk-spil alá Lao". Da musikken begyndte skulle man klappe i takt og stoppe med at klappe når musikken stoppede. Hvis man ikke nåede at stoppe sit klap fik man endnu et shot laolao. Sjovt nok var det kun os gæster som hele tiden klappede ud af takt.
Desuden inviterede de os til at spille et nummer for dem, og da Christina kun kunne spille mester Jakob på xylofon måtte de lægge øre til dette formidable nummer. Hendes "skønspil" kostede hende endnu et par Laolao shots. (Det var straffen for ikke at kunne spille mere end 1nummer) festlighederne varede 1 par timer og kvinderne og børnene begyndte at forlade huset og til sidst de resterende mænd.
Husmutter fortalte at pigerne skulle sove nedenunder og drengene ovenpå. Hun redte op til os på tyndemadrasser under et flot lyserødt myggenet hvor vi sov skønt indtil hanen begyndte at gale kl 3.30 næste morgen. På det tidspunkt stod familien op da de skulle ud og arbejde i rismarken.
Vi skulle med båden kl 7, så vi takkede pænt for det hele og bevægede os ned igennem mudderet endnu engang. Denne gang kom båden afsted til tiden da det kun var os der skulle med. Normalt går der gerne 2 timer med at ve te på folk, så det var rart endelig at kunne sejle til tiden. Båden bevægede sig nu mod Luang Prabang, hvor vi halvvejs gjorde et stop ved Pak ou grotterne. Ikke noget at skrive hjem om. En lille grotte med en masse små Buddhastatuer. Vi fik dog tændt ild til en lille dekoration vi havde fået i landsbyen (ingen ved hvorfor vi skulle gøre det- men det er åbenbart tradition at gøre det i grotten). Derefter gik vi tilbage til båden, som sejlede os det sidste stykke til Luang Prabang.
Vi ankom tidligt, hvor vi tjekkede ind på guetshouse arrangeret af stray. Vi brugte dagen på et meget tiltrængt bad og på at udforske byen, og undersøge priser på elefant-turer. Efter mange besøg på diverse bureauer, fandt vi et sted til en god pris phone travel, og vi fik pruttet prisen yderligere ned ( 38 $ pr mand) dag 2 stod derfor på elefantridning. Vi blev samlet op på guesthouse om morgenen og kørt til Elephant village. Transport via bus og båd. Vi startede med en tur ind i skoven på elefant og fik prøvet både at sidde i stolen på ryggen og på nakken af elefanten. Vi var ikke så gode til at styre elefanten, så da føreren hoppede af, og vi overtog nakken, gik den direkte ind i træerne, og vi fik en masse grene i hovedet og på tøjet. Stine ellers fine hvide trøje blev rød af bærerne på grenene (dumme elefant). Efter rideturen var elefanten sulten, så vi købte 10 bananer som vi fodrede den med. Så blev det tid til turens højdepunkt badning med elefanterne. Vi skiftede til bikini og indtog igen pladsen på elefantens nakke. Elefanten gik ned i vandfaldet, og her begyndte de ellers at dykke og sprøjte med vand. Vores elefantførerer kastede mad til os vi kunne give til elefanterne og de fodrede dem også. Det førte til at elefanterne sloges om maden og der skulle derfor holdes godt fast for ikke at falde af. Det var en kanon oplevelse!!
I dag sov vi længe for en gangs skyld. Bagefter gik vi ned for at finde en tuktuk som kunne køre os til Kuang Si vandfaldet. Der er tuktuks over alt, så vi fik pruttet en masse om prisen og endte med at finde en 70.000 kip billigere end den første pris vi blev tilbudt. Vi betalte 130.000 kip (ca 100 kr) for at køre sammenlagt 60 km + at chaufføren ventede 2 timer på os imens vi badede i og så vandfaldet. På vejen til vandfaldet gik vi af en lille sti hvor vi passerede et reservat for bjørne, hvor der sørges for bedre vilkår for bjørnene. vi nåede vandfaldet som var enormt og virkelig flot. Vi fik set det hele og hoppede bagefter i vandet, som var lidt koldt, men dejligt afkølende da det er meget varmt i dag. Der var rigtig meget strøm så det var en udfordring at svømme i, men sjovt. Vi tog tuktukken hjem efter 2 timer, hvor vi bagefter spiste en lækker frokost på en lokal restaurant (20 kr. Pr mand).
I morgen går turen til Royal palace, som er der hvor kongen engang har boet. Ellers skal vi bare nyde den sidste aften i Luang Prabang inden turen går til Vang Vieng tirsdag morgen (kl. 7!!!) med Straybussen.
- comments
Far John I er fantastiske til at skrive og helt vidunderlige billeder fortsat god tur
Søde Sarah Møller Iiihhh piger det lyder skønt og hvor er det dejligt at læse om jeres fede oplevelser :))))) Lyder så spændende det hele!!