Inden vi naaede helt til Queenstown, var vi ogsaa lige et smut i Wanaka, som ogsaa bare var en helt vild smuk by. Landskabet ned ad vestkysten er kun blevet smukkere og smukkere, som vi har koert, men nu hvor vi er naaet helt til Queenstown og The Southern Alpes, peaker det vist ogsaa her. Her er saa fantastisk over det hele - hvis man kunne vaere i et serioes kaerlighedsforhold med en by, ville vi vaelge den her! Byen ligger i en kaempe dal med med en stor soe i midten og bjerge hele vejen rundt, og saa er her samtidig gode butikker, hyggelige cafeer og masser af liv. Det er virkelig et fedt sted. Og saa er her heller ingen uhyggelige stalkere, der fortaeller klamme ting om natten, og det er vel ogsaa altid et plus, ville jeg mene? Bortset fra det, er det nu altsaa nogle rimeligt specielle mennesker, man risikerer at ramle ind i - vi snakkede med en pige, der havde boet paa hostel med en tysk pige, der klippede i de andres ting, mens de sov. Ledninger til opladere var klippet samt alle bikinier og BH'er. Folk er skoere. Hende har jeg altsaa ikke nok opladere med til at moede..

Den foerste dag her, havde vi besluttet, at vi ville ud at vandre en lille tur paa en 4-5 timer, saa vi spurgte efter en rute, der passede i informationen, og begav os et lille stykke op ad et bjeg med gondol. Her troede vi egentlig, at vi bare skulle bevaege os "rundt om" bjerget, men efter en times stejl opadgaaen fandt vi ud af, at vi var paa vej op til toppen af bjerget. Der kunne man bare se. Paa trods af mangel paa varmt toej og mega blaesevejr, besluttede vi os nu altsaa for at gaa hele vejen. F***, det var haardt. Og nej, hvor vi pev. Men vi naaede da derop, og udsigten var virkelig al klynkeriet, aandedraetsbesvaeret og muslibarene vaerd. Overraskende nok, var der ogsaa virkelig fantastisk heroppe fra. Pga. kulden skyndte vi os ned igen, men naaede dog lige at se paa et kort, over den rute vi havde gaaet, og blev lidt mindre pinlige over vores piveri, da vi saa, at den kraevede "very high fitness level". Det levede vi saa hoejt paa i et par dage, men da vi paa 5. dagen efter turen stadig ikke kunne gaa, er vi blevet lidt i tvivl om, hvor high vores fitness level egentlig er? De sidste par dage brugte vi derfor bare paa at nyde byen og solen og landskabet osv, osv, osv.

Saa gik turen nordpaa til Christchurch og Kaikoura igen. Vi skulle krydse her endnu engang for at kunne komme paa faergen til nordoeen, men vi havde absolut heller ikke noget imod at komme til Christchuch igen. Stadig hyggelig. Stadig en yndlings. I Kaikoura var Frederikke ude at se paa hvaler - hun havde en rigtig god tur, hvor hun bl.a. saa en "spermwale" (vi kan ikke huske, hvad det er paa dansk?), saeler og delfiner. Jeg gemmer lidt mine penge til at skydive, saa endnu engang maatte vi undvaere hinanden.

Vi foeler os efterhaanden rimeligt hjemme paa alle de hostels, vi naar at bo paa, og har efterhaanden ogsaa faaet os en helt lille fast daglig rutine i vores ellers lidt hektiske hverdag: Jeg staar op en halv time foer Frede, og synes altid, at jeg har alt for meget at skulle naa inden morgenmad. Naar Frederikke saa staar op, synes hun aldrig rigtig at skulle noget saerligt vigtigt, og kan vaere klar paa 3 minutter. Af en eller anden grund, er det dog altid de samme ting, vi skal naa. Saa laver vi morgenmad (musligroed), eller det vil sige, Frederikke laver morgenmad. Jeg har degrederet mig selv fra at vaere groedlaver efter, at jeg lavede vores kartoffelmos til suppe, saa jeg holder mig nu derfor til at lave salater (men der bliver altsaa ogsaa gode!) Herefter finder vi paa et eller andet at lave; det er aldrig saerlig planlagt, men ender som regel med at vaere ret underholdende og alt for haardt, af en eller anden grund. Saa koeber vi ind og spiser aftensmad. Sandsynligheden taler for pulver-kartoffelmos og en daaseret (7 gange paa 13 dage). Og saa vasker vi op, eller det vil sige, Frederikke vasker op, for i foelge hende, er jeg "alt for daarlig til at vaske op - det skal jo vaere rent!" Saa siger vi det. Det var saadan ca. den dag :)

Nu er vi saa naaet til NZs hovedstad, Wellington, hvor vi skal vaere i et par dage, foer turen gaar mod de 3 sidste stop: Taupo, Rotorua og Auckland.

Kaerlig Hilsen Frederikke og Christina