Med lidt "held" fik vi sprunget os selv 12 pladser op af ventelisten ud af Nelson, og naaede faktisk med bussen mod Westport som planlagt. Eftersom de fleste i bussen skulle samme vej paa de samme dage, besluttede vores chauffoer, at vi skulle naa at speed-date samtlige 53, inden vi naaede frem. Bortset fra, at det var ret svaert at faa halvdelen af bussen til at flytte saede samtidig (mens bussen slingrede!), var det faktisk rigtig sjovt at moede de andre paa en lidt anderledes maade. Dog med undtagelse af een. Hong Kong Girl AKA "Frank the Tank" (navnet opstod, da hun udfoldede sine TALENTER inden for oel-drikning, og viste, at hun kunne baelle en fadoel paa halvt saa meget tid som samtlige drenge/fyre/maend paa bussen - efter 10 vaeddemaal, deromkring, var hun stadig den mest aedru!) Anyway, mit minuts speed-date med hende endte med at blive et langt, ubehageligt minut. Jeg dummede mig, ved at fortaelle hende, at jeg kun havde mellemlandet i Hong Kong, og derfor aldrig rigtig vaeret der, noget jeg egentlig ikke inden betragtede som en doedssynd. Men hun tog det aabenbart personligt, og blev meget sur og halv-aggressiv. Det endte med, at jeg maatte love hende at tage til Hong Kong en dag, for at slippe for flere ubehageligheder. Et meget langt minut senere, og saa skulle jeg ogsaa til Kina!

Om eftermiddagen gad jeg ikke lege med Frederikke mere, og hun gad ikke lege med mig. Saa jeg bestilte en jetboat-tur - det gik sindsygt hurtigt og var helt vildt sjovt. Naar man ikke havde travlt med at blive vendt rundt i luften, og ellers krampagtigt holde fast i haandtaget, fik man faktisk ogsaa en rigtig flot tur ud af det. Frede hoppede en tur paa hest ned langs en lang flod, og konstaterede, at hun godt kan huske, hvordan man ridder, og at hun nu skal have sig et nyt saet inderlaar, men hun havde ogsaa en rigtig god tur :)

Saa gik turen videre til Lake Mahinapua, hvor der egentlig ikke var noget saerligt at se, men hvor vi skulle til "Tight and Bright"-temafest i en lade paa en oede vej med dem fra bussen. Konceptet var lidt, at man skulle troppe op i noget stramt og farverigt, saa det var ret sjovt at se, og lidt absurd. Og saa skulle vi videre igen. Vi er ved at vaere ret traette af at koere i bus, da vi naeremest koerer ca. 5 timer om dagen, saa vi er lykkelige de steder, hvor vi skal vaere i mere end een nat. Det skulle vi heldigvis i Franz Joseph, hvor vi bl.a. havde bestilt en gletsjer-tur. Gletsjeren laa inde mellem to store regnskove og med vandfald paa begge sider, saa det saa virkelig helt vildt ud! Vi kom ned i nogle smalle kloefter og op paa nogle flotte skraaninger, og havde en virkelig fantastisk tur med den flotteste udsigt!

Dagen inden var der gaaet dovendyr i Frederikke, som naegtede at gaa med HELE VEJEN (100 m.) ned til reseptionen for at finde en vandretur, saa det maatte jeg selv goere. Men da jeg er ualmindeligt daarlig til at tage imod beskeder i oejeblikket, overhoerte jeg maaske lidt, at damen sagde "moerk, lang grotte-tur" og ikke "stille og rolig tunnel-tur", som jeg fik overbevist mig selv om, at det var, saa vi endte i en kulsort, lang, smal tunnel med iskoldt vand i bunden. Efter lidt overtalelse, fik jeg lokket Frede med hele vejen igennem den, og det endte faktisk med at vaere rigtig sjovt, men lidt surrealistisk. Vi fik ogsaa set de sejeste orme, "Glow Worms", hedder de. Det er saadan nogle smaa dyr, der lyser blaat, naar det er helt moerkt, saa det lignede en kaempe stjernehimmel!

Hostel-livet har indtil videre vaeret rigtig godt. Vi har moedt rigtig mange danskere, der skal samme vej som os, saa det er rigtig hyggeligt. Saa egentlig har vi ikke vaeret ude for noget negativt, lige indtil for et par dage siden, altsaa... Vi var kommet paa vaerelse med en anden voksen (altsaa "voksen-voksen") dansker, der umiddelbart bare virkede lidt saert og speciel. Havde det saa bare vaeret ved det. Men om natten, begyndte han saa i VAAGEN tilstand at snakke hoejt med sig selv og stille spoergsmaal ud til os andre. Det var de mest creepy og decideret uhyggelige ting han fik sagt, mens han samtidig omtalte sig selv i flertal. Det var virkelig ikke sjovt. Vi turde ikke roere paa os helt indtil kl. 3:30, hvor han endelig faldt i soevn, og vi kunne fjerne dynen fra hovedet og lukke oejnene. Ja, det lyder aandsvagt, men det var simpelthen saa klamt. Dagen efter praktiserede han noget saerdeles vellykket stalking af os, og soerme, om galskaben ikke ogsaa fortsatte denne nat. Det endte med at Frederikke og jeg maatte dele min seng..

Saa det var da bestemt ogsaa en oplevelse, vi vil kunne huske, men ej, hvor var det pludselig rart at kunne saette sig ind i bussen igen ;)

Haaber I har det godt?!

Kaerlig Hilsen kyllingerne Frederikke og Christina