Profile
Blog
Photos
Videos
Australien er et kaempestort land med endnu stoerre oplevelser. Derfor er det efterhaanden ogsaa laenge siden, at et nyt blogindlaeg har vaeret en realitet, saa her kommer smoeren:
Sydney er en helt fantastisk by, og vi noed hver eneste dag i det pulserende centrum. Der er masser at opleve, og vi gik masser af ture og opdagede gang paa gang nye spaendende ting at give os til.
Vi gik blandt andet over Sydney Harbour Bridge og noed udsigten ud over havnen, operahuset og Sydney Skyline.
Vi besoegte ogsaa Coogee og Bondi Beach og gik ture langs havnen og i parkerne. Sydney er en helt igennem smuk by.
Noget saa simpelt som en tur i biografen blev ogsaa pimpet op i Sydney, da vi lige netop havde valgt at tage i biografen paa dagen for premieren paa Elysium med Matt Damon. Da vores film var faerdig og vi var ved at forlade biografen, var der lagt roed loeber ud, og en overflod af fotografer, journalister og tv var tilstede. Vi tog chancen og haabede paa det bedste. Et par timer senere kom Matt Damon saa svansende op af loeberen, og vi kunne naesten ikke tro vores egne oejne.
Vi bookede ogsaa vores laenge ventede skydive i Sydney, og 2 dage (og 2 soevnloese naetter for Christinas vedkommende) senere sprang vi ud fra et fly ud over stranden. Det er en af de bedste ting der sket paa denne rejse!
Fra Sydney floej vi til Alice Springs, som ligger midt i outback'en, som man kalder det oedemandsland der ligger i midten af Australien.
Her foelte vi virkelig, at vi var kommet ud til cowboyland, da mange af de lokale snakker med kraftig accent, og vores foerste aftensmaaltid blev spist paa en retro western saloon.
Fra Alice Springs havde vi booket en tre dages tur til Kings Canyon, Ayers Rock og Kata Tjuta.
Jorden er roed i outback'en, da den indeholder meget jern, og derfor kaldes det ogsaa "The Red Centre". Landskabet var raat og oede og det stod i smuk kontrast til en klar blaa himmel.
Vores tur var en kaempe oplevelse. Det var overvaeldende at vaere alle tre steder, og lokalbefolkningen "The Aboriginees" har rigtig meget kultur tilknyttet stederne, som vi ogsaa fik et stort indblik i. Guiderne var rigtig gode til at fortaelle om alt fra hellige steder til afstraffelsesmetoder.
Hver dag samlede vi brande til det baal vi lavede om aftenen, og efter aftensmad kravlede vi i hver vores swag rundt om baalet. En swag er en teltagtig sovepose.
Nattehimlen vi faldte i soevn under derude vil vi nok aldrig se magen til igen. Der var ingen lys fra omkringliggende byer til at forstyrre, saa stjernehimlen var klar og maanen skarp.
Efter turen til "The Red Centre" floej vi tilbage til Sydney og paabegyndte roadtrip nr. 2. Vi noed at vaere bag rattet igen og bare droene derudaf (hvilket vi ogsaa har faaet en boede for), og dreje fra naar noget loed interessant.
Vi koerte bl.a. ind til Australia Zoo, som i tidernes morgen startede som et Steve Irwin-projekt. Rigtig mange af dyrene er blevet reddet af Steve Irwin fordi de enten var i fare eller udgjorde fare, og derfor var taet paa at miste livet. Specielt krokodillerne i parken, som Steve Irwin havde en stor kaerlighed for, har historie bag sig.
Et stort krokodilleshow bliver ogsaa afholdt hver dag, hvor dyrepasserne fodrer de store baester, mens de selv er tilstede i buret som udgoer scenen. Det var fantastisk at se hvordan de begik sig sammen med en 4-5 meter lang krokodille, som sommetider saa ud som om den hellere ville have det stoerre maaltid som kastede kyllingen.
Australia Zoo er et storslaaet sted og dyrene behandles med omsorg. Der er endda et dyrehospital tilknyttet, som behandler baade dyrene fra parken og dyr udefra.
Vi brugte ogsaa nogle dage paa en strand naer Byron Bay. Byron Bay var for overbefolket til os, og man skal betale for parkering, saa vi fandt vores egen smukke strand, hvor vi kunne holde badeferie.
Om natten camperede vi paa rastepladser langs motorvejen og sommetider i byer.
Man er nogle gange noed til at koere langt efter en rasteplads i Queensland. Vi blev fortalt, at regeringen har begraenset informationen om rastepladserne og mange steder gjort det ulovligt at overnatte, da der efterhaanden var campervans overalt.
En aften blev vi noed til at tage chancen og campere paa en parkeringsplads ved en flod i en by, hvor det var forbudt at overnatte, da vi begge var alt for traette til at koere videre. Da vi havde trukket gardinerne for og lagt os under dynen, saa vi blaa lys udenfor. Selvfoelgelig var vi uheldige at politiet gik rundt og tjekkede bilerne paa parkeringspladsen. Vi sad og kiggede anspaendt ud paa dem, mens de gik rundt og lyste ind af vinduerne. Heldigvis endte det med at de koerte uden at vi fik problemer, og naeste morgen vaagnede vi op til en idyllisk udsigt over floden med masser af hvide baade.
Vi var rigtig godt hjulpet til at finde rastepladser af en bog vi havde taget med fra biludlejningsfirmaets kontor, og derfor lykkedes det os ogsaa at finde nogle rigtig gode steder med smuk udsigt og gode faciliteter som bad og vand til opvask, hvor det var tilladt at overnatte.
En aften opdagede vi at der kravlede "possoms" rundt i traeerne omkring os, da vi kunne se smaa skinnende oejne i moerket, og en morgen traadte vi ud af bilen blot for at opdage, at en hel kaenguruflok gik rundt og spiste af det dugfriske graes.
Menuen stod for det meste paa billige retter som bolognese eller chili con carne fra det lille mobile koekken, men indimellem forkaelede vi os selv med en floedepande ala Zimmer.
Savnet efter dansk mad voksede sig hurtigt stort og frikadeller er blevet lavet adskillige gange.
Efterhaanden som vi kom nordpaa i staten Queensland blev det varmere og efterhaanden ulideligt varmt. Det betoed at det var umuligt at sove og at maden blev raadden.
Krokodille-skilte begyndte ogsaa at dukke op, og det lykkedes Brian at spotte en 2-3 meter lang krokodille paa bredden af en flod.
Hjemmefra havde vi besluttet at finde job i hoesten. Vi ville gerne proeve at arbejde med landbrug, da det er saa stor en del af Australien.
Efter en del research paa nettet og i boeger fandt vi frem til nogle faa byer hvor vi ville proeve at soege job. Vores optimisme om at finde noget blev dog hurtigt slaaet ned da vi overalt fik at vide, at det var det forkerte tidspunkt at soege job paa, og at der var lange ventelister paa de workinghostels hvor vi spurgte efter job.
Vi holdte dog hovedet nogenlunde koldt og koerte videre til andre byer og endte i Tully hvor vi blev moedt af en smule opmuntring. Vi fik hurtigt fornemmelsen af at det var her vi skulle booke os ind paa et workinghostel.
Vi bookede os ind paa Hotel Tully, da der ikke var plads paa Banana Barracks hvor vi havde faaet at vide var bedst at bo, faktisk det eneste sted at bo, hvis man soegte efter job. Det fungerer nemlig saadan, at man booker sig ind paa et workinghostel og saa finder de et arbejde til sig.
Vi havde nogle traelse uger paa Hotel Tully, da ingenting fungerede og ventelisten paa jobs blev laengere og laengere.
Vi blev derfor ved med at spoerge om der var plads paa Banana Barracks, og efter et par uger tilsmilede lykken os. Vi bor nu i en bungalow med soede roommates og har begge arbejde paa den samme farm.
Brian paa fabrikken og Christina i marken.
Farmen har baade sukkerroersmarker, bananmarker og kvaeg. Vi arbejder begge med bananer.
Det er rigtig store forhold da der bruges helikopter til at sproejte markerne med og farmen beskaeftiger flere fabrikker.
Rotter, slanger og edderkopper er en del af vores hverdag og da der bliver ulideligt varmt (sidste mandag var der 39 grader i solen og 30 grader i skyggen) sveder vi som aldrig foer. Det man skal vaere mest bange for er heller ikke dyrene, det er dehydrering.
Det er ikke nogen svir at arbejde paa bananfarm. Det er haardt arbejde og weekenderne gaar med at lade op igen, og pleje vores oemme kroppe. Vi goer de samme bevaegelser hver dag, saa vi har hver vores kropsdele som foeles helt forstuvede naar arbejdsugen er omme.
Derudover skal man holde tungen lige i munden for at goere sit bedste, og klappe gaellerne i og goere som der bliver sagt. Som backpacker er man nemlig kun endnu en i raekken og man bliver ikke regnet for meget. Folk, inklusiv os selv, bliver ogsaa fortalt paa daglig basis, at hvis ikke man goer saadan og saadan bliver man bare fyret. Det er en maerkelig mentalitet, men vi tager det ikke saa tungt for det er det samme for alle, og om 8 uger er vi faerdige.
Vi nyder begge det eksotiske ved at arbejde paa farmen- dyrene, naturen og det gode vejr, selvom det midt paa dagen er ulideligt.
Ude blandt de mange bananmarker er der ogsaa en stor soe, hvor en stor krokodille ofte ligger og soler sig paa bredden. Vi holder udkig efter den naar vi kan, og de lokale fortaeller historier om de kaeledyr den har guffet i sig i tidens loeb.
Alt i alt gaar det altsaa godt i Tully, og vi nyder de oplevelser vi faar igennem arbejdet, og glaeder os til at rejse videre til jul. Resten af rejsen er nemlig bestilt. Turen gaar til Mexico naeste gang, derefter Cuba og Canada. Det hele rundes af i marts med en charterferie sydpaa sammen med de gamle fra baade Sindal og Lendum.
Savnet efter Danmark og alt hvad vores lille yndlingsland indeholder, er der hele tiden, saa vi glaeder os til at se familie og venner igen i det nye aar.
- comments
Sigrid Havsager Din fortælleevne er uovertruffen ,det er som om at være der selv,som det dog glæder mit gamle hjerte at I får den oplevelse mens I er unge .Bliver lidt nervøs når jeg læser om slangerne og edderkopperne håber der er modgift mod det værste kryb. Nyd nu resten af turen selv om der er hårdt arbejde ind imellem...Ønsker jer forsat god rejse .Hilsen Bedste i Tolne
Henrik Højbank Hansen Spændende læsning, skønt at høre om alle jeres oplevelser, vi glæder os til vi mødes på Gran Canarria
Vibeke Fantastisk spændende Christina - en stor fornøjelse at læse. Knus
Helle og Mikael herligt at læse om jeres oplevelser, vi snakkes ved. Husk, pas på jer selv og hinanden.