Vi er nu kommet et godt stykke vej og det kan baade ses og maerkes. Huden er trefarvet, hovedet fyldt op af indtryk, kameraet brokker sig over en overflod af billeder og maven hungrer efter moerkt saftigt rugbroed.
Siden sidst har vi besoegt to lande, Mexico og Cuba, som begge har gjort et enormt indtryk paa hver deres maade og faaet en plads i minderegistret.

Tully blev en enorm oplevelse og samtidig en kedelig oplevelse. Det var ubeskriveligt specielt at vaere en del af bananindustrien og finde ud af hvordan alle dens dele fungerer. Der er rigtig rigtig RIGTIG mange mennesker med forskellige funktioner der paa den ene eller anden maade soerger for at faa den enkelte banan ud i butikken. Oplevelsen bliver kun stoerre og stoerre jo mere vi faar det paa afstand, for mens det staar paa, staar man jo bare op til en ny dag og gaar paa arbejde.
Det var haardt og det var varmt og det var vaadt, og efter en hel del kedelige oplevelser med chefer og en fyring besluttede vi os for at lukke det kapitel, mens legen stadig var god.
Vi moedte nogle helt fantastiske mennesker og havde det fantastisk sjovt i weekenderne, og det savner vi.
Fra nu af vil vi dog skaenke de stakler en tanke, som har maattet knokle for de bananer der ryger i indkoebskurvene.

Efter Tully brugte vi nogle dage i skoenne Cairns, som ligger ved havet i det nordlige Queensland. Vi noed hver en dag i solskinnet og gjorde alt det, som Tully ikke gjorde muligt. Vi handlede i et velassorteret supermarked (store sager), vi gik i biografen 2 gange og var paa restaurant. Det var en befrielse at vaere i en stor by igen!
Derudover besoegte vi Great Barrier Reef og krydsede dermed endnu et highlight af paa to-do listen.
Juleaften blev noget af en fiasko set paa mad-siden. Overfloden af steg og saavs var ikke tilstedevaerende og maverne kneb af sult. Vi skulle jo i anledningen af hoejtiden skype og inden vi fik set os om var det hen af lukketid for restauranterne. Saa hungrende sultne som vi var, blev en tallerken mad skovlet ind og da der ikke var tid til mere, fandt vi os selv foran en lukket McDonalds med ingen chance for at faa den oenskede McFlurry.
Naeste dags morgenmad blev chokoladejulemaend og pebernoedder sendt hjemmefra inden flyet afgik mod taco'ens land.
Turen dertil gik gennem USA hvor vi fik lov at opleve en af de amerikanere, som virkelig staar paa sine rettigheder. Han ville ihvertfald ikke opgive nogle af de kraevede oplysninger til immigration og dum som han var, raabte og skreg han hvilket resulterede i haevede politistave. Derudover blev en mand foert vaek i haandjern, saa jo jo - vi kom til staterne!

Vores foerste moede med Mexico blev fyldt med adrenalin. Vi ankom midt om natten og sprang ind i en taxa, som boed os ordentligt velkommen til den mexikanske trafik. I Mexico City betyder roedt lys nemlig ikke stop og groent lys ikke koer. Vi fyrede overfor samtlige roede lys og vores chauffoer tog det for gode varer, at der ikke ville komme nogen fra hverken hoejre eller venstre. Vi moedte politiet op til flere gange (faktisk saa vi flere sirener den nat, end man goer i Frederikshavn paa et helt aar) og de lod os bare krydse endnu en roed lysregulering, saa vi sad med hjertet i halsen da vi endelig naaede frem til vores hostel.
Vi boede lige midt i hjertet af Mexico City beliggende ved Zocalo, en kaempe plads ved praesidentbygningen med et kaempe mexikansk flag midt paa pladsen, der var stor nok til opsaetning af kaelkebakke og skoejtebane - det var jo jul.
Hver aften var der fuld gang i den med hoejt musik, lysshow eller events. En aften var der fx kaempe kagebord tilgaengelig for alle byens indbyggere og alt der foregik paa Zocalo var gratis.
I Mexico slaar man pinata'er ned i anledning af julen saa det skulle vi jo prøve og vi blev den erfaring rigere, at man ikke skal undervurdere papmache og frynser!
Mexico City er vanvittigt befolket. Der bor mellem 5-7 gange flere mennesker i byen end i DK. Det kommer helt an paa hvem man spoerger og hvor meget af byen man tager med.
Byen bugner af kulturelle oplevelser og goeglere. Paa den stoerste hovedgade var det altid umuligt at komme frem og der var altid masser af liv. Her fandt man alt fra Minions (Despicable Me), Batman, Disney figurer, dansere, musikere og klovne og man ville sagtens kunne faa timer til at gaa med at nyde de mange shows med et par moenter paa lommen.
Derudover var der boder som solgte alt muligt ragelse og boder med churros, frugt med chili, chips med chili og slik med chili. Det er ikke helt skaevt naar man gaar og tror, at de spiser meget chili i Mexico. Du kan faa alt det toerrede chili, friske chili, chili pulver, syltet chili og chili sauce dit hjerte begaerer.
Mexico er et land hvor den nationale stolthed er tydelig hvorend man gaar - isaer i Mexico City. Det mexikanske flag ses overalt og der er monumenter og hele bygninger dedikeret til revolutioner og andre begivenheder og mennesker, som har gjort Mexico til det det er idag.
I Mexico City noed vi byens parker og kulturelle attraktioner. Vi besoegte blandt andet Teotihuacan, som er et kaempe omraade med pyramider, som Aztecerne dedikerede til deres guder. Paa turen svingede vi ogsaa forbi en workshop, som lavede de smukkeste ting i granit. Her blev vi ogsaa klogere paa Agave-plantens mange anvendelsesmuligheder og fik tequila i stride stroemme - Mexicos champagne.
Vi besoegte ogsaa verdens 3. mest besoegte religioese sted (navnet ligger midt i rodet af oplevelser), som ligger lige efter Vertikanet og Mekka. Her fik vi at se hvad religion drejer sig om. Der var fyldt til randen med mennesker og flere kravlede indenfor på knae, som en maade hvorpaa de kunne vise, at de virkelig behoevede hjaelp fra Gud. Selvom religion ikke er det mest fascinerende for os, gjorde det alligevel stort indtryk.
Vi sejlede ogsaa en tur paa Xochimilco (Mexico Citys svar paa Venedig) hvor vi hoerte aegte mexikansk mariachi-musik, og besoegte Frida Kahlo's hjem. Frida Kahlo er en meget beroemt mexikansk maler, som havde et turbulent liv og var gift med den endnu mere beroemte maler Diego Rivera, som revolutionerede mexikansk kunst.
En aften tog vi ud til Arena Mexico til en aegte mexikansk aften med tequila, Corona og wrestling. Selvom wrestling er sat op fra start til slut, blev det saa meget federe af den gloedende stemning i publikum, lyset, musikken og alle kostumerne. Det var et stort rod sommetider, for der er absolut ingen system i antal wrestlere i ringen af gangen og hvor de kaemper henne.
Med alle de kulturelle input traengte vi til en pause og soegte en af dagene tilflugt paa Burger King. Ikke laenge efter blev det ogsaa til en kaempe oplevelse. En pengeautomat udenfor skulle fyldes og to mand staerk vogtede situationen med shotguns. Saa ved man, at man er i Mexico City! Overalt er politi og militaer nemlig tilstede med store vaaben og skudsikre veste. Vi fik at vide at det var det som gjorde byen sikker. I lille Danmark er det bare den omvendte verden. Er der meget politi er det bare med at komme vaek!
Nytaarsaften blev fejret i Mexico City og sikke en fest! Vi havde ingen planer men endte i den anden ende af byen, hvor de havde opstillet et kaempe show med nedtaelling. Her fik vi noget god mad og en flaske vin og saa gik det staerkt. Herefter endte vi nemlig i en 4-personers taxa, som vi splittede med 4 andre israelere og chauffoeren vidste overhovedet ikke hvor vi skulle hen. Saa efter en halv time hvor vi havde koert rundt og rundt, ankom vi endelig til en bar hvor der var internationale rytmer og Brian ikke lod glassene vaere tomme. Vi husker mange sjove glimt fra den aften og fik fortalt alle mulige ting fra fulde mexikanere.
Hen paa natten sprang vi i en taxa for saa at springe ud igen for fuld fart i et lyskryds, da Christina blev meget syg.
Hjem kom vi og nytaaret 2013/2014 var en sand fest!
Mexico skulle ogsaa bruges til ren afslapning under caribisk sol, og i Puerto Juarez en by taet paa Cancùn som ligger paa Yucatan halvoeen, dovnede vi saa meget som vi kunne komme afsted med.
En af dagene tog vi dog til Isla Mujeres, som er en laekker oe der ligger ud for kysten til Cancùn. Oeen har den mest fantastiske natur og udsigt hvorend man kigger hen, og saa er den lige til at overskue for en endagstur. 10km lang og 1-2 km bred fraesede vi den tynd i golfbil og stoppede bl.a. ved et havskildpaddereservat, hvor de saetter mange tusinde havskildpadder ud hvert aar. Vi stoppede ogsaa ved en oe der udelukkende er lavet af genbrugsmateriale af oeens beboere. Oeen flyder paa en bund af plasticflasker og huset paa toppen er lavet af forskelligt genbrugsmateriale. Alt hvad de bruger af stroem er fra solceller og alt vand er regnvand. Rimeligt imponerende!
Vi tog os ogsaa sammen til at besoege en forlystelsespark bygget op omkring drybvandsgrotter. Her brugte vi hele dagen paa at plaske rundt inde i grotterne og suse derudaf paa ziplines, hvor nogle var hoejt over jorden og andre endte under vandfald inde i grotterne.
EM i haandbold fik vi ogsaa set i Cancùn. Brians mor var saa soed at skype hver gang der var kamp. Saa vi saa naesten fjernsyn i snerige Sindal.
Da vi floej fra Mexico til Cuba havde vi et enkelt stop i Mexico City, hvilket var svineheldigt eftersom Christina mistede sin telefon i taxaen paa vej fra vores hostel til lufthavnen, da vi skulle flyve til Cancùn. Telefonen er nu igen i sikker behold og det er stadig en gaade, hvordan det kunne lade sig goere.

Cuba trak taeppet vaek under os saa snart vi landede. Her maerkede man tydeligt en tilbagelaenet atmosfaere. Tingene behoever ikke noedvendigvis at blive gjort paa en mere praktisk maade ej heller gaa staerkt. Vi tog os tit til hovedet og havde lyst til at spaede til med dansk logik.
Vi har ogsaa laert begrebet cubansk tid at kende. Sagde du klokken 9 blev det omkring 10 minutter og gerne 20 minutter senere, og bestilte man mad ventede man snildt tre kvarter. Men man kunne jo kun smile af deres hverdagsrytme.
De foerste dage boede vi paa et skimmelsvampinficeret hotel, hvorefter vi flyttede i et privat hus - et casa particular. Det viste sig hurtigt at vaere maaden at bo paa paa Cuba. Alle vi moedte var chokeret over hotellernes tilstand kontra de laekre billige private huse med god mad. Vi havde ikke vaeret saa maette i laaaang tid.
Bilerne var helt fantastiske. Vi foelte os revet tilbage til 60'erne med store fede slaeder og os i gaderne (saadan forestilte vi os ihvertfald det var).
Overalt lugtede der af cigarer og man skulle ikke gaa langt imellem stederne, hvor folk dansede til cubanske rytmer.
Man kunne ogsaa helt klart maerke at Cuba er et lukket land. Supermarkederne havde mindre udvalg end tankstationer i Danmark og det var naesten ikke muligt at handle andet end cubansk. Frugt og groent blev hovedsageligt ogsaa helt gammeldags solgt fra transportable boder.
Naar man kigger paa fx landbruget brugte de ikke maskiner men koeer til at ploeje med og et meget brugt transportmiddel var en vogn spaendt efter en hest.
I Havana var vi paa en guidet tur rundt i byen, som tog os under huden paa byens historie og den cubanske verden og tankegang.
Vi besoegte ogsaa en cigarbutik hvor man kunne koebe cigarritos, fine opbevaringsaesker og selvfoelgelig cigarer i rigelige maengder. I butikken havde de to stuer hvor du kunne ryge din cigar og faa dig en moerk rom.
Turen endte paa byens bedste Mojito-bar inden vi om aftenen tog paa Buena Vista Social Club og hoerte laekre cubanske rytmer igen og fik flere Mojitos.
Den sidste dag i Havana vandrede vi rundt i byen. Vi gik bl.a. paa Havana Club museum og chokoladecafe, hvor skeen nok selv kunne staa i koppen hvis chokoladen blev kold nok! De sidste lyse timer sad vi ved havet paa Malecon og saa boelgerne slaa mod klipperne.
Fra Havana gik turen med bus til Vinales. En lille by omringet af bjerge i det vestlige Cuba. Her var vi gennem vores guide i Havana sat i forbindelse med den soedeste pensionerede tandlaege Grasiela, som lejede sit skoenne hus ud. Vi fik masser af plads og laekker mad i 3 dage for en slik.
I Vinales tog vi paa tur og besoegte et stort beskyttet omraade hvor tobaksboender har deres afgroeder, som bestaar af groentsager men hovedsageligt tobak. Det var en fed oplevelse endnu engang at se hvordan tingene bliver lavet helt fra bunden. Paa turen besoegte vi ogsaa en underjordisk grotte som ikke var beregnet til turister. Vi betalte en bonde for at tage os derind og saa greb vi lommelygterne og gik dybt ind i moerket. Det var fantastisk at vaere midt i saadan et naturskabt vidunder.
Paa turen besoegte vi ogsaa et af boendernes huse, hvor vi fik rom og honning i en frisk kokosnoed og selvfoelgelig en friskrullet oekologisk cigar krydret med lokal opskrift af eukalyptus, citron, ananas, kanel og honning. Det var intet mindre end perfekt!
Den sidste dag i Vinales tog vi paa en baadtur i en grotte kaldet Cueva del Indio og bagefter gik vi op til det hoejeste udsigtspunkt udover billedskoenne Vinales.
Fra Vinales tog vi paa en 8 timers lang bustur til Trinidad, men da vi koerer med cubansk tid blev det til 9,5 time.
Her var vi igen sat i forbindelse med en ejer af et privat hus, Moiset, som havde et vaerelse til raadighed med privat tagterrasse, stort værelse og morgenmad og aftensmad paa terrassen. Sammenlagt havde vi over 100 kvm helt for os selv. Vi blev hurtigt enige om, at vi havde det bedste vaerelse i hele Trinidad!
I Trinidad besoegte vi 'Sukkermoellernes dal', et kaempe omraade som i kolonitiden udelukkende blev brugt af magtfulde spaniere til produktion af sukker ved brug af slaver.
Vi besoegte ogsaa Guanayara naturpark. Noget af det bedste vi har set! Vi blev fortalt alt muligt mystisk om anvendelsen af de forskellige planter og noed smukke vandfald og svoemmede i en krystalklar naturlig pool.
De sidste dage i Trinidad var vi paa Playa Ancon for at dase under palmerne og snorkle ved koralrevet.
Turen gik herefter tilbage til Havana et par dage inden vi floej til Toronto.
Her sidder vi saa nu i lufthavnen og venter paa flyet videre til Vancouver.
Vi kan slet ikke vente med at lade sidste del af eventyret begynde selvom det bliver rocker-koldt!