I går nåede frem til campingpladsen, men den lave beton bro som førte over en flod til pladsen, var oversvømmet. Vi trillede ned under en bro og overnattede grusplads. Det gik uden problemer og vi vågnede friske op næste morgen. Så kørte vi tilbage til campingpladsen og broen var nu ikke længere oversvømmet, smart! En pænt stenet gut, der øjensynligt på en sofa i sit lille kontor, holdte styr på pladsen og vi kom på plads. Planen var lige at få ro på og nyde et par slapper dage, så vi dalrede bare lidt rundt i og omkring camperen. Der boede ikke mange andre på pladsen, men en hel roma familie boede der også. Tre generationer, som nærmest overlappede hinanden! Vi var ovre at se deres camper og blive budt på kaffe, hvilket vi dog aldrig nåede. Så gik vi os en tur rundt i den lille by ved campingpladsen. Meget spændende sted. Overalt var der levn fra kommunist-tiden, hvor byen må have været et feriested for de udvalgte. Husene havde et eller andet over sig, alt var lavet i beton og med de helt rigtige detaljer, f.eks. et indgangsparti med smukt buet betontag. Der var også et vandkraftværk inde i bjerget, meget spændende, men man kunne desværre ikke komme derind. Vi indtog aftensmaden på den lokale restaurant, meget massivt i form af en slags pølser af hakket kød og vi orkede kun lige at slæbe os hjem i seng.