Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kom til Beograd efter at have kørt en rute vi troede skulle tage et par timer, men det blev ret sent før vi kom frem. Det var tildels vejenes skyld, men også fordi vi skulle finde en campingplads. Det lykkedes dog aldrig og vi sov foran et hus, som en fyr vi spurgte om vej boede i. Om morgenen stod vi op og kørte afsted og fandt faktisk campingpladsen, som blev styret af en rigtig hyggelig gammel dude. Der boede kun folk, som havde helårs-campingvogn pladser, dvs. det var en slags små sommerhuse, med små nyttehaver og rigtigt mange hyggelige indretninger. Vi sagde bare at vi kom senere og kørte så til Beograd. Målet var Tesla museet og efter lidt køren omkring i den ret tætte trafik med sporvogne lykkedes det at finde en parkeringsplads, som der ikke var for mange af. I det hele taget fik vi allerede en fornemmelse af, at Beograds trafik er ret massiv og osende. Tesla museet består af en etage med fem rum og nogle af hans effekter, men efter forholdene ok spændende, trippet fyr, opfandt bla. vekselstrømsmotoren og radioen! Derefter en tur i en park med børnetivoli, Carl fik lov at prøve - Juhuu! - og derefter spadserede vi ellers en tur rundt i byen. Tilsidst var vi mega trætte og trillede tilbage til campingpladsen. Selvom vi var rigtigt trætte kørte Carl og lige to kilometer på løbecyklen: en ned til Donau og en tilbage. Hvilken tur! Aldrig har jeg set så mange flagremus og de fløj nærmest lige om ørene på os i lyset under gadelygter, fedt.
- comments