Nu er vi afsted på vores Balkan rundt trip! Ahh, ømme fødder, klassisk P. og C. stil: Vandre hele dagen, men nu med to små enten i vognen, på armen, eller (kun Carl) flintrende rundt på alle mulige slags "gå på line" kanter, på små øer (som regel udgjort af farvede fliser) eller andre spændende steder, man kan hoppe omkring på. Et væsentlig pointe ved at gå så meget er, at man bliver rigtigt sulten. Derfor kan man virkeligt nyde spisningen ;-), i dag startende med morgenmad i autocamperen, derefter brød, pølse og ost i solen på en legeplads i ca. 100 meters højde med udsigt over Donau og Pest (og hvor Carl udgravede et imponerende antal dinosaurknogler!), og sluttende med super lækkert italiensk: risotto til moderen, and til faderen og pizza til Carl. Mums! og ikke overdrevet dyrt. Derimellem en slags kagebrød og romkugle, og til dessert en specialitet fra Transsylvanien (det er godt nok i Rumænien), men ikke desto mindre lækkert: en slags snobrød ristet over kul, med sukker og kanel udenpå...Hold op vi er allerede totalt på ferie :-) men hvordan gik turen egentligt herned? Tja, man kan jo ikke forvente, at alting triller lige derudaf, men der var ikke rigtigt noget der gik galt, det hele skulle bare ske lidt hurtigt. Op kl. 6.15, pak det sidste, åh-åh telefonnummeret på autocamperudlejningsfirmaet manglede vi, check at det sidste var ryttet i lejligheden, giv Vilfred noget babs, spis morgenmad og tøm køleskabet...prust-prust, bær bagagen ned, hold styr på Carl osv., indtil taxaen kom kl. 7.30. Hyggelig taxachauffør fra Makedonien, selv med to børn, gav os lige en række gode tips, og så lige lidt lufthavnsræs...og så ombord, ahh!! endeligt er vi afsted for real. He-he, Vilfred får propper i ørene og skriger i de ca. 2 timer turen tager, hvorefter han, lige da vi lander, lukker øjenene og falder i søvn. Fedt nok, men han havde også lige lavet en omgang, så vi måtte ud og skifte...og det foregår på altså dametoilettet i ungarnske lufthavne! Så faderen måtte på dametoilettet, hvad går man ikke for at være en moderne mand?! Well, det hele lykkedes, og vi kom igennem tolden og ud i ankomsthallen. Der stod bare ikke nogen gut fra udlejningsfirmaet og vi fandt aldrig det nummer til dem! Men det lykkedes også, ved at hoppe på nettet, og han sad bare ude i autocamperen og ventede på os...YEAH og han var rigtigt sød, så vi sprang ombord og kørte til udlejningskontoret. Klappet og klar en time senere, guidede den medbragte GPS-dame os frem til Camping Romai. Rigtig hyggelig og rimeligt smadret (den er måske i tiptop klasse, når vi har været Balkan rundt!) campingplads ca. 10 km. nord for centrum. Vi pakkede sagerne ud og lidt på plads i vognen, og tog en lille gåtur ned til Donau. Efter at være endt i Auchan, et mega supermarked med omkring 50 kasser, alle åbne!, blev aftenmåltidet pandekager på Nay..et eller andet, de serverer ihverttilfælde pandekager døgnet rundt og vi har set flere af den slags restauranter. Hjemme i camperen igen gik vi totalt kold med det samme alle sammen. Wow, en rigtig god nats søvn...