Profile
Blog
Photos
Videos
Det blev alligevel til endnu en lang een...
Nu er der under 14 dage til, at jeg igen saetter benene paa, nogenlunde normal, dansk jord, og selvom jeg glaeder mig, bliver det altsaa ogsaa rigtig underligt. Men paa trods af de godt 2 forudstaaende uger, synes jeg alligevel, at jeg nu kan konkludere, at det har vaeret en helt fantastisk oplevelse, som virkelig har overgaaet alle mine forventninger!
Naa, men siden sidst er der nu ogsaa sket en hel del! Emilie og jeg har vaeret noedt til at skifte klasse, da vores femte klasse skulle til eksamen. Det var vi lidt kede af, men samtidig var vi ogsaa ret stolte af dem -- foelgende kunne stort set alle svare paa nu: Hvilket land bor du i? Hvad er hovedstaden? Hvilken stat og by bor du i? Hvor mange mennesker bor der i Indien? Selvom det lyder ret "lige-ud-af-landevejen", havde de store problemer med det, men til sidst lykkedes det aabenbart, og det var vi glade for :) Spoergsmaalet er bare, hvor laenge de kan huske det?!
Nu har jeg efterhaanden vaeret paa Snake Charmer's School (den ikke-regeringsdrevne) i 5 uger, og det er virkelig spaendende at opleve kontrasten mellem denne "skole" og den mere officielle. Her kommer familierne fra nogle af de laveste kaster, og det er tydeligt at se paa boernene. For det foerste, er de voldsomt beskitte og lasede i toejet (hvis de altsaa overhovedet har toej paa..) - for det andet, er de mindste malet knald-sorte om oejnene med eyeliner, og mange af dem er ligesaa braendemaerket, begge dele for at holde onde aander ude. Ogsaa dette er helt umuligt at saette sig ind i! Det er ret svaert at laere disse boern noget, saa i stedet leger vi smaa lege med dem, og saa har vi startet en "vaske-haender"-projekt, som baade de og os synes er ret sjovt ;) En af eftermiddagene opstod der pludselig vild tumult - alle maend og drenge loeb rundt for at finde sten og kaeppe. Der var aabenbart en hund, der havde draebt et faar, og nu skulle hunden saa draebes med "sticks and other weapons", og hvis den ikke doede af det, maatte de jo skyde den.. Bizart, bizart!
I lejren er der stadig ulideligt varmt, saa naar vi enkelte gange beslutter os for at genvinde noget af vores Goa-farve, er det ren lidelse. Derfor plejer det at hedde: en halv time udenfor - en halv time indenfor foran blaeseren bag lukkede doere og vinduer for at holde varmen ude. Det har godt nok resulteret i, at vores blaeser er kommet paa overarbejde, og derved er ved at braende sammen, men vi satser paa, at den holder lidt endnu.
Hver dag stiger temperaturen hernede, og det kan man altsaa godt maerke paa sin nattesoevn, der, pga. varmen, bliver kortere og kortere. Enten sveder man hele natten, ellers er der hunde der goer eller mus i ens seng - een ting skal der nok vaere i vejen ;)
Midt i en af vores hjemme-weekender blev det besluttet, at der skulle laegges nyt gulv paa terassen. I sig selv, lyder det nu ogsaa ganske udmaerket, men naar gulvet er lavet af kolort og ler, var det altsaa lidt en blandet fornoejelse. Saa ikke nok med at dyrene og varmen goer, at man foeler det som at bo i Tropezoo, nu lugtede her ogsaa af stald - SKOENT! Anyway, kvinderne der "lagde" gulvet var TOP-profesionelle (for de brugte jo ikke handsker!), fik vi at vide!
Det der med dyrene er jeg nu snart ved at have vaennet mig til (paa tide, kan man maaske mene?), jeg har efterhaanden jaget en del geder ud af lejren og en enkelt ko, er det da ogsaa blevet til, saa maaske bliver det helt underligt ikke at bo midt i Zoologisk Have laengere.. Underligt, men ufatteligt dejligt!
Saa er der i oevrigt sket noget fantastisk! Det har regnet! I weekenden tog vi til Rajasthans naeststoerste by, Jodhpur (den blaa by), og paa vej derhen blev det mega-uvejr. Det lynede voldsomt meget og regnen silede ned; vi blev kraftigt fraraadet hotel-vaerelserne paa 2. sal, da ting faldt ned fra vaeggene og det regnede ned fra loftet. Det har ikke regnet uden for monsunen i 3 aar, saa det var lidt sjovt at vaere med til :) Busturen til Jodhpur tog i oevrigt fem timer, men de lange busturer er man bare noedt til at leve med -- alene for at koebe balsam skal man koere en straekning, der svarer til at koere til Jylland.. Samtidig er busturerne altid lidt et freak-show, enten er der geder med bussen eller ogsaa er der folk med 12(!) fingrer, og man kan vaere sikker paa, at den belejligt nok er saa proppet, at det eneste sted, der er plads til indernes haender, er i ens haar. Tilmed sidder man fuldstaendigt i spaend mellem saederne - godt man ikke er hoejere. Ergo, ingen HT-standard at finde her, med det ville nu ogsaa bare vaere underligt. Gang paa gang undrer jeg mig ogsaa over, hvordan folk kan staa af og paa midt ude i ingenting. I de fem timer turen tog var der ikke andet end sand at se, men alligevel er det attraktivt nok til, at mange har fundet et sted at bo, eller noget i den stil, i hvert fald...
Det var vist det.. Vil dog samtidig lige opfordre jer til at tage ind at se "Slumdog Millionaire", som foregaar i Indien. Jeg synes, at det er en fantastisk god film, og kan som bonus-info oplyse, at de boern der spiller med, er boern der er fundet i de rigtige slum-omraader. Det var saa den reklame.
Jeg glaeder mig til at se jer alle igen og haaber, at i har det godt!
Kaerlig hilsen Christina
- comments