Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste stop - Shiv. Efter 10 timer i tog naaede vi endelig frem. Nu er naeste gang jeg skal pakke min taske, naar jeg vender hjemad.
Toget var selvfoelgelig en time forsinket, men udover det gik turen herned fint. Shiv er en LILLE landsby i distriktet Barmer i det aller vestligste af Indien, og her, midt i Thar-oerkenen, ligger vores lejr. Det er maaske forventeligt nok, at der er oede i en oerken, men det her er virkelig "no-man's land" og her hvor kragerne vender. Der er 50 km til naermeste mindre by og 100 km til de lidt bedre "shopping-muligheder", og her kan vi kun komme hen i weekenderne, men saa sparer jeg jo de penge.. Det er FORBUDT, med streg under, at gaa mod vest, for saa ramler vi ind i den pakistanske graense, og det skulle vist vaere klogest at undgaa - saa jeg holder mig til de nord-, syd- og oestlige retninger fra nu af!
Lejren vi bor i er stor og hyggelig. Hytterne er lavet af ler (og egentlig ogsaa kokasser, men det taler vi ikke om) og har straatag -- og saa er her gult! Hytterne er gule, gulvet er gult, jorden er gul, sandet er gult og solen er gul! Og tro mig, her skinner solen ogsaa. 50 grader er temperaturen oppe paa i middagstimerne, men heldigvis er her lidt vind, saa bortset fra at man bliver lidt "sandblaest", foeles det ikke saa slemt igen.. Jeg deler hytte med Emilie og Sarah, og vi har det virkelig hyggeligt sammen :) Det eneste vi pt. er uenige om er, hvorvidt firbenene, der bor i vores vindueskarm, er soede eller ej. Selvom jeg nu har vaennet mig til dem, kan jeg altsaa stadig ikke lide dem (firbenene, altsaa). Tilgengaeld har vi en fulgerede paa indersiden af vores loft, saa hver morgen flyver et fuglepar frem og tilbage hen over vores hoveder for at "bygge til" -- vi frygter lidt, at de skal til at laegge aeg.. Men udover det, er de nu meget hyggelige! Saa har vi mus, der spiser vores kiks, han-paafugle (dem med de flotte fjerd) og en 1 meter hoej psykopatisk-mutant ged, der stanger een, hvis man kigger paa den. Og saa er her kameler over det hele! Engang i mellem er det lidt ligesom at bo midt i Zoologiskhave.
I gaar begyndte jeg at arbejde. Om formiddagen underviser Emilie og jeg i engelsk og matematik i en femte-klasse paa en "governmental school". Vi har ca. 16 elever, der alle er meget ivrige for at laere. De taler virkelig daarligt engelsk, og har store problemer med at formulere smaa saetninger, saa det er noget af en opgave, vi er blevet sat paa. Men de er allesammen rigtig soede, saa bortset fra at jeg har store vanskeligheder med at laere deres navne (de hedder ting som: Dipu, Dapu, Gudi og en masse andre lyde...), skal det nok blive sjovt!
Om eftermiddagen er jeg sammen med fire af de engelske piger og to piger fra Norge paa en skole, der hedder "Snake Charmer's School". 4 stolper, et "tag" og to faar - saa har man en skole. Her har boernene fra samfundets udstoedte familier en chance for at komme hen, og proeve at gaa i skole. Saa naar de kan se IDEX-bilen komme koerende, loeber de allesammen hen til "skuret" for at sidde forrest - saa ivrige er de! Her skal jeg kun vaere 4 gange om ugen i halvanden time af gangen, men jeg er glad for, at det ikke er laengere tid, for det er virkelig udmattende, men samtidig helt vildt fedt!
Nu har jeg lovet de andre piger at hjaelpe med at goere rent, saa jeg maa hellere komme tilbage.
Ha' det godt!
Kaerlig hilsen Christina
- comments