Profile
Blog
Photos
Videos
I dag besluttede vi os for at se War Remnants Museum (Krigsmuseet) og et shopping center vi ikke har været i før. Vi startede med at tage en taxa hen til Krigsmuseet, som faktisk ligger svært tæt på Philips lejlighed, så vi måtte jo drille ham lidt over at han ikke havde været der endnu.
Foran museet stod der udelukkende falske taxaer. I Ho Chi Minh er der kun to reelle taxaselskaber, resten er falske, som gør alt hvad de kan for at snyde turister. Der stod en masse mænd og kaldte på naive turister, og råbte "Cheap taxi, cheap taxi!" Vi så 4 unge gutter gå hen til den ene taxa og overvejede at sige til dem at de skulle tage en anden taxa, men lod være. Hehe
Selve museet var imponerende iform at billeder og tanks og fly, som stod ude foran. Der var desværre meget varmt indenfor, så det var ikke så rart at gå rundt derinde. Der var bl.a. misdannede fostre at det Agent Orange, som amerikanerne smed over Vietnam. Agent Orange dræbte mange, mange mennesker og der bliver stadig født misdannede børn, pga. Agent Orange giften. Lige da man kom ind i museet, sad der børn og voksne, med det ene eller andet handicap pga. Agent Orange og spillede musik og solgte små dimser de havde lavet. Det var rigtig fint.
Efter turen på museet, kørte vi over til et mindre shoppingcenter, da Philip manglede tallerkerne, glas og diverse ting. Han købte nogle ting og vi tog det hele med tilbage til lejligheden. Efter vi havde sat tingene på plads, besluttede Dannie og Philip sig for at køre ned til slagteren og købe kød, så vi kunne lave en god middag. Philip havde inviteret Natalya, en russisk veninde hernede fra, Ian, en britisk ven som også bor i Ho Chi Minh. Christina kunne ikke rigtig forstå hvorfor det tog dem så lang tid at komme tilbage, men det viste sig at de havde været ude for et trafikuheld i taxaen. Taxaen var kørt ind i en scooter, hvor den ene af de to der sad på scooteren endte under taxaen. Der skete gudskelov ikke noget med nogen, men det var en ubehagelig oplevelse.
Slagteren var desværre lukket, så vi besluttede os for at bestille noget mad. Efter vi havde spist, sad vi og drak vin, hyggede og hørte musik. Senere på aftenen, gik turen ned til et diskotek, men der var ikke meget gang i den og musikken var virkelig ikke god, så vi tog videre til et diskotek der hedder LUSH. Det var proppet med mennesker og musikken var bedre, så der blev vi. Philip bestilte en flaske sprut, for så blev vi garanteret et bord, ikke at nogle af os egentlig sad ned, på noget tidspunkt. Da LUSH lukkede, tog vi videre til Apocalypse Now, som åbenbart er et sted hvor alle de vietnamesiske kvinder er prostituerede, SKØNT! Det var ikke et specielt fedt sted at være, så efter at havde været der i ½ times tid, besluttede vi os at smutte tilbage til lejligheden. Ian tog hjem, men Natalya tog med tilbage. Da vi kom ind i lejligheden satte vi os ned og hyggede lidt, og gik kort tid efter i seng.
Philip var blevet ret fuld, men os andre voksne mennesker kan jo finde ud af at styre alkoholen
- comments