Profile
Blog
Photos
Videos
Vi fik sovet længe idag, stod først op kl. 11. Vi gjorde os klar til at møde Philip til frokost og kom så ned og spiste på en lille restaurant med thai mad.
Efter frokost, gik Philip tilbage på arbejdet. Vi besluttede os for at gå hen og se et stort shoppingcenter, inden vi gik tilbage til lejligheden. Centeret var stort og fyldt med diverse mærkevarebutikker. Igen var vi dygtige og købte ingenting. Vi gik tilbage til lejligheden, da vi skulle finde ud af om vi her i weekenden vil til Phu Quoc, Hoi An, Nha Trang eller Mui Ne.
Vi har nu besluttet os for at tage til Mui Ne, da vi gerne vil se noget natur og strand efter så mange dage i storbyer.
..Forresten, så føles det ret mærkeligt at gå hen i en hæveautomat og hæve 6 millioner! Det er selvfølgelig dong og de er jo absolut intet værd, men følelsen er skøn, man føler sig meget rig
Til aftensmad bestemte vi os for at bestille burgere. Christina fik overtalt Dannie til at købe den største burger, på hele menukortet. Den hedder "The Big Cheese" og den indeholder 500 gram oksekød, fire skiver ost, 6 stykker bacon, 3 tomater, 1 løg, salat og 1 hel pickle. Philip syntes ikke at Dannie skulle bestille den, da han aldrig ville komme til at kunne spise den hele, men nu blev det en principsag, så den blev bestilt.
Konklusion: MEGET stor burger! Billeder kan ses i fotoalbummet ;-)
- comments
Carsten B. Jeg kan regne ud, at vi får en "smækfed" Dannie hjem, men bare rolig - vi skal nok få ham trimmet igen ! Enjoy -) /Carsten