Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen
Efter vores kostumefest skulle vi videre til Franz Josef, som er kendt for deres utrolige flotte glacier. Køreturen derned bød på tømmermænd for manges vedkommende så der var meget stille i bussen det meste af vejen. Vi stoppede dog ved en café, hvor der også var et museum, hvor man kunne lære omkring menneskerne hernede, men da det kostede 4 dollars for at komme ind, var vi for nærrige, og da ingen af os ville kunne koncentrere os om det, droppede vi det, som vidst også var meget klogt.
Under vores tur til vores Franz Josef, skete der dog det meget omtalte jordskælv i Christchurch, og da vi først fik det af vide troede vi ikke det var så slemt, da vores chauffør bare sagde, at det var et efterskælv, men efter noget tid gik det op for os at det egentlig var meget alvorligt - det værste de har haft i 80 år. Vi er dog stadig væk fra det, og som det ser ud nu, tror vi ikke at vi kommer tilbage Christchurch igen da alt er forholdsvis kaos og mange af indbyggerne er hjemløse, og de bor på de fleste hostels, moteller og hoteller, og ingen af os ønsker at tage en seng fra dem, bare fordi vi skal se hvordan det ser ud. Og hvis man ønsker en overnatning i Christchurch, vil det højest sandsynlig blive i lufthaven, så det vil man ikke få så meget ud af.
Efter små 3 timer kom vi endelig til Franz Josef, som var en stor glæde for mange af os, og da hvor vores buschauffør havde sagt, at der var en Mc Donalds, tænkte vi alle, at der skulle vi bare hen med vores tømmermænd - for nogens vedkommende var de dog værre end andre. Men det viste sig så at være endnu en af hans jokes, og vi blev slemt skuffede, da vi nu havde sat os op efter det, så var gode råd dyre lige på det tidspunkt. Da vi fik tjekket ind på vores hostel, havde vi aftalt med to andre danske piger fra bussen, at vi skulle ud og finde noget tømmermands-mad og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, med en masse grin fra gårsdagens fest. Aften stod på værelseshygge sammen med Rikke og Christine (de to danske piger) og ren afslapning, så vi kunne være klar til vores heldagstur på Glacierne dagen efter.
Onsdag morgen stod så i Franz Josef Glaciernes tegn, som var en helt ubeskrivelig oplevelse, men til vores store ærgrelse stod vi op til overskygget og diset vejr. Da vi havde fået boots, regnjakker og bukser, hue og vanter, gik turen ud mod de meget berømte glacier. Da vi endelig kom derud fandt vi ud af, hvorfor det er så berømt. Det første syn der mødte os var masse af bjerge, hvor utallige af små vandfald løb ned af dem, og længere nede kunne vi se glacierne. Efter en 1 ½ times tid var endelig kommet op på glacierne og det var endelig holdt op med at regne, så vi var mere end tilfredse, da vi bevægede os ud på glacierne. Det var helt uvirkelig at stå midt på en isklump, og når man gik op af dem, var der lavet små trappetrin ud af isen. Da vi var nået godt halvvejs op af isen skulle vi igennem to isklumper, hvor der ikke var mere end 30 cm, og vi stod bare og kiggede da vores guide gik igennem - det skal så lige siges at han nok var den mindste af os alle sammen - men igennem skulle vi. Det var noget af en prøvelse og vi fik os nogle billige grin af hinanden.Efter vores frokostpause, bevægede vi os igen længere op på glacieren, og det var endnu et helt fantastisk syn der mødte os. Bjerge, is og vandfald overalt, det var helt ubeskriveligt smukt! Efter 6 timer på Glacierne havde vi alt i alt gået 12 km., og vores ben kunne næsten heller ikke mere, men dagen for inden havde vi aftalt at vi skulle op på et bjerg bagefter, for at se den smukke udsigt, men vi kiggede bare alle på hinanden og blev ret hurtig enig om, at vi ikke skulle andet end hjem til vores hostel. Efter et lang og varmt bad for alles vedkommende, stod den på nem aftensmad og derefter satte vi os ned på baren på hostellet og fik os et glas vin og derefter på hovedet i seng, da vi skulle videre dagen efter til Wanaka.
Knus og kram fra Franz Josef
- comments